Skaber du sorte huller for dig selv?

Anonym

For et stykke tid siden havde jeg en downdag. Sådan en: Jeg er helt alene om det hele, jeg skal genopfinde alting, der er ingen til at hjælpe og støtte mig dag. Ikke sjovt. Jeg blev rastløs, irritabel, en smule desperat også, tror jeg, jeg må indrømme.

Det er under et år siden, jeg flyttede fra min ex. En beslutning, der havde været længe undervejs, og som jeg, selvom, der er vildt meget, der skal finde sin form – på mange måder en ny form – aldrig et eneste sekund har fortrudt.

Nå, men ikke desto mindre havde jeg sådan en dag, hvor jeg ikke havde nogen aftaler. Jeg havde ingen møder i min kalender, jeg var lige blevet færdigt med mit onlineprodukt, som jeg havde arbejdet intenst på, længe. Det var afleveret til min samarbejdspartner og nu ventede jeg på hans næste skridt. Jeg havde heller ingen private aftaler. De venner, jeg havde forsøgt at lave aftaler med i dagene inden, var optaget af andre ting.

Indrømmet. Jeg surfede rigtig meget rundt på et datingsite den dag. Det var her følelsen af desperation dukkede op. Se mig, elsk mig, rør mig, synes det at råbe ud fra hver eneste profilbillede, jeg scrollede igennem. Et håbløst spejlbillede på min egen sindstilstand.

Lige den dag synes alting at gå i sort for mig, og jo mere negativt, jeg tænkte, jo værre blev det. Som en negativ spiral, der bare trak mig længere og længere ned og fik mig til at føle mig uden værdi. Det skete, uden at jeg rigtig lagde mærke til, hvordan mit sind gik mere og mere i sort og mine følelser gik med. Indtil jeg havde en sms-udveksling med en god ven og pludselig kunne se, hvad det var jeg skrev, og hvordan det jeg skrev om, havde fået et skær af frustration og håbløshed. Hvad skete der lige der, tænkte jeg. For det er bare ikke sådan, jeg har haft det generelt i meget lang tid. Det er ikke sorte håbløse tanker, der har præget mit liv efter min skilsmisse.

Men lige den dag, var der noget, der havde sat en negativ spiral i gang, der nåede at trække mig et godt stykke nedad, før jeg blev opmærksom på, at mine tankebaner var løbet løbsk. Den forkerte vej. Og at mine følelser løb med. Hvad har jeg brug for at tænke? Tænkte jeg. Og bare det at få den opmærksomhed var et rigtig godt skridt til at få vendt mine tankebaner. Så tog den ene tanke den næste. Mere fokus på mit netværk…, bedre tanker…Hvem skal jeg række ud imod…? Nå,ja… de er der jo… endnu bedre tanker og stille og roligt, ja faktisk gik det hurtigt, da først jeg fik vendt mit tankemønster, fik jeg vendt spiralen og begyndte at få mine positive tankemønstre til at køre igen.

__________________________