Intuitiv mentor Eva Gøttrup

Giv slip på fortiden

Engang for mange år siden, mødte jeg en mand, som jeg blev voldsomt forelsket i. Det var et stormfuldt forhold. Aldrig før havde jeg modtaget så mange romantiske tilkendegivelser. På det seksuelle plan udlevede vi sammen et meget stort spektrum fra de vildeste eksperimenter til det største nærvær. Især nærværet var nyt for mig. Noget jeg aldrig havde oplevet før på den måde. Så det blev så stort for mig, at jeg oplevede det som en hellig sammensmeltning. Lidt ligesom indianerne betragter den seksuelle akt. Så jeg svor en ed om, at det her skulle være for evigt.

Desværre stoppede forholdet ligeså brat som det havde været begyndt. Så jeg måtte sidde tilbage og slikke mine sår. Et evigt forhold blev det i hvert tilfælde ikke.

Problemet er bare, at hvis man har svoret en ed, eller på en anden måde har lovet evig troskab, så sidder det simpelthen fast i underbevidstheden. Der sidder en energetisk forbindelse, der får os til at hænge fast. Noget i os vil føle at vi forråder vores løfte, når vi så går ud for at møde en ny kærlighed. Hvilket enten kan føre til, at vi skubber kærligheden væk, så vi slet ikke møder den, eller at vi, når vi går ind i et forhold, har et eller andet forbehold, der forhindrer os i at lukke helt op for følelserne.

For mit vedkommende gjorde det det svært for mig at møde en mand, der var i stand til at åbne op for sådan et nærvær. Det ville have føltes for farligt. Så i stedet mødte jeg en, der ikke kunne.

Måske er du energetisk forbundet med din fortid. Det kan f.eks. være dine tidligere relationer, dine fiaskoer eller tidligere ansættelser. De her forbindelser kan meget vel være med til at dræne dit system for energi og holde dig tilbage fra at manifestere det, du gerne vil have i dit liv nu.

Måske har du stadig bånd knyttet til din eksmand eller -kone, din ekskæreste eller andre mennesker, du har haft tætte forbindelser til. Når jeg taler om bånd her, taler jeg om afhængighedsbånd. Man kan sagtens have gode afbalancerede forhold til sine tidligere relationer uden at have afhængighedsbånd. Omvendt har man næsten med sikkerhed afhængighedsbånd med sine tidligere relationer, hvis forholdet er meget konfliktfyldt. Men selvom et forhold for længst er afsluttet og man ikke har set vedkommende i mange år, kan der altså godt stadig hænge energetiske forbindelser, der skaber rod i din nutids relationer.

Jeg tror ikke man kan slippe de her bånd ved ad logisk vej at tænke sig til at man nok har dem. Til gengæld kan man meget effektivt finde dem frem ved at forbinde sig med underbevidstheden. Jeg gør det gennem en teknik, der hedder Thetahealing. Gennem healingen kan man meget hurtigt finde ud af, hvor man har uhensigtsmæssige bindinger og dermed også forløse dem. Jeg har set meget effektive resultater. Mennesker, der i mange år ikke har kunnet finde sig en partner, der meget hurtigt efter har fundet kærligheden.

 

Har du lyst til at få et tjek på, hvor du har uhensigtsmæssige energetiske bånd og få dem forløst? Så meld dig til min weekend workshop: Klar til kærligheden. 

__________________________

Eva Gøttrup, Intuitiv mentor, spirituel terapeut, Thetahealer, refleksterapeut
Se mere: http://www.evagottrup.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Giv slip på fortiden