Sunde Relationer & 9 Helbredende Processer til at helbrede sårene fra fortiden

Som mange af jer ved har jeg, foruden at skrive bøger, arbejdet som coach og terapeut de sidste 20 år. Og jeg har lært at den største udfordring som de fleste mennesker står over for eller kæmper med, er deres relationer. Det være sig med deres partner, deres oprindelige familie, deres børn eller måske endda deres venner eller kolleger på arbejdspladsen. Og jeg har også lært, ved at arbejde med folk, at hvis vi for eksempel kan definere hvordan sunde grænser ser ud (en af de vigtigste komponenter i gode relationer), ja så er det nemmere for folk at se på deres egne forhold og identificere hvad de realistisk kan gøre for at sætte sunde grænser og forbedre deres relationer.

Som følge af dette skrev jeg min seneste bog ”Sunde relationer”, hvor jeg præsenterede det som jeg kalder for ”Sunde Modeller” for relationer – noget som rigtig mange mennesker synes har været til stor hjælp. Men siden bogen udkom har jeg også indset at mange af de mennesker jeg møder også har brug for værktøjer til at håndtere de psykologiske og følelsesmæssige konsekvenser af relationer som har været mindre end sunde.

Derfor kommer jeg nu med en ny udvidet udgave af min oprindelige ”Sunde relationer” bog, hvor jeg har tilføjet 130 nye sider med det som jeg kalder for de ”9 Helbredende Processer”. Den nye bog – som har fået titlen ”Sunde relationer & helbredende processer” – indeholder en værktøjskasse (baseret på mange års arbejde med klienter) af praktiske øvelser som vi kan bruge her og nu til at helbrede sårene fra fortiden.

Lidt om de 9 Helbredende Processer
For de fleste af os, er ”getting real” om at være menneske lig med at vi har oplevet en eller anden grad af dysfunktionalitet i vores tidligere eller nuværende relationer. Det kan være da vi voksede op i vores oprindelige familie eller i nogle af vores voksne relationer – f.eks. parforhold eller med vores venner eller familie. Eller simpelt hen på grund af det ofte meget dysfunktionelle sociale klima som vi alle lever i – både online og offline. Og nogle gange kan disse oplevelser såre os en hel del – det være sig mentalt, følelsesmæssigt, psykologisk eller måske endda også fysisk. Så spørgsmålet er – hvad kan vi gøre ved det? Hvordan kan vi møde og forhåbentlig helbrede nogle af de sår og den bagage mange af os slæber rundt på hver eneste dag og som ofte forhindrer os i at leve fuldt ud tilfredsstillende, lykkelige, produktive og sunde liv?

De 9 Helbredende Processer i min nye bog er mit svar på dette vigtige spørgsmål og tilbyder en værktøjskasse af praktiske øvelser jeg har udviklet baseret på mange års arbejde med klienter. De 9 praktiske, konkrete tilgange er:

Helbredende Proces nr. 1: Den velfungerende voksne og det sårede indre barn
Helbredende Proces nr. 2: At forstå og håndtere stress
Helbredende Proces nr. 3: At fortælle sandheden
Helbredende Proces nr. 4: At være kærlig over for dig selv
Helbredende Proces nr. 5: Følelsesmæssig dekompression
Helbredende Proces nr. 6: At forstå og håndtere angst
Helbredende Proces nr. 7: Forskellen mellem virkeligheden og dine forventninger
Helbredende Proces nr. 8: At bruge sindets kraft konstruktivt under helbredelsesprocessen
Helbredende Proces nr. 9: Den Store Universelle Intelligens – den mest helbredende kraft af alt

”Sunde relationer & helbredende processer” udkommer den 25. april 2024 og jeg glæder mig rigtig meget til at dele den nye bog med dig!

Kærlig hilsen,
Barbara Berger
www.beamteam.com

__________________________

 Barbara Berger, forfatter, coach og underviser

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Sunde Relationer & 9 Helbredende Processer til at helbrede sårene fra fortiden