Den bedste version af dig selv

Den bedste version af dig selv

For efterhånden en del år siden kom jeg til den erkendelse, at det faktisk kun er mig - og mig alene, der kan vide, hvad jeg rummer af muligheder.

Andre ved ikke, hvad jeg inderst inde er; de har jo aldrig set det. De kan allerhøjest have en formodning. Og det kan alene ske på baggrund af det, jeg viser af mig selv. Den eneste, der virkelig kan vide det, er mig.

Det samme gælder for dig.

Den eneste, der kan vide, hvilke muligheder du rummer, er dig. Og hvis du ikke tager dig selv alvorligt nok til at smide dig under luppen og granske lidt, så er der ingen, der nogensinde finder ud af det. Inklusive dig selv. Det betyder, at du i princippet kan dø uden nogensinde at have levet rigtigt - som dig. Forfærdelig tanke, ikke?

Og alligevel er det kun de færreste, der sætter sig ned og laver et overblik over egne muligheder: Hvad de kan, og hvad de vil med det, de kan, samt hvad de må gøre for at opnå det.

Hvorfor?

Min erfaring er, at vi diskvalificerer os selv, inden vi når så langt.

Jeg ser det hver eneste dag: mennesker, der remser et helt batteri af begrænsninger op for sig selv - ydre begrænsninger, vel at mærke. Og når denne 'hær af modstand' er stillet op, slår personen ud med armene og siger: "Hvad nytter det at beskæftige sig med, hvad jeg kan og vil, når min verden ser sådan ud?"

Men går man begrænsningerne efter i sømmene, viser det sig imidlertid hurtigt, at den eneste virkelige mangel er fraværet af tro på, at livet kan være mere end den måske halvtomme og glædesforladte tilværelse, de byder sig selv.

Det var den dårlige nyhed.

Den gode nyhed er, at alene det faktum, at du finder tilværelsen utilfredsstillende er udtryk for, at du er til langt mere liv i livet end det, du byder dig selv.

Sådan er det, det lover jeg. Du er bare nødt til at finde ud af, hvad det er, du kan bidrage med i denne verden - og så gøre det!

Og det, du kan bidrage med, er ikke noget, du skal skabe eller tilegne dig. Du er det allerede. Alt andet - dine vilkår og omstændigheder - er variabler; de er ufuldkomne og foranderlige ting.

Men du er fuld og hel og perfekt, også selv om du lever dit liv på halvt. Din kapacitet er enorm og måske endnu uudforsket? Din indflydelse på dit liv er uendelig. Du er bare nødt til at begynde et sted.

Lad det ikke afskrække dig, at vejen ser ud til at være lang. Som buddhisten Lao Tse udtrykte det: ”Selv den længste rejse begynder med første skridt”.

