Stressreaktioner - sådan undgår du at overreagere

En dag i eftersommeren havde vi vejfest på den lille hyggelige lukkede vej, hvor jeg bor med min familie. En vejfest er jo sådan en, der popper op, når alle deltagere selv kommer med borde, stole, mad og alt hvad man ellers har brug for af udstyr. Min mand var på weekend med nogle venner, så det var mig der stod med produktion af salat, kager og hvad vi ellers skulle have med. Min datter var smuttet ned på vendepladsen, hvor festen skulle holdes og min søn hang i sofaen med sin Ipad. Nu havde jeg pakket det hele sammen og var klar til at transportere hele udstyret stablet op på en trillebør. Jeg skulle bare lige have hunden i sin sele, så jeg kunne få en snor på ham. Men selen var væk.

Lige der, midt i stablen af skåle med mad, tallerkner, stole og borde ryger jeg helt op i det røde felt. Jeg ved min datter har luftet hunden tidligere og så har hun smidt selen et eller andet sted ingen ved, hvor er. Jeg føler mig låst midt i det lille kaos, jeg befinder mig i af mængder af ting, mad og en hund, jeg ikke kan få med uden snor. Jeg sender min søn afsted for at finde min datter og er voldsomt irriteret på hende, da hun kommer tilbage og siger, hun ikke ved. Hvor selen er.

Hvorfor er du så stresset mor, siger hun og det er jo lige præcis det jeg er. Men heldigvis stopper hun mig lige der, så jeg kan sætte mig ned og finde ud af, hvorfor jeg bliver så ophidset, at jeg slet ikke kan se nogen løsninger (som f.eks. at bruge hans gamle sele, som godt nok er lidt stram, men godt kan nå omkring ham, eller at sætte en snor i halsbåndet) og derudover reagerer alt for voldsomt på en lille bitte ting.

Så kommer jeg i tanker om, at det jo var sidst vi havde et vejarrangement, at jeg stod med samme opstilling, en hund uden sele på, der dengang var en lille hvalp, der det meste af tiden holdt sig helt tæt til mine fødder. Men pludselig var børnene kommet fløjtende forbi på cykler med de andre børn. Hunden for efter dem, hvorefter en af vores naboer kom rundt om hjørnet i sin bil og BANG påkørte hunden. Den blev heldigvis bare strejfet med 15 km. I timen. Den skreg, men fik ingen skader eller men. Men den satte en frygt i mig, for at det kunne ske igen, som i den grad blev aktiveret, da jeg stod i præcis den samme situation næste gang.

Da jeg fandt ud af, hvorfor jeg reagerede, kunne jeg nemt ryste vreden af mig og blive klar nok i hovedet til at finde en løsning på vores lille problem, så vi kunne komme samlet og sikkert til fest.

Stressreaktioner producerer stresshormoner, og stresshormoner sætter hjernes eksekutive funktioner ud af kraft. Det er dem, der først får dig til at finde en plan og derefter hjælper dig til en løsning på, hvordan du fører den ud i livet. Stress svækker også andre netværk. F.eks. får du dårligere forbindelser til din kreativitet og kan få sværere ved at være innovativ eller du bliver bremset i at tænke klart og fokuseret, når du skal nå et specifikt mål.

Stress hormoner sender dig ned i din krybdyrshjerne, der hvor der er tre muligheder: Kæmp, flygt eller frys. Og sætter din emotionelle hjerne i negativt mode, så du mest mærker følelser som bekymring, vrede, paranoia og depression. De påvirker også immunforsvaret, de laver ravage i dit kredsløbssystem, skader dine kromosomer, skader dine hjerneceller og hvis ubehandlet kan det lede dig til sygdomme, som du ret beset dør af.

 Dette blogindlæg er udvalgt af Levlykkeligt's samarbejdspartner Magasinet Psykologi som vælger et nyt indlæg fra Levlykkeligt hver uge til deres facebook fanpage og et om måneden til deres trykte magasin. 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Stressreaktioner - sådan undgår du at overreagere. Læs mere