Make up eller ej?

Når jeg skal til møde med min læge eller sagsbehandler dukker spørgsmålet op: ”Skal jeg tage makeup på eller skal jeg lade være?” Den eneste grund til, at jeg tænker over det, er, at jeg så mange gange har fået at vide, at jeg ser bedre ud med makeup. Den eneste grund til, at jeg ser bedre ud, er dog, fordi jeg har dækket mine sorte rander under øjnene, mine indsunkne øjne og plettede hud. Makeup kan dække en lang række fejl, herunder nogle af de synlige tegn på min sygdom. Hvis jeg ikke har makeup og bare er ”natural”, ja så er spørgsmålene: ”Er du deprimeret?”, ”Får du sovet?” eller ”Det går ikke så godt, kan jeg se”. Når man i forvejen ikke kan se min sygdom, fordi den er ”usynlig”, fordi man ikke kan se smerter, ja så kan man ikke se ”godt ud” og så have det rigtigt skidt. Hvad man ikke kan se, findes ikke. Det sætter mig tit i et kæmpe dilemma. Jeg kan mærke, at folk behandler mig anderledes, når jeg bærer makeup. Så ser jeg sundere ud og jeg får typisk denne respons: 'Du ser så godt. Har du fået det bedre?' Det gør, at jeg føler behov for at forklare mig selv og det synes jeg faktisk ikke kan være rigtigt. Fordi, NEJ jeg er kronisk syg! Jeg har ikke influenza, som er ved at være ovre. Derefter føler jeg lidt et behov for at forklare mig. - 'Tak, men makeup gør underværker og dækker over min manglende søvn og smerter. Jeg føler virkelig... ' Jeg er ligeglad med, hvad andre tænker om mig, men når det gælder mine læger og sagsbehandler som mere eller mindre har min fremtid i deres hænder, så er det sgu vigtigt, at de ved, hvordan jeg har det og ikke bare tror noget. Jeg kan dog ikke lade være med at tænke, om det ville hjælpe, hvis jeg humpede, gik med stok eller andet. På den måde ville jeg måske blive taget mere alvorligt og hvor er det forfærdeligt, at jeg skal tage stilling til, om jeg skal bære makeup eller ej til møder om min sygdom og fremtid! Men min erfaring siger mig, at jeg bliver ikke taget alvorlig med makeup – jeg ligner jo bare en 28-årig kvinde, som alle andre: ”Du skal bare ud og arbejde og ikke være så doven!” Ligegyldigt hvad folk måtte tænke eller sige, så bærer jeg makeup for mig. Det er med til at give mig mere selvtillid og føle mig bare lidt ”som de andre”. Så indtil videre må jeg nok tage en ”makeup fri” dag, når jeg skal til lægen og på kommunen. Hvad tænker du? Makeup eller ej? __________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Når du lever med en usynlig, kronisk sygdom, er det ikke altid du får forståelse. Du ser joikke syg ud!