Tag skridtet og bliv den bedste version af dig selv.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Inspirerende!
Hej Birgitte. jeg vil bare sige at jeg rigtig godt kan lide dine bøger og det er dejligt at se dig her. Fanny
Meget inspirerende artikel. Føles næsten som en træners peptalk til sin bokseelev, lige inden han går i ringen. Men så er det at jeg lige tænker (muligvis en meget dansk tankegang) med de uendelige muligheder som vi alle burde besidde; Er det ikke muligt at skyde over målet? Altså, at den slags postulater er barn af tiden, det postmoderne samfund, hvor stadigt flere narcissister bryder ud? Er det muligt at man kan ønske sig at kunne en masse, at være noget særligt, at skille sig ud, så brændende, at man bliver forblændet, og ikke længere kan se sig selv klart? Ligesom alle de mange "talenter" vi fx ser i danske talentshows, som tydeligvis ikke kunne det de troede de kunne? Og egentligt også lidt pudsigt at vi har alle de her shows, som fremhæver og tilbeder, det at være noget særligt. Altså et attråværdigt træk som er i høj kurs i øjeblikket, så meget at man måske kan blive forført af en illusion om at være det, for at skille sig ud. Er det muligt at have drømme, som måske ikke er meningen der skal realiseres? I såfald passer det jo ikke helt hvad Walt Disney ellers så yndigt sagde (men han er jo også fra "the land of opportunities"): "If you can dream it, you can do it", eller hvad? Hvordan kan man vide om det er ønsketænkning/selvbedrag eller talent?
Hi there, seeker 'En træners peptalk' er netop, hvad det er. Du vender mange spændende spørgsmål, og jeg kan sagtens følge dig. Jeg har ikke De Viises Steen og kan kun byde ind med, hvad jeg selv tror, og det er min faste overbevisning, at vi kan alt, hvad vi tror, vi kan - HVIS vi er parate til at gøre det nødvendige arbejde. Det er altid dér, folk møder muren, for de fleste vil gøre alt - det vil sige alt andet, end lige netop det, de er nødt til. Summa summarum: for mange forekommer prisen for høj. Når det er sagt, så vil jeg sige, at det sagtens kan forekomme, at man brændende ønsker sig noget, som så viser sig at være temmelig uheldsvangert - fx. at ønske sig statsministerposten og være parat til at gøre ALT, kun for at finde, at det måske ikke var helt så sjovt alligevel, hvis man ikke ved, hvad man skal bruge det til i sin egen og andres udvikling. Måske kan vi lære af alt det, at man kan, hvad man vil, men man skal passe på, hvad man ønsker sig. 'Til dit og alle andres bedste' er en god ledetråd. Vi er alle unikke væsner - der findes ingen som dig og det kommer der heller aldrig til. Men ind imellem kan det være mere konstruktivt at lede efter det, man har til fælles med menneskeheden end det, der adskiller. Hver ting til sin tid og alting med måde, ikke? Tak for dit indlæg
Hej Birgitte, tusind tak for dit svar og for god blog. Nu er det heller ikke fordi at jeg forventer at bloggere kommer med den endegyldige sandhed, men mere som et sted man udveksler synspunkter, og derfor er det så dejligt med en der har så mange og klare, så er der noget at tage fat på. Du fortæller om ønsket om en ministerpost og at man måske skal passe på med hvad man ønsker sig. Men med det i mente, forudsætter det jo at man er i stand til at "jage og nedlægge" sådan en stilling. Men det jeg mente var ikke om man fik bukkefeber på jagten og derfor ikke ville gøre det der var nødvendigt for at få det man ønskede sig, men snarere om man overhovedet kunne det man ønskede sig. Nu siger du det er din overbevisning at man kan det man vil. Det tror jeg også... til dels. Men er det ikke rigtigt at der også er kommet en tendens i samfundet til at ville noget større, men at det bare ikke stemmer overens med ens potentiale. Som en huskat der vil være tiger, en tonedøv der vil være sanger og en matematik-debil der vil være astronaut. Så hvis man skal følge dit råd; Hvordan ved man om det er ønsketænkning eller talent, så ambitionerne er afstemt efter hvad der er til "ens eget og alle andres bedste", uden knuste drømme og måske egoer...?
Der er intet i vejen med knuste drømme og egoer. De er jo bare eksempler på, at viljen til at fuldføre for enhver pris ikke var der. Vejen til succes går over den slags, og kun dem, der virkelig brænder for sin sag, lykkes. Tag for eksempel Edison. Han anslog selv, at han lavede 10000 mislykkede forsøg for hver succes. Han gav bare ikke op - han VILLE det. Han havde kun seks års skolegang, ingen boglig træning ud over det, han selv kastede sig over. Hans force var, at han ikke først overvejede sit talent - han evaluerede sin interesse, og så var det dét, han fokuserede på. Hans motto kunne meget vel have været: hvor der er en vilje, er der en vej. Hvis man begynder med at evaluere sit talent eller sine kompetencer, så begynder man med begrænsninger. Det er en stagneret position at indtage, og det kommer man sjældent langt med. Kapacitet og potentiale er noget helt andet. Det er det, vi kunne være, hvis vi blev presset til at yde vores yderste og sprænge vore egne grænser. Og det vi kunne være, ligger laaaangt ud over vores begrebsverden. Vidste du for eksempel, at Einstein faktisk ikke var særlig dygtig til matematik (i forhold til sine medforskere) og brugte mere af sin kreative-musiske side til at udvikle relativitetsteorierne end matematikken. Og netop fordi han gjorde det, fandt han veje og løsninger, de andre (for eksempel Niels Bohr) ikke så. Måske var Einsteins motto også: Hvor der er en vilje, er der en vej. Summa summarum: Vi skal lade trangen lede vejen og være parat til at vokse når og hvor det er nødvendigt. Hvis den parathed mangler, knuses drømme og egoer, men så var det ikke på grund af drømmen. Tak for dit indlæg. Jeg får virkelig tænkt tingene igennem.
Jeg kan godt se hvad du mener med stamina, og jeg er også helt overbevist om at den eneste forskel på dem der får succes og dem der ikke gør, er ikke talent, men hårdt arbejde, men det ændrer stadig ikke på at der er folk der bare ikke er gode nok...men måske får de så noget selvindsigt når egoer knuses. Måske var det så slet ikke en drøm, men ego, fra dets mindre pæne side. Måske giver det afklaring at prøve ting af. Jeg kan kun forestille mig, hvor forfærdelig det må være at sidde tilbage på ens dødsleje og ønske man i det mindste havde prøvet. At give det et forsøg må give fred. Ja, jeg har godt hørt om Edison og Einstein, og at sidstnævnte faktisk overhovedet ikke blev opfattet som den klogeste mand nogensinde i skolen, nok snarere tværtimod. Men som du selv siger, det er nok kun en selv der ved hvad man rummer. Selv tak for dit indlæg, jeg fik også lige tænkt nogle ting igennem:) Vi burde have flere danske blogs, der appellerer til det danske mindset. vh Seeker
Kend dig selv