Hvornår har du sidst været rigtig barnligt begejstret?

Anonym

I fredags fyldte min yngste, Fie, 6 år. Vi gav hende en drøm af en tøsecykel i fødselsdagsgave. Pink med blomster og hvad dertil hører. Lige hvad hun havde ønsket sig, og hun blev stjernelykkelig. I går cyklede hun for første gang uden støttehjul. Sej og modig som hun er, kastede hun sig frygtløst ud i udfordringen, og indenfor ganske kort tid, slap hun sin far og drønede af sted. Under høje hvin og stor jubel.

Kan du huske det? Følelsen af at kunne selv. Følelsen af at give slip. Friheden. Uafhængigheden. Vinden i håret. Så meget fart på, at tårerne står i øjenkrogene. Intet er umuligt. Den piblende, summende følelse af tusind sommerfugle i maven. Glæden. Begejstringen!

Anthony Robbins siger, at forskellen på dem, der er gamle og dem, der har den barnlige begejstring intakt er sådan: 

 ”Er du gammel, går du uden om vandpytterne. Du brokker dig måske oven i købet over dem. Er du ung, vader du lige igennem – eller bedre endnu – hopper og råber ”weeeee…”

Han siger også at vi, i vores samfund i dag, har svært ved at acceptere al for megen begejstring.  Det kan til nøds gå til en forboldkamp, men ellers må vi liiige holde lidt igen. Hvis en anden har det svært, er vi empatiske og ”forstår det godt”, men hvis glæden er ved at boble over, spørger vi måske undrende ”hvorfor?”.

Jeg kunne ikke være mere enig. Vi har ofte så travlt med at være ”voksne og fornuftige”, at vi helt glemmer den side af vores indre barn. Når vi arbejder med os selv og vores egen udvikling, finder vi i bedste fald det triste barn frem og giver det omsorg, og hvad det ellers måtte have brug for. Og det skal vi også. Men den lille begejstrede derinde, synes jeg godt, vi kunne blive bedre til at finde frem noget mere.  

Hvornår har DU sidst været rigtig, boblende, barnlig begejstret?

Giver du slip? Kaster du dig glad ud i udfordringerne som lille Fie og lader dine forældre og andre, der fastholder dig, stå tilbage - velvidende at de er der et sted, men at du selv kan?  Mærker du den dybe, ægte glæde ved at kunne og VÆLGE selv? Og giver du det lov til at komme til UDTRYK?