Vores mentale sundhed og krigen i Ukraine

Aldrig før i menneskehedens historie har vi haft adgang til så stærke billeder, fotos og historier i real time om hvad der sker med vores naboer i Ukraine lige nede for enden af vejen (så at sige) i Europa. Aldrig før har vi været i stand til at se, føle, opleve og være så tæt på den totale ødelæggelse og de rædsler som udspiller sig i så mange af vores medmenneskers liv lige nu. Men i dag, takket være TV, online og sociale medier, er vi i stand til det. Vi er i stand til at opleve alle disse rædsler i real time. Og det er simpelthen så hjerteskærende. Simpelthen så hjerteskærende …

Så derfor er jeg nået frem til at det er okay at være dyb rystet, forfærdet, ked af det, deprimeret, forarget, oprørt, chokeret, vred, rasende, skuffet, forvirret, skrækslagen, hjælpeløs, ængstelig, bange, skamfuld, fortvivlet … og alle de andre ord vi kan sætte på den fortvivlelse vi alle føler hver gang vi ser nyheder eller ser på vores mobiltelefoner. Det er virkelig overvældende … det er det bare … at se al den nedslagtning og ødelæggelse udspille sig i Ukraine lige for øjnene af os. Hvad kan vi gøre andet end at lade vores sjæle græde og sørge når man står over for så rablende sindssyge og ringeagt over for menneskeliv? Dette er den eneste naturlige, menneskelige reaktion … det er sådan det er at være menneske. Så ja, vi kan græde og være sønderknuste og vi er nødt til at græde og være sønderknuste. Vi er nødt til at give os selv lov til at være mennesker og føle og sørge … fordi vi er i sandhed en menneskefamilie. Og disse mennesker er vores brødre og søstre.

Og samtidig med alt dette er der rigtig mange af os som prøver at holde modet oppe og holde vores bevidsthed høj og minde os selv om al den kærlighed og godhed der samtidig findes i verden omkring os. Og vi kan også fokusere på alle de historier om utroligt mod og venlighed og kærlighed vi hører fra Ukraine og Polen og de omkringliggende lande og på alle de mennesker som prøver at hjælpe hvordan de nu end kan uanset hvor de er. Og så kan vi også minde os selv om og lægge mærke til godheden og venligheden og kærligheden i så mange af de mennesker vi møder hver dag, lige her og nu, uanset hvor i verden vi måtte befinde os. Ja, den er der også. Lige for øjnene af os.

Så ja, måske er dette i virkeligheden hvad det vil sige at være menneske i dag … at gå balancegang mellem dyb fortvivlelse og håb. At vågne op hver dag og prøve at gøre alt hvad vi kan – hver og en af os, uanset hvor vi befinder os – for at fremkalde denne iboende godhed, den oprindelige godhed i os selv og i hvert eneste menneske vi møder på vores vej. For ja, vi er alle en menneskefamilie. JA VI ER STADIG ALLE EN MENNESKEFAMILIE!

Velsignelser til dig hvor end du måtte befinde dig i denne vanvittige verden.
Barbara Berger

__________________________

 Barbara Berger, forfatter, coach og underviser

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Mental sundhed og krigen i Ukraine. Læs mere