Intuitiv mentor Eva Gøttrup

Er kærlighed en magtkamp

2016 et handlingens år. For mig. Omkring årsskiftet sidste år, støtte jeg ind i nogle nummerologiske forudsigelser. Et handleår, sagde de. Samtidig faldt både min fødselsmåned og min fødselsdag sammen med samme nummerologiske nummer: 9. Spirituel overtro eller ej. Handling har i hvert tilfælde været et kodeord for mit liv i dette på mange måder turbulente, men også helt fantastiske år.

Sidste år landede jeg en vigtig erkendelse: Kærlighed og magtkamp er to forskellige ting. Udefra lyder det selvfølgeligt, men når instinkterne kobler de to ting og ikke kender det ene fra det andet, skaber man forhold fuld af modstand og kontrol. 

Lad mig lige forklare, hvad jeg mener med at man blander begreberne sammen. Hvis det, du har oplevet er, at når der har været kærlighed, har der også altid været en eller anden form for magtkamp, aldrig bare ren ubetinget kærlighed, vil din underbevidsthed ikke være i stand til at adskille de to begreber, men vil tro, at de hænger sammen. 

Frigørelsen af denne kobling skabte til gengæld en meget stærk genfindelse af min egen personlige power med meget stærk handlekraft til følge. Den uafvendelige konsekvens af disse erkendelser var en skilsmisse. Men fordi magtkampen var lagt på hylden, er det blevet en skilsmisse uden sværdslag. Fri for vrede, fri for fortrydelse, fri for jalousi og hvad der ellers ofte opstår i kølvandet af så store livsændringer. 

I mit nye og meget mere autentiske jeg, kunne jeg pludselig opleve, hvor meget synkronicitet og positiv tiltrækning man kan opleve, når man grundlæggende står i sin egen personlige power. Det har været som om alt bare kom til mig, samtidig eller nogen gange næsten før jeg nåede at formulere et ønske. Det hus, jeg skulle have, dukkede op, langt billigere, end andre huse, jeg havde kigget på og til øjeblikkelig overtagelse. Penge – og mange af dem, manifesterede sig, en arbejdsmæssig pause, der gav mig tid til at sætte huset delvist i stand, den helt rigtige løsning for et nyt hjem til vores hund, der ikke trivedes som dele-skilsmissehund, mennesker, arbejde, idéer, samarbejdspartnere alt strømmede ind i mit liv i en smuk strøm. Selv kærligheden i form af en meget unik mand, kom til mig. En kærlighed med så meget nærvær og ømhed, som jeg aldrig før har oplevet i mit liv. 

Så da alt føltes som i sit allermest fantastiske flow, kom det så til mig, som jeg ikke syntes, jeg havde bedt om. Objektet for min kærlighed – den mand jeg ønskede at udvikle en dyb relation til - havde brug for pause og så for at bryde helt. Så fra at føle mig i fuldt flow, gik jeg i chok og handlingslammelse. Ikke kun i forhold til kærligheden, men i det hele taget. Alt syntes at blive sat på hold. Håndværkerne lovede at komme, men holdt mig hen, mine samarbejdspartnere hang med den teknik, de skulle udvikle. Alt synes at blive sat på pause. 

Så fra at være i ydre handling, var der ikke andet for mig at gøre, end at erkende at ydre handling ikke var en mulighed for mig lige der. Lidt af en kamel at sluge for en som mig, der har handlekraft som en stærk identitetsmarkør. Men så til gengæld har der været tid til indre handling. Tid til at lande en masse erkendelser. Tid til at hele mit eget indre barn, tid til at finde jordforbindelse, tilstedeværelse i nuet, finde tilbage til de dybe og livgivende venskaber, som virkelig betyder noget for mig i mit liv. Og så tid til pludselig at lande endnu en erkendelse: Kærlighed og længsel er to forskellige ting. Måske faktisk nærmest hinandens modsætninger. Men pludselig kunne jeg se, at kærlighed og længsel altid har været to helt tæt forbundne størrelser i mit liv. Enten i form af kærlighed til mænd, jeg ikke kunne opnå, til mænd jeg kunne opnå – min eksmand, f.eks., men hvor jeg konstant længdes efter mere nærvær, eller længsel efter en mand, med hvem, jeg kunne opnå nærværet, men hvor mit livsmanuskript var med til at manifestere først en længsel efter mere tid sammen og da forholdet sluttede en voldsom længsel efter at genoptage det tabte. 

Så lige der, i den erkendelse, da jeg fik adskilt begreberne længsel og kærlighed fra hinanden, kunne jeg mærke, hvordan kærligheden bare er der. Lige her. I mig. At den flyder igennem mig. Fra universet, til og fra den mand, jeg ikke skal være sammen med, fordi alt for mange ting gør det umuligt, til og fra mine børn, til og fra mine venner, fra jorden og himlen. Så i den erkendelse kunne jeg lande en stor taknemmelighed for at have oplevet det smukkeste. Taknemmelighed over at have mødt et menneske, der ved selv at indeholde så mange fine facetter, som jeg selv havde gemt væk for at tilpasse mig i mit ægteskab og på nogen områder for at tilpasse mig i det hele taget, kunne bringe alt det smukke frem i mig selv. Pludselig kunne jeg se, at jeg var solen og at han var månen, der reflekterede alt det, jeg selv indeholdt. At han kunne være her eller lade være med at være her. Det er her stadig, alt det smukke. Så stille og roligt kom energien tilbage, handlekraften kom tilbage og et langt dybere niveau af at stå i min egen personlige power er landet. Så lige nu sidder jeg med en tillid til, at alt er som det skal være lige nu.

Så med det afsæt er jeg spændt på at se, hvad 2017 vil bringe. 

PS. Hvis du sidder og tænker: Hvordan fik hun lige ændret de der overbevisninger? Hvordan fik hun manifesteret alt det? Så vil jeg lige sige, at mit svar er, at det kan jeg hjælpe dig med at gøre, ved hjælp af Thetahealing. 

Jeg vil selvfølgelig gerne viderebringe al denne her erkendelse til dig, så jeg har sat en workshop sammen, der vil forløse alle de ting i dig, som skaber magtkampe og længsel i dit kærlighedsliv og hjælper dig til at stå i din egen personlige power. Det kan du læse meget mere om her.

Jeg er til din tjeneste :-)

__________________________

Eva Gøttrup, Intuitiv mentor, spirituel terapeut, Thetahealer, refleksterapeut
Se mere: http://www.evagottrup.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Kærlighed og magtkamp - er der forskel? Læs mere