Det Indre Kompas og børn

Alle har et Indre Kompas der - gennem deres følelser - giver dem vejledning om hvad der er den bedste vej frem for dem – og det gælder selvfølgelig også børn. Men hvad betyder dette i praksis for forældre og lærere? Hvordan respekterer vi det faktum at hvert barn har et Indre Kompas uden at børnene bliver ”møgforkælede” eller ”små tyranner”? Der er meget forvirring omkring dette, så lad os se lidt nærmere på hvad det er der sker.

Når vi har børn er det forældrenes job at skabe nogle trygge rammer som barnet kan vokse op i. At skabe trygge rammer er blandt andet at skabe en tryg base med mad, tøj, skolegang, lægehjælp, følelsesmæssig opbakning, og så videre. Dette er forældrenes job og det gør forældrene bedst ved at skabe et hjem hvor der er nogle klare, grundlæggende retningslinier og regler for hvordan vi mennesker kan leve sammen i nogenlunde fred og harmoni samtidig med at vi respekterer hvert individs ret til at være som han eller hun er. Og dette gælder også vores børn.

De grundlæggende regler i hjemmet minder meget om færdselsreglerne. Rødt lys betyder stop, grønt lys betyder kør. Her i landet kører vi i højre side (i nogle lande kører man i venstre side). Vi har en vis fartgrænse på motorvejen og en anden fartgrænse i byen. Vi ved alle sammen godt hvad færdselsreglerne er, og vi ved også at hvis vi kører over for rødt eller overskrider fartgrænsen, ja så kan vi få en bøde eller få taget vores kørekort. Det er lige meget om vi kan lide reglerne eller ej, det er bare de regler vi mennesker er blevet enige om og har skabt så folk kan bevæge sig i trafikken uden at køre ind i hinanden. Hvis du bliver stoppet af politiet fordi du har kørt for hurtigt spørger de dig ikke hvordan du har det med det eller om du kan lide loven eller ej. Det er de ikke interesserede i – det eneste der betyder noget er at du har brudt loven (reglerne). Og det har konsekvenser.

Det samme gælder god opdragelse og reglerne for hvordan en familie kan leve i nogenlunde fred og harmoni med hinanden. Og det er lige her at mange forældre bliver forvirrede. Børn er ikke med til at bestemme reglerne – det er forældrenes job. Og børn behøver ikke kunne lide reglerne – de skal bare vide hvad reglerne er og forstå at det har konsekvenser hvis de ikke overholder reglerne.

Dette er ikke det samme som ikke at give børn lov til at have deres følelser. Og det betyder heller ikke at man ikke respekterer det faktum at hvert barn har et Indre Kompas. At bryde reglerne i hjemmet og opleve konsekvenserne er én ting. At føle sine følelser er noget andet. Så når et barn ikke overholder reglerne har det konsekvenser uanset om barnet kan lide det eller ej. Forældre bliver ofte forvirrede omkring dette og vil også have at deres børn skal ”kunne lide” eller ”have det godt” med at følge reglerne og med de konsekvenser som det har ikke at følge reglerne. Men det er umuligt. Det er umuligt at forvente at børn altid skal ”kunne lide” eller ”have det godt” med at følge reglerne. Og det er her forældre bliver forvirret. Nogle gange bryder børn sig ikke om reglerne og det er helt okay. Den psykologisk modne forælder forstår dette og er i stand til at sige ”Jeg ved godt at du ikke har lyst til at vaske dine hænder før aftensmaden, men det er sådan vi gør tingene i vores familie. Når du er voksen og har dit eget sted at bo kan du vælge at gøre tingene anderledes, men så længe du bor her er det sådan vi gør.”

