Se kontaktoplysninger og profil for Certificeret lifecoach og mentor Tine Hallum ...

Hun tilpassede sig de ukærlige forhold hun levede under. Men hvad gjorde det reelt set ved hende? 
Ville hun være ensom og uelsket for altid?

Her kommer næste fortælling om "lille Mai."
Du kan læse den første her.

Hun var ikke altid ”lille Mai.”

I modsætning til mors salige tilstand når hun nød forårets og sommerens dufte, var det desværre nemmere for Mai at vække hendes vrede.Hvis opvasken blev taget for sent, eller kaffen ikke stod på kanden når mor kom hjem fra arbejde, hvilket jo var Mai’s pligter, ja så var Mai altså årsag til at ”hele mors korthus væltede. For det var da ikke for meget forlangt!”

Og det var da rigtigt og nu sad mor dér, helt opgivende og træt. Hvis da for pokker den kaffe bare havde stået på kanden!

Mai følte skyld over at hun ventede med den skide kaffe- og dog var der en del af hende som ikke forstod, at det hele ikke kunne udbedres, hvis hun lavede kaffen lige så snart mor kom hjem.

Senere på aftenen, når mor sad afslappet i sin lænestol og kaldte på lille Mai fordi der var noget sjovt på tv, var Mai trist uden helt at forstå hvorfor.
Det hjalp heller ikke meget at hendes far snart kom hjem, for så blev mors humør dårligt igen.
”Øv, så er freden forbi”, sagde mor. Og det var rigtigt nok, Mai kunne også mærke det. Hvis der skulle være sneget sig noget glæde ind mellem dem, var det forsvundet nu. Det var et godt tidspunkt for en sen aftentur.

Tristheden blev hendes følgesvend, når hun tog sine aftenture i mørket, hvor hun håbede at støde på noget der kunne ændre denne tilstand af trist tomhed.
Hun spejdede op mod huset hvor ”ham den søde, fra skolen” boede og håbede at han også var ude at gå, men nej, han kom ikke og tog hende med.
Mens hun vendte snuden hjemad, gik hun med langsomme skridt, mod den samme elendighed som havde sendt hende ud i aftenmørket.

Hun havde svært ved at forstå, at en kærlig og indsigtsfuld bevidsthed i himmelen ville efterlade hende alene, uden kærlighed. Den håbefulde længsel hun forlod sit hjem med, føltes som en implosion i hendes indre, ved dørtærsklen til sit hjem. Det føltes som om hun knækkede og kollapsede. Hun havde gået denne tur før og hun måtte lære at nøjes og acceptere sin skæbne og sit kærlighedsløse liv. Det stod ikke til at ændre.

Alligevel fortsatte hun sin søgen efter noget større, hun håbede at det hele, på et tidspunkt, ville give mening.
Håbet er lysegrønt, som når forår møder sommer.

Du kan læse om den spirituelle tilgang til det indre arbejde her.

Kærligst,

Tine Hallum
Lifecoach og mentor
tinehallum.dk

__________________________

Tine Hallum, mentor og lifecoach, Djursland.
Meditation og livskunst.