Bevidsthed.nu - Psykoterapi Kolding

En god lytter bruger mere end ørerne.

Hvis du gerne vil være en god samtalepartner for et andet menneske, er det nødvendigt at kunne lytte. En god lytter bruger ikke alene ørerne, en god lytter føler, mærker og fornemmer også. Du skal så at sige have din opmærksomhed på, hvad der foregår ”mellem linjerne”.

Hvordan bærer man sig ad med det? Hvad vil det sige at føle? Hvordan mærker man? Hvad betyder det at fornemme?

Hvis man er fysisk sammen med den man taler med, kan man afkode den anden ret nemt, fordi der er så mange ting, man kan ”lytte” til, udover det, der bliver sagt:

  •  Ansigtsudtryk, mimik. Er udtrykket trist? Glad? Man kan lægge mærke til øjnenes udtryk, - bliver de pludseligt blanke, lyser de pludselig op?  
  •  Bevægelser. Det kan være håndbevægelser, ryk med hovedet, øjenbevægelser - den slags.

En opmærksom lytter kobler det sagte og det sete sammen, og lader samtalen udvikle sig derfra. En ægte sam-tale bliver til, netop når man stykker alle delene sammen, og lader dem danne grundlaget for, hvad man SELV siger, f.eks.: ”Du siger, du er glad for dit nye arbejde, men du ser ikke glad ud, når du siger det - vil du fortælle hvad der er i vejen?”

Det du mærker er det, der foregår i dig selv. Du kan måske mærke, at du bliver virkelig vred over noget, din ven fortæller dig at han har været ude for, eller du bliver ked af det, eller føler dig virkelig opgivende på hans vegne - hvad som helst. Og samtidig med dette er den du taler med ret upåvirket. Somme tider fordi han ikke selv kan mærke netop den følelse. Så kan du holde spejlet op for ham ved at sige: ”Nej, jeg kan mærke jeg bliver så vred over det jeg hører - blev du slet ikke vred??”

Hvad så med telefonsamtalerne?

Når du taler i telefon med nogen, kræves der noget mere af dig som lytter. Du kan ikke se den du taler med, ansigtsudtryk går tabt, bevægelser går tabt. Her skal du virkelig være opmærksom på lyd. Hvad hører du?

Er stemmen fuld af energi? Lavmælt? Træt? Kan du høre vrede? Jeg tænker ikke på de ord der bliver sagt, men den lyd, ordene bliver sagt med. Ryster stemmen en ganske lille smule? Kan du høre smil? (det kan man godt, når man har øvet sig lidt).

Kommer der, efter en lang periode med samme slags stemme, pludselig et skift i stemmens lyd, eventuelt fordi der også skiftes emne? Der kan også komme lange pauser - giv dem plads, de kan have mange årsager, f.eks. en rørthed man gerne vil have kontrol over, eller en generel usikkerhed om, hvad man skal sige. Det kan også skyldes en helt almindelig langsomhed, som bare er en del af det væsen, man er. I en konkret samtale er noget af opgaven netop at lytte dig frem til pausens årsag, og så svare derfra, fx: ”Jeg kan høre, du bliver berørt når jeg nævner din mor - savner du hende?”

Omvendt kan der også være så ”fyldt” med ord, at du oplever, at I faktisk taler ”oven i” hinanden, og egentlig slet ikke giver hinanden ordentlig opmærksomhed. Giv plads, lad helt bevidst den anden komme til, lad ham tale ud. Og svar så.

Det kan også være, du fornemmer at den du taler med, bliver fraværende, og sideløbende begynder at tale med sin kæreste, sin hund - hvad som helst. Eller sideløbende tjekker tilbud fra en netbutik. Distraktion kan høres. Et gab kan høres, også selv om man forsøger at skjule det. Det kan du godt nævne, f.eks. ved at sige ”hej, hvor er du henne - vi taler sammen - keder jeg dig?”

Du er jo ikke den eneste, der skal lytte. Det skal den anden faktisk også.  

__________________________

Birgitte Asmussen, Exam. Psykoterapeut, skribent & administrativ free-lancer

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
En god lytter bruger mere end ørerne. Læs mere