Bli'r jeg nogensinde god nok?

Anonym

En datter, som ikke får anerkendelse fra sit tidligste forhold med sin mor, lærer, at hun ikke har nogen betydning i verden. Det skriver psykolog og forfatter Karyl McBride i bogen ”Bli’r jeg nogensinde god nok - hjælp til døtre af narcissistiske mødre”

En narcissistisk mor ser sin datter som en spejling og en forlængelse af sig selv. Sådan skriver forfatter og psykolog Karyl McBride i bogen ”Bli’r jeg nogensinde god nok - hjælp til døtre af narcissistiske mødre”.

McBride har i mere end 20 år arbejdet med kvinder, der er vokset op med mødre, som har narcissistiske træk og mangler evnen til at udvise empati og indlevelse. I bogen fortæller hun, hvordan den narcissistiske mor i højere grad opfatter datteren som en spejling af sig selv end som en selvstændig person med sin egen identitet:

”Moderen presser datteren til at handle og reagere på verden og omgivelserne på præcis samme måde, som mor selv ville have gjort, i stedet for på en måde, der føles rigtig for datteren. Datteren famler derfor altid efter den ”rigtige” måde at reagere på sin mor på.”

Ved at please moderen forsøger datteren ifølge McBride at vinde hendes kærlighed og anerkendelse. Hun indser ikke, at den opførsel, som vil behage hendes mor, er fuldstændig vilkårlig, idet den afhænger af moderens selvoptagede bekymringer.

McBride mener, at det mest skadelige er, at en narcissistisk mor aldrig anerkender datteren for blot at være sig selv, hvilket datteren desperat har brug for, hvis hun skal udvikle sig til en selvstændig kvinde.

At føle sig betydningsløs
Udtrykket narcissisme stammer fra græsk mytologi og fra myten om Narcissos. Narcissos var smuk, arrogant, selvoptaget og forelsket i sit eget spejlbillede. Han kunne ikke løsrive sig fra sin egen spejling i vandoverfladen længe nok til at forholde sig til noget andet menneske.

Ifølge Karyl McBride lider både drenge og piger under følelsesmæssige forstyrrelser, når de bliver opdraget af en narcissistisk far eller mor. Imidlertid er moderen datterens primære rollemodel, når hun skal udvikle sig som menneske, elsker, kone, mor og ven:

”En datter, som ikke får anerkendelse fra sit tidligste forhold med sin mor, lærer, at hun ikke har nogen betydning i verden, og at hendes anstrengelser er nytteløse. Hun gør sit bedste for at skabe et oprigtig forhold til mor, men fejler og tror, at årsagen til, at hun så sjældent kan behage sin mor, ligger hos hende selv. Derved lærer datteren, at hun ikke fortjener at blive elsket.”

Datterens opfattelse af mor-datter-kærlighed bliver på den måde forskruet, idet datteren føler, at hun må ”gøre sig fortjent” til et tæt forhold til sin mor ved konstant at være opmærksom på sin mor, opfylde moderens behov og lyster og gøre alt for at gøre hende tilpas. Det er åbenlyst ikke det samme som at føle sig elsket.

Forvrænget kærlighed
Døtre af narcissistiske mødre fornemmer, at deres billede af kærlighed er forvrænget, men de ved ikke, hvordan det sande billede ser ud. Denne tidligt tillærte kærlighedsligning – at behage en anden uden selv at få noget igen – har vidtrækkende, negativ indflydelse på datterens romantiske forhold i fremtiden.

Fælles for døtre af narcissistiske mødre er ifølge McBride, at de prøver at udfylde deres følelsesmæssige vakuum og tomheden med uhensigtsmæssige kærlighedsforhold:

”Du ”vælger” rent faktisk en partner delvist på et ubevidst plan. Som mennesker er vi tiltrukket af det velkendte. Hvis du stadig har uafklarede problemer med din mor, så vil du højst sandsynligt finde en partner, hvor du kan genskabe mor-datter-mønsteret eller -opførslen. Vi har også en tendens til at vælge partnere, som befinder sig på det samme følelsesmæssige plan som os selv.”

Om at være sig selv
”De fleste døtre, jeg kender, har i lange perioder af deres liv ikke forstået, at deres mor ikke er i stand til at elske dem. Derfor ønsker og håber de altid, at det næste møde med deres mor bliver anderledes. For datteren skaber drømmen om kærlighed ikke alene urealistiske forventninger. Drømmen opmuntrer hende også til at blive ved med at prøve”, skriver Karyl McBride.

For døtre af narcissistiske mødre handler det om at finde sin egen identitet som selvstændige kvinder. McBride udtrykker det som følger:

”Efter at du i årevis er blevet tvunget til at hukke en hæl og klippe en tå for at være den kvinde, som din mor har ønsket, at du skulle være, er det derfor tid til at stille skarpt på den kvinde, som du selv gerne vil være.

Det er ikke længere din mor, der skal definere, hvordan du skal opføre dig, hvad du tror på, eller hvad der er vigtigt for dig.

Fremover skal du ikke give efter for din mors forsøg på at skabe dig i sit eget billede. Det skal være slut med at sætte din egen indre udvikling på pause for at behage din mor.”

Den ægte kvindecollage
Selv om metoden hverken er ny eller innovativ, er denne øvelse ifølge McBride hjælpsom for kvinder, der begynder at tænke på sig selv på en ny og anderledes måde. For at lave øvelsen, skal du få fat på en opslagstavle eller noget pap og en stak dameblade.

Begynd med at bladre igennem bladene for at finde billeder af kvinder, som du synes repræsenterer kvindelighed. Vær opmærksom på, hvad du vælger: Udtrykker billederne, hvad du virkelig begærer, eller hvad din mor eller en anden synes, du skal være?

Klip kun de billeder ud, som står for, hvad du synes er positive symboler på positiv, voksen kvindelighed. Billeder, der repræsenterer, hvem du er, og hvem du gerne vil være, når du giver dig selv lov til at komme frem.

Når du har fundet billeder, der passer dig, skal du lave en collage af dem på papiret. Behold denne collage som en påmindelse om, hvor du er på vej hen, når du skal genskabe og finde dig selv.

Anne-Mette Michaelsen
Cand.polit og journalist

Dette blogindlæg blev udvalgt af Magasinet Psykologi.