Se kontaktoplysninger og profil for Barbara Berger

Når vi ønsker at livet skal være noget det ikke er, bliver vi ulykkelige. Dette er i bund og grund vores største problem. Vi ønsker at livet skal være noget det ikke er. Vi ønsker det umulige.

Tænk over det.

Ønsker du ikke det umulige? Såsom at leve for evigt i denne krop? Er det ikke det du ønsker? Og ønsker du ikke at have det godt hele tiden og se knaldgodt ud og have tjek på tingene? Og ønsker du ikke at være stærk og sund og aldrig blive syg eller træt eller have smerter? Og ønsker du ikke at have succes med alt hvad du laver? Og ønsker du ikke at alle elsker og respekterer dig uanset hvad? Og ønsker du ikke at ... ja, når først man begynder at tænke over det, er listen ret så lang ...

Men virkeligheden er, at sådan er livet ikke. Kender du nogen som har levet for evigt og aldrig er død? Eller nogen der aldrig blev syg og aldrig blev gammel? Det gør du sikkert ikke, for virkeligheden er, at der ikke findes nogen. Virkeligheden er, at kroppe kommer og går, og at de går i forfald, bliver gamle og dør. Sådan er det bare.

Og når det gælder kærlighed og anerkendelse, er virkeligheden, at folk ikke elsker og anerkender os hele tiden, uanset hvad vi gør, og tit har vi ikke succes med det vi laver selv om vi prøver virkelig hårdt. Sådan er det bare.

Faktisk er det sådan, at i det liv de fleste af os lever, sker tingene bare. Begivenheder og mennesker dukker bare op i vores liv helt af sig selv. Og det er også måden det er på. Det meste af det har vi ikke nogen kontrol over. En dag regner det, den næste dag skinner solen. Hvad har vi med det at gøre? Den ene dag kommer folk og den næste dag går de igen. Mennesker og ting ser altid ud til at være i forandring. Altid i forandring. Der kan være en masse forklaringer på hvorfor det er sådan, men uanset hvilken forklaring er virkeligheden, at livet bare ser ud til at ske helt af sig selv, og ting sker. Virkeligheden er, at du er her nu, en del af det, en del af dette foranderlige landskab. Af en eller anden grund. I præcis denne krop, der gør alle mulige fascinerende ting, såsom at tage dig på rejser, vaske op, elske med din partner, gå på arbejde, køre i biler, og som også bliver syg, går i forfald, bliver gammel og til sidst dør.

Det er et stort mysterium, men mysterium eller ej, er det måden det er på.

Sikken et liv!

Så hvorfor al den bekymring?

Hvorfor kan vi ikke bare lade det gøre hvad det gør i sit eget tempo og nyde rejsen, i stedet for hele tiden at forkludre tingene? Hvilket mange af os jo gør, eller det gør jeg i hvert fald tit.

Hvordan forkludrer vi tingene? Vi forkludrer først og fremmest tingene ved at kæmpe imod måden det er på.

Kort sagt, vi forkludrer tingene ved at gøre modstand mod det som er.

Vi forkludrer tingene ved at fortælle os selv historier om hvordan tingene burde være, når virkeligheden er, at tingene bare ikke er som vi synes de burde være. Punktum.

At gøre modstand er stressfuldt

Så hvad har det med lykke at gøre?

En hel del. For det er meget stressfuldt at gøre modstand mod det som er. Det er meget stressfuldt og udmattende hele tiden at kæmpe imod virkeligheden. Og det er lige præcis det vi gør, når vi tror at tingene burde være anderledes end de er. Vi gør modstand mod dette øjeblik. Vi siger nej til det som er. Vi siger i bund og grund, at solen burde skinne, når virkeligheden er at det regner. Og du ved hvor meget det nytter. Hvad kan du gøre ved regnen? Det eneste du opnår ved at tænke at solen burde skinne, når det regner, er at blive frustreret og ulykkelig. Så hellere se det i øjnene og købe en paraply! Dette er ikke svært at se, når det gælder vejret. Men hvad med alle de andre områder af vores liv, som for eksempel vores parforhold eller vores kroppe? Hvad sker der når noget går i stykker, og du tænker at det ikke burde ske. Hvad sker der så? Du kæmper imod det som er. Og hvordan føles det når du gør det?

Barbara Berger, forfatter og facilitator

 Barbara Berger, forfatter, coach og underviser