Hvordan står det til med kærligheden?

Jeg har tit stillet dette spørgsmål, primært til mine kvindelige klienter, inden de skal til at fortælle mig om deres ønsker, mål & drømme og hvorfor det er vigtigt for dem med en livsstilsændring. 

Prøv at spørge dig selv lige nu: "Hvordan står det til med kærligheden"? 

Hvad mon der umiddelbart dukker op hos dig af tanker? Hos størstedelen af mine klienter, er det ting som: "Jamen, det går ret fint med partneren egentlig" eller "Jeg elsker mine børn uendeligt højt" eller "Jeg har svært ved at finde den eneste ene" eller "Vi burde også pleje forholdet noget mere"....

Hvad hvis nu at jeg fortalte dig, at jeg faktisk tænkte på hvordan det går med selvkærligheden? Hvor god du er til at elske dig selv? Hvor mange af de ting du foretager dig i løbet af en dag, en uge, en måned, et år...et liv....der egenligt handler om at du gør noget i kærlighed til dig selv?

Problemet med en livsstilændring er at den for de fleste af os vil komme til at handle en del om , bør, skal, er nødt til. Begreber der er negativt ladede og som går imod vores natur. De arbejder simpelthen imod vores naturlige og medfødte evne til at elske os selv. Måske ligger der i dit "Jeg bør også tabe mig", en underliggende overbevisning om at hvis bare du vejer fem kilo mindre, så venter lykken, kærligheden, tilfredsheden lige rundt om hjørnet.

Men det betyder jo så unægteligt, at du ikke er god nok som du er, lige nu. At du ikke er værdig for kærlighed. Det avler frygt at fokusere på kroppen som et mål snarere end et middel. Frygt for at vi ikke er gode nok, eller tiltrækkende nok. Frygt for, at andre ikke vil kunne lide os. 

Men hov. Kærlighed er det vi blev født med. Frygt er det vi har lært. En del af rejsen mod en vellykket livsstilsændring handler for mig om at aflære frygten og istedet lukke kærligheden ind i vores hjerter og igen lære at elske os selv.

Spørg dig selv hvorfor en given livstilssændring er vigtig for dig, og gør det med fuldstændig kærlighed til dig selv i dit hjerte. Det kræver stor styrke at stå imod de daglige fristelser og de dårlige vaner, men Kærlighed er den største kraft og energikilde vi mennesker har til rådighed. Vi har fået evnen til at elske fødselsgave....det er din pligt at elske dig selv og stråle som du har fortjent. 

 

Med kærlighed, 

Gry Emily Thelander

 

 

 

 

__________________________

Kostvejleder, Kropsterapeut & Coach, Gry Emily Thelander
Se mere på: http://www.blessyou.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Mere kærlighed til dig selv vil øge din chance for succes med livsstilsændring