Forældre respekterer ikke deres børns ret til at være som de er og føle deres følelser og signalerne fra deres Indre Kompas når de prøver at forhindre deres børn i at føle det de føler. Derfor er det vigtigt at kunne skelne mellem hvad reglerne er og hvordan børn har det med reglerne. Dette er to forskellige ting. Hvis et barn ikke bryder sig om en regel er det hans eller hendes ret og privilegium som menneske fordi det er sådan barnet har det. Men det har ikke noget med reglerne at gøre. Et barn kan synes lige så lidt om en regel som han eller hun vil, men barnet skal følge reglen ellers er der konsekvenser. Så enkelt er det.

Så det klare budskab fra forælderen til barnet bør være: ”Uanset om du kan lide det eller ej, så er det sådan vi gør tingene i vores familie. Og hvis du bryder reglen er konsekvensen ...”

Der opstår forvirring når forælderen gerne vil kontrollere hvordan barnet har det med reglerne og de forskellige situationer som opstår. For så er budskabet fra forælderen – du burde ikke ”føle” det du føler. Du skal føle det som jeg vil have at du føler. Du burde være glad og kunne lide noget fordi jeg vil have det.

Dette er en følelsesmæssig krænkelse fra forælderens side fordi forælderen siger til barnet at han eller hun ikke har lov til at føle det han eller hun føler. Forælderen siger faktisk til barnet at det ”burde” føle på en bestemt måde. Det er mangel på respekt fra forælderens side.

Sund, respektfuld adfærd fra forælderens side lyder sådan her – ”I vores familie har vi nogle regler om at vi vasker vores hænder før aftensmaden og at vi børster vores tænder før vi går i seng.” Det er okay hvis barnet ikke bryder sig om reglerne, men det er sådan reglerne er – lige som færdselsreglerne. Og det er forælderens job at bestemme hvad reglerne er – ikke barnets. En familie hvor man opdrager børn er ikke et demokrati. Det er mor og fars job at bestemme hvad reglerne i hjemmet er.

Dette er ikke det samme som at sige at forældrene kan bestemme barnets vej her i livet. Med andre ord, det er ikke forælderens job at vælge hvilke fag barnet bedst kan lide i skolen, hvem barnet godt kan lide at lege med, hvilke sportsgrene barnet godt kan lide, hvem barnet gerne vil være ven med, hvilke slags bøger barnet bedst kan lide at læse, og hvordan barnet ellers har det med en lang række ting og situationer her i livet. Hvert barn har et Indre Kompas der naturligt guider ham eller hende i retning af det som føles bedst for ham eller hende. Og i takt med at børn bliver ældre, respekterer den kloge forælder deres børns intelligens og evne til selv at træffe beslutninger for deres liv. (Den kloge forælder vil prøve at forklare for barnet at alt har en konsekvens, men det er ikke det samme som at prøve at kontrollere et barns valg og præferencer.) Dette betyder også at når børn bliver teenagere, så er det ikke forælderens job at bestemme hvem de skal gå på date med eller være kæreste med, hvilken karriere de skal føle sig tiltrukket af, hvem det måske ville være en god idé for ham eller hende at gifte sig med, og så videre. Alt dette er den unge voksnes job. Og i takt med at børn bliver teenagere og unge voksne vil den kloge forælder opfordre dem til at finde og følge deres Indre Kompas med hensyn til at finde ud af hvad der er bedst for dem og finde deres vej her i livet.

Ovenstående er et uddrag fra min kommende bog ”Find og følg dit Indre Kompas”, som udkommer til foråret 2016. I bogen beskriver jeg hvordan vi kan kontakte og følge vores egen indre vejledning, eller som jeg kalder det  - vores ”Indre Kompas”. Bogen er baseret på en forståelse af at vi alle har et Indre Kompas, en indre vejledning, som i hvert øjeblik – via vores følelser – giver os præcis vejledning om hvad der er den bedste vej frem for os. Og når vi følger denne vejledning oplever vi flow, velbehag, glæde, begejstring og kreativitet – og livet bliver bare bedre og bedre. Du kan også læse mere på den officielle "Find og følg dit Indre Kompas" webside.

__________________________

 Barbara Berger, forfatter, blogger, underviser og facilitator

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Børn - børneopdragelse og det Indre Kompas. Læs mere