10 minutters fællesmeditation for Verdensfred hver dag

Verden længes efter fred. Du og jeg længes efter fred. Hvert eneste menneske i verden længes efter fred. FRED! FRED! HARMONI og KÆRLIGHED mellem alle mennesker … åh hvor vi dog længes dybt i vores hjerter … længes …

Så hvad kan vi gøre? Hvad kan du og jeg gøre, hver eneste dag for at bidrage til den Fred og Harmoni som vi alle drømmer om og længes efter? Hvad kan vi gøre? Er der overhovedet noget vi kan gøre?

Det tror jeg på at der er. Jeg tror på at vi alle kan hjælpe med at løfte menneskehedens kollektive bevidsthed i disse udfordrende tider, ved hver dag i 10 minutter at meditere på samme tid, uanset hvor i verden vi er. Hvordan kan dette hjælpe? Når vi SAMMEN og SAMTIDIG fokuserer på fred og kærlighed og harmoni, har vi så meget mere kraft og kan hjælpe med at løfte Planeten Jordens kollektive bevidsthedsniveau.

For at gøre dette, har jeg startet en ny tradition – sammen med Tim Ray og mange af mine venner og læsere her i Danmark og andre steder i verden – om at alliere os og meditere samtidig på fred og helbredelse hver dag i 10 minutter. Vi har gjort dette hver dag i mere end et år nu - og vi fortsætter med at invitere vores mange venner og læsere herhjemme og i resten af verden til at gøre os følgeskab, uanset hvor i verden de måtte befinde sig!

Så hvordan gør man helt konkret? Hver dag (eller så ofte som vi nu kan) stopper vi op hvor end vi måtte være og hvad end vi måtte være i gang med, og mediterer i 10 minutter på nøjagtig samme tid. Her i Danmark er det fra kl. 1500 til kl. 1510. (Kl. 14 i Storbritannien og kl. 9 amerikansk østkyst tid.)

Så uanset hvor du måtte befinde dig, vil vi gerne invitere dig til at stoppe op hvis du kan og meditere sammen med os for Verdensfred og Helbredelse. Ved at gøre dette så ofte som du kan, kan du være med til at gøre en forskel. Hvis du ikke har mulighed for at gøre det hver dag, så gør det når du kan. Du kan sidde ned, stå eller gå, ligge ned eller endda køre i bil mens du gør dette. Det er dit fokus der tæller – det er følelsen af KÆRLIGHED i dit hjerte der tæller!

Så hver dag kl. 1500 håber vi du vil gøre os følgeskab og sende tanker om KÆRLIGHED OG FRED OG HELBREDELSE TIL HVER ENESTE MAND, KVINDE OG BARN PÅ PLANETEN JORDEN UDEN UNDTAGELSE. SE FREDENS OG HARMONIENS VIRKELIGHED UDFOLDE SIG FOR DIT INDRE ØJE I DETTE ØJEBLIK. FØL KÆRLIGHEDEN TIL DINE MEDMENNESKER UANSET HVOR DE MÅTTE VÆRE!

Tak tak tak for alt det Gode som du gør – hver eneste dag – for at gøre denne verden til et bedre sted!

Planeten Jorden har brug for at vi alle arbejder sammen nu for at løfte den kollektive bevidsthed! Når vi arbejder sammen, har vi så meget mere kraft! Mange velsignelser til jer alle!

__________________________

 Barbara Berger, forfatter, coach og underviser

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
10 minutters fællesmeditation for Verdensfred hver dag