In your face mor!

I barnets bog stod skrevet:”Hun er stadig alt for tyk”.
Tøsen var 1½.
Billederne talte deres eget sprog, som billeder gør.

En 5 årig i fint nyt tøj. Så stolt af at hun havde tabt sig, inden skolestart.
Hun fik tørre papirstynde fladbrød, som smagte af pap, skam og bitter længsel. Og hun skelede stjålent til brødrenes rigtige brød, med rigtig postej, ost og kødpølse.

Mor ville skåne pigebarnet mod skolegårdens nådesløse lov. Men frøet var sået længe før.

Sene nætter på rov. Gemte appelsiner under turbanen. Stjal sig til føde og vilje til liv.

En 12 årig trunte, læser mors brev til veninden: ”Hun blev ked af sin brors kommentar i dag; men hun ér ved Gud også alt for fed”.
En 12 årig tromle overhører mors undskyldning til den nye kæreste: ”Jeg burde have fortalt dig, hvor fed hun er”. Og kærestens svar: ”Det gør da ikke noget”.

Men da havde rænken allerede strammet grebet om cellerne, og afskåret sansernes frie løb.

Jeg kan ikke mærke dig længere. Her er tomt og stille.

Stor som et hus, kan jeg ikke fornægtes.
Jeg er her: In your face mor.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
In your face mor!