Er man selvoptaget hvis man følger sit Indre Kompas?

Når jeg coacher folk i at blive bedre til at finde og følge deres egen indre vejledning - det som jeg kalder for det Indre Kompas - spørger de ofte: ”Jamen, er man ikke selvoptaget hvis man følger sit Indre Kompas?” Dette er et meget forståeligt spørgsmål fordi stort set alle jeg arbejder med har høj integritet og gerne vil hjælpe andre mennesker og yde et positivt bidrag til deres omverden. Hvilket selvfølgelig er en god ting. Vi vil alle sammen gerne bidrage til en bedre verden og støtte menneskerne i vores liv – med andre ord, vi vil alle gerne elske og give kærlighed.

Så her er mit svar. For det første er det vigtigt at forstå at hvis du ikke har det godt eller er syg eller udbrændt eller deprimeret eller lider af stress, ja, så er det meget svært for dig at fungere i dit eget liv. Hvilket selvfølgelig gør det meget svært for dig at være noget for andre. Jeg arbejder ofte med folk som er sygemeldte på grund af stress og når vi ser nærmere på deres historier bliver det hurtigt klart at de til sidst kollapsede på grund af deres egen manglende evne til at sige nej, sætte grænser og passe ordentligt på dem selv. Med andre ord, de fulgte ikke deres Indre Kompas. Og konsekvensen var at de endte med at gå ned med stress eller blev syge. Og dette reducerede stærkt deres evne til at være noget for menneskerne i deres liv (hvilket paradoksalt nok var det som de ønskede til at begynde med).

Så når man ser nærmere på det er det ret indlysende at det giver god mening at lytte til dit Indre Kompas hvis du gerne vil være noget for andre eller for verden. Og dette gælder uanset om vi taler om at være en god forælder eller partner på hjemmefronten eller at være en god chef eller kollega på arbejdspladsen. At passe godt på dig selv er en forudsætning for at passe godt på andre uanset hvem du er og hvad du beskæftiger dig med. Derfor er det vigtigt at du passer rimelig godt på dig selv så du kan have det godt og være noget for dem omkring dig.

Det er lidt lige som at flyve med små børn. Jeg har selv tre sønner så jeg husker hvordan det var at flyve med dem da de var små. Stewardessen forklarede at hvis lufttrykket i kabinen faldt og iltmaskerne faldt ned, så var det vigtigt at jeg (moderen) tog min egen iltmaske på først – før jeg hjalp mine børn. For hvis moderen først giver sine børn iltmaskerne på og derefter besvimer eller dør på grund af iltmangel – hvordan kan hun så hjælpe sine børn? Det er det samme princip vi taler om her. Hjælp dig selv først så du kan hjælpe andre. Pas godt på dig selv først så du kan passe godt på andre.

Ovenstående er et uddrag fra min kommende bog ”Find og følg dit Indre Kompas”, som udkommer til foråret 2016. I bogen beskriver jeg hvordan vi kan kontakte og følge vores egen indre vejledning, eller som jeg kalder det  - vores ”Indre Kompas”. Bogen er baseret på en forståelse af at vi alle har et Indre Kompas, en indre vejledning, som i hvert øjeblik – via vores følelser – giver os præcis vejledning om hvad der er den bedste vej frem for os. Og når vi følger denne vejledning oplever vi flow, velbehag, glæde, begejstring og kreativitet – og livet bliver bare bedre og bedre.

Du kan også læse mere på den officielle ”Find og følg dit Indre Kompas” webside.

__________________________

 Barbara Berger, forfatter, blogger, underviser og facilitator

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Stress vejledning - følg dit indre kompas. Læs mere