Tip nr. 11: Lær af Caroline Wozniacki - se hvordan

Både ved personlig udvikling og når man skaber vækst i sin virksomhed er udfordringen for mange at holde et vedvarende og koncentreret fokus. Her kan det at have forbilleder hjælpe.

I DR's program Sport blev Caroline Wozniacki interviewet. Og som så ofte før, er hun både ydmyg, målrettet og konkret. - Generelt, så kan man blive bedre til det hele siger Caroline Wozniacki.

Og på spørgsmålet om, hvad der så skal til for at gøre verdens fjerde bedste tennisspiller til den allerbedste svarer Caroline Wozniacki:

Serena's selvtillid og tro på sig selv Venus' serv Jancovic's bevægelse på banen Asarenkas hårde slag Kuznetsova's forhånd Dementias måde at arbejde på, hendes professionalisme


Caroline Wozniacki fortsætter - det er jo ikke fordi jeg bliver nød til at forbedre det rigtig meget, det er bare små ting som alligevel kan blive endnu bedre. Jeg gi'r aldrig op, så det er en ting som aldrig kan forbedres.

Hun ved, hvad hun skal arbejde på, og hun husker at anerkende sin egen styrke. Og så er det ret sigende at de forbilleder den dygtige tennisspiller refererer til ligger på Top 10 listen over verdens bedste kvindelige tennisspillere:

1 Serena Williams
2 Dinara Safina
3 Svetlana Kuznetsova
4 Caroline Wozniacki
5 Elena Dementieva
6 Venus Williams
7 Victoria Azarenka
8 Jelena Jankovic

En anden indstilling, jeg også tager til mig, er Caroline Wozniacki's filosofi om at tage et skridt af gangen. Det gælder om at holde et vedvarende fokus på det næste skridt. Det nytter ikke noget at se frem til finalen, når man ikke har vundet første runde endnu.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Overvej: Hvilke forbilleder har du?
- og hvordan vælger du at overføre dem til dig selv og dit arbejde?
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Lær af Caroline Wozniacki - se hvordan