Se kontaktoplysninger og profil for Barbara Berger

Jeg har opdaget at man som regel godt kan sige nej, sætte grænser og være uenig med andre hvis man kan sige det på en god måde. (Medmindre den anden person er fuld, voldelig eller har mistet besindelsen. Så er det bedste du kan gøre, at fjerne dig selv fra situationen så hurtigt som muligt).

Men generelt bunder mange af vores problemer med at kommunikere med andre i almindelige hverdagssituationer i at vi aldrig har lært at kommunikere på en god måde og være assertive. Når du lærer at gøre dette, vil du opdage at det er meget nemmere at være uenig med andre, sige nej, passe på dig selv og sætte grænser.

Men hvordan gør man så det?

Når nogen kommer til dig med det de vil have, er en god måde at håndtere dem på følgende: Du svarer med sætninger der består af to dele. I den første del af sætningen anerkender du at du har hørt den anden person, og i den anden del af sætningen kommer du med dit svar. Så dit svar lyder noget i stil med:
– Jeg kan godt forstå at du har det sådan – og det er ikke noget for mig.
– Ja, det kan jeg godt forstå – og det er ikke noget for mig.
– Tak, fordi du tænker på mig – og nej tak.

Dette er en hensigtsmæssig måde at håndtere det folk siger eller beder dig om, fordi du først anerkender at du hører dem, og at du forstår hvad de siger (og sætter pris på at de tænker på dig). Og efter du har udtrykt det, kan du komme med din respons som er dit nej, eller at du ikke er enig, eller at du sætter en grænse.

Her er nogle flere eksempler:

Den anden person: ”Barbara, vi glæder os rigtig meget til at se dig til vores lille sammenkomst på fredag. Jeg tror det vil være godt for dig at komme lidt ud og møde nogle nye mennesker.”
Mit svar: ”Tak, fordi I tænker på mig, og jeg kan ikke komme den aften.”
Den anden person: ”Men Barbara, vi har glædet os rigtig meget til at se dig.”
Mit svar: ”Det er rigtig dejligt at I tænker på mig, og jeg kan ikke den aften.”
Hvis personen bliver ved, bliver du bare ved med at gentage det du sagde. Før eller siden vil personen give op.

Her er endnu et eksempel:

Den anden person: ”Barbara, jeg synes virkelig du skulle sige ja til det job, det ville være godt for dig.”
Mit svar: ”Ja, det kan jeg godt følge, og det er ikke noget for mig.”
Den anden person: ”Men Barbara, kan du ikke se at det er alle tiders chance. Tænk på hvor meget du kunne lære.”
Mit svar: ”Tak, fordi du tænker på mig, og det er ikke noget for mig.”

Når du passer på dig selv på denne måde, er det vigtigt at huske at den anden person sikkert ikke vil være enig med dig, og at det heller ikke er nødvendigt. At være assertiv har ikke noget at gøre med at vinde skænderier eller at få ret. At være assertiv handler om at give udtryk for dit synspunkt og passe på dig selv. Det er ikke et spørgsmål om at vinde eller tabe. Så vær villig til at høre og anerkende den anden persons synspunkt (”det kan du godt have ret i”), og udtryk derefter klart dit eget synspunkt (”og det er ikke noget for mig”). Når du har givet udtryk for dit standpunkt, så forvent ikke at den anden person vil være enig med dig. Det vil han eller hun sikkert ikke. Forvent tværtimod at den anden person vil prøve at argumentere imod det du siger, eller blive ved med at bede dig om at gøre det som han eller hun prøver at overbevise dig om. Igen kan du bare, når du har hørt hvad den anden siger, gentage dit eget svar eller synspunkt, venligt, men bestemt. Du behøver ikke at finde på nye forklaringer eller argumenter, bare gentag det du har sagt: ”Jeg er rigtig glad for at du tænker på mig, og jeg kan ikke komme på fredag.” Bare bliv hjemme hos dig selv, og gentag dit svar. Husk på at du er ansvarlig for dine følelser og meninger om sagen. Den anden person er ansvarlig for sine følelser eller meninger om sagen. Hver person har ret til sine følelser og meninger om sagen. Du behøver ikke at retfærdiggøre, komme med forklaringer eller finde på undskyldninger for dine valg, meninger, overbevisninger eller din adfærd. (Det kan godt være du vil have lyst til at komme med en forklaring, men det er vigtigt at huske på at det behøver du ikke. Du har ret til at være dig!).

