Den gode skilsmisse

Når folk begynder at glide fra hinanden, siger kvinden ofte at hun gerne vil gå fra sin mand på en god måde. Hun vil have en god skilsmisse. Jeg hører kvinder sige ting som: ”Vi burde være i stand til at tale med hinanden på en rolig og respektfuld måde.” ”Vi burde behandle hinanden med respekt.” Men er det sandt? Hvis det at tale roligt og respektfuldt med hinanden er definitionen på en god skilsmisse – jamen, er det så overhovedet muligt? Hvad er virkeligheden? I de fleste tilfælde er det netop derfor de to er ved at blive skilt til at begynde med! De er ved at blive skilt fordi de netop ikke kan tale og kommunikere med hinanden på en god måde – og fordi de ikke behandler hinanden med respekt! Det er hele problemet til at begynde med. De lytter ikke roligt og respektfuldt til hinanden, de hører ikke hvad den anden siger, og de respekterer ikke hinandens grænser og forskelligheder. Og så nu … når en af parterne gerne vil gå … er det så ikke en smule urealistisk at tro at det lige pludselig skulle være muligt at kommunikere med hinanden på en god måde og gå fra hinanden på en god måde?

Det er det samme som at sige – min partner burde forstå mig. Når virkeligheden igen er at din partner ikke forstår dig, og at dette faktisk er grunden til at du går fra ham. Så han burde forstå og respektere dig nu, lige pludselig – efter alle disse år. Er det sandt? Er det muligt? Hvad er virkeligheden?

 

Kærlig hilsen
Barbara Berger

__________________________

 Barbara Berger, forfatter, blogger, underviser og facilitator

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Den gode skilsmisse. Læs Barbara Berger's blog på Levlykkeligt.dk