

Står du foran en opgave, som du tøver med at få taget hul på? Tænker du noget i retning af:
”Jeg er ikke parat”
”Jeg skal finde det rigtige tidspunkt”
”Jeg har ikke overskud til det”
”Jeg er bange for det”
Udsættelser og undladelser er i sin essens ikke altid, men meget ofte, et tegn på modvilje. Når du hører dig selv forklare en manglende handling med noget af ovenstående, så vær vågen. Forestillingen om parathed er en fælde. Ideen om ”det rigtige tidspunkt” er en fælde. Kravet om at man skal ”have overskud” er en fælde.
Hvis det virkelig handler om modvilje, så stå hellere ved, hvad du vil og ikke vil - modvilje dræner dig for energi.
”Jeg har ikke overskud til at hjælpe dig med at lægge nyt tag” er noget andet end at sige, at det har du faktisk ikke lyst til at hjælpe med. Det er en ærlig sag, og så ved andre, hvor de har dig.
Udvid din verden - overvind dig selv
Men det kan også være, du tøver af andre grunde end modvilje. Den, der venter for længe med sit næste skridt, risikerer at komme til at bruge sit liv, stående på ét ben, siges det. At leve er også at vove noget. At gøre noget, man ikke tør eller ikke tror, man kan. Når man så gør det alligevel, udvider man sin verden og giver sig selv flere muligheder end man havde før. Men udvidelsen kræver et opgør med nogle vedtagelser, som mange af os ikke sætter spørgsmålstegn ved.
”Det rigtige tidspunkt” findes ofte ikke
De virkelig vanskelige ting skubber mennesker ofte foran sig, mens de netop venter på ”det rigtige tidspunkt”. Hvornår er f.eks. det rigtige tidspunkt for at sige, at man vil skilles? Eller for at sige, at man er alvorligt syg?
Det rigtige tidspunkt findes ikke. Det er en illusion at tro. Du kan sige det, og så er det det.
Men forestillingen om det rigtige tidspunkt er tit i familie med kontrollen. At man tror, man skal styre alting. Men måske er det slet ikke dig der ved, hvornår det rigtige tidspunkt er? Måske er det slet ikke dig, der skal styre? Hvad nu, hvis alt hvad du skal gøre er er at give slip på din forestilling om, at du skal kontrollere det, der sker?
Parathed er noget, man bygger op undervejs
Går et barn, når det er parat til det? Nej, det forsøger sig. Falder. Forsøger sig igen. Falder igen. Mange gange. Og SÅ går det. Parathed er ikke noget du har, før du overhovedet kommer i gang. Du kan vente til evig tid, hvis du tænker, du skal være parat først, inden du kan gøre det ene eller det andet. Måske bliver dine første forsøg kejtede og anspændte, og falder ikke særlig heldigt ud. Men sådan bliver det ikke ved med at være. Forlang ikke perfektion af dig selv, første gang du gør noget, det er en læreproces at blive god til noget, ikke en skønhedskonkurrence.
Kærlighed er at give af sit underskud
”Det har jeg ikke overskud til” - det er en slidt og ofte brugt forklaring på, hvorfor man ikke gør det ene eller det andet.
Men hvad nu, hvis der er ting, vi ikke kan vente på at vi ”får overskud til”, men må gøre, mens vi har underskud til det?
Det er, som om der er en vedtagelse om, og en forestilling om, at det, mennesker gør, altid er noget de gør, fordi de har overskud til det. Men hvis alle kun gjorde det, de havde overskud til, var der meget, der aldrig ville blive gjort. Det er nemt - og bekvemt - at glemme, at masser af ting bliver gjort ud af et underskud. Masser af ting bliver gjort, fordi det er vigtigt at det bliver gjort. Eller fordi det vil glæde et andet menneske at det bliver gjort. Eller fordi det vil hjælpe nogen. Somme tider har man ikke overskud til tingene, men så må man tage af sit underskud.
DU SKAL!
I 1992 vandt herrernes fodboldlandshold EM, en bedrift, ikke ret mange troede på, kunne lykkes. Men de kom igennem nogle meget opslidende kampe, og efter den næstsidste kamp kunne deres anfører ikke gå, så medtaget var han. Men træneren tog ham med på stadion og meddelte ham kort og godt, at det SKULLE han, og tvang ham til at gå banen rundt. Han endte med at spille hele finalekampen, og viste sig at kunne springe højt af glæde, da kampen var vundet.
Tvang er ikke velset, især ikke, når det er andre man tvinger, men den er af og til på sin plads. Især når du tvinger dig selv. DU SKAL! Det er ikke til forhandling, og nej er ikke et svar. Prøv at få fat i trænerens stemme. Den træner, der også gerne vil have, at dit forehavende lykkes, men som i sidste ende må stå på sidelinjen og kigge på dig.
Gør tingene, mens du er bange
Eller hører du til blandt de rigtig mange der begrunder det med at de er bange, når der er et eller andet de ikke får gjort?
Pas på, det er også en fælde at tro, at man først kan gøre noget, når man ikke længere er bange for det. Du må simpelt hen gøre det, mens du er bange. Gør du det, bliver du højst sandsynligt ikke ved med at være bange.
Hvor mange, der skulle fremvise noget for første gang, tror du ikke, har været sindssygt nervøse og bange mens de gjorde det? TV-oplæsere når de var ”på” for første gang? En foredragsholder foran sit debutpublikum? Skuespillere med sceneskræk - de går på scenen, selv om de er bange for det, indimellem skrækslagne. Men de GØR det, for det SKAL de. Ellers falder forestillingen og alle de andres arbejde fra hinanden.
Din kraft er din
Det siges, at den, der overvinder sig selv, er større end den, der indtager en stad. Mange af de regler, vi hindrer os selv og vores egen udfoldelse med, holder os også væk fra vores egen kraft. Gør os handlingslammede og låste. Du kan tage din kraft til dig ved at se, at reglerne er illusioner. God vind!
__________________________
Birgitte Asmussen, Exam. Psykoterapeut, skribent & administrativ free-lancer