Så for at opsummere er her de vigtigste punkter at huske på:
– Kommuniker dit nej eller dit svar så klart som du kan.
– Vær venlig, men bestemt.
– Forvent ikke at den anden person vil være enig med dig.
– Vær villig til at høre den anden persons synspunkt.
– Vær ikke bange for at gentage dig selv, venligt, men bestemt.
– Lad være med at anklage eller kritisere den anden.
– Bliv hjemme hos dig selv.
– Du er ansvarlig for hvordan du har det med det.
– Den anden person er ansvarlig for hvordan hun/han har det med det.
– Du behøver ikke at komme med forklaringer eller undskylde dine valg, meninger eller din adfærd.
– Vis den anden person at du hører personen og forstår hvad han/hun siger.
– Lad være med at gøre den anden person forkert bare fordi han/hun ikke er enig med dig.
– Lad være med at gøre dig selv forkert (eller kritisere eller undskylde dig selv).

Her er nogle flere gode måder at anerkende den anden persons synspunkt samtidig med at du fastholder dine egne rettigheder, dit eget standpunkt og synspunkt. Du kan sige ting som:
– Jeg kan godt forstå at du har det sådan, og min erfaring er at …
– Det kan du godt have ret i, og jeg foretrækker at gøre det på den her måde …
– Jeg kan godt forstå hvad du siger, og jeg vil helst ikke …
– Det er jeg rigtig glad for at du siger, og jeg har det stadig sådan at …
– Jeg er på mange måder enig med dig, og jeg siger alligevel nej tak …
– Det har jeg stor sympati for, og jeg vil hellere …
– Tak, fordi du tænker på mig, og svaret er nej …

Og sidst, men ikke mindst, så husk at det kræver noget øvelse at lære at sige nej, sætte grænser og være assertiv på en god måde. Det er ikke noget man kan lære fra den ene dag til den anden, det kræver virkelig noget øvelse. I begyndelsen kan det ofte være til hjælp at skrive det du vil sige, ned, så du kan minde dig selv om hvad det er du gerne vil sige, når du ved at du skal tale med en som du har svært ved at sige nej til.

Og hvis det her er meget nyt for dig, er en anden god teknik, når nogen uventet beder dig om noget, og du bliver overrumplet og ikke er sikker på hvordan du skal svare – at tage en ”time out”. Lad os prøve det første eksempel igen, denne gang med en time out:

Den anden person: ”Barbara, vi glæder os rigtig meget til at se dig til vores lille sammenkomst på fredag. Jeg tror det vil være godt for dig at komme lidt ud og møde nogle nye mennesker.”
Mit svar: ”Tak, fordi I tænker på mig; jeg skal lige tjekke min kalender først. Jeg vender tilbage i morgen.”

Den anden person: ”Men Barbara, vi har glædet os så meget til at se dig.”
Mit svar: ”Det er rigtig dejligt at I tænker på mig. Jeg vender tilbage i morgen.”

Ved at udsætte dit svar på denne måde giver du dig selv tid til at planlægge hvordan du kan håndtere situationen assertivt når du ringer tilbage og giver dit svar.

Barbara Berger, forfatter og facilitator

(Du kan læse mere om sunde grænser i min nye bog "Husk det som er vigtigt - En guide til sunde samtaler med dig selv".) 

 Barbara Berger, forfatter, coach og underviser