Hvem bestemmer, frygten eller dig?

Anonym

I de skift i bevidstheden, som mange kalder opvågningsprocessen, og som vi oplever, kan vi måske også indse, at vi ikke er garanteret noget som helst. Intet.Vi er kun garanteret, at vi på et tidspunkt, at vi skal dø på et eller andet tidspunkt.

Vi har to slags basale frygt indprogrammeret i os: Frygt for døden og frygt for smerte.

Ingen af delene undgår vi. Men frygten fylder i sindet, og kontrollerer. Derfor laver vi mange krumspring for at undgå at møde det uundgåelige.

Vi lader os styre af frygt for at undgå, undgår de ting, vi kan være bange for, undgår ting, vi måske gerne ville, men som vi ikke tør, retter os efter regler, nye trends, andres opfattelser, det være forældres, venners, læreres, kirkers, ofte gamle, forældede opfattelser, for hvad nu hvis, ....tanke på tanke, på tanke, og i kølvandet kaster frygten bølger i vor retning

Mange har beskrevet frygt som en illusion, og mange ved, hvordan det er at være på den anden side af noget, der før gjorde os bange. Jeg var dødsens angst for højder i mange år. Frygten, eller rettere frygten for frygten var så virkelig.  Den var ledsaget af tanker som – hvad nu hvis jeg falder ud, hvad nu hvis elevatoren falder ned, hvad nu hvis jeg….. – en masse tankescenarier.

I dag er der ingen tanker eller frygt, der ledsager mig, når jeg er højt oppe, og det er det smukke, at være den, der selv bestemmer, ikke frygten.

Når frygt,frygten for frygt, tankescenarierne, de mange dramaer udenfor os fylder, har vi altid et valg - skal den styre mig, eller er det mig, der bestemmer?

Vi kan bevidst vælge at være fuldt ud tilstede i kroppen, bevidst trække vejret ned i maven, fylde os selv med os selv, vor væren, og her, efterhånden, som vi øver os, mærke, alt er ok, selv om der udenfor os tilsyneladende er kaos. Gå igennem illusionen.

At være i nuet, at være til stede i kroppen, trække vejret og observere tanker, dramaer uden at gå ind i dem bevæger den fastlåste energi, tankescenarierne, emotionerne.