Afgang fra spor "ny virkelighed"

Mange i personlig udvikling oplever hvordan deres omgangskreds, det kan være venner eller  familiemedlemmer med ét kan virke total fremmed og ganske anderledes, end måske blot sidste gang, man var sammen.

Det er en underlig erkendelse og oplevelse, når mennesker, som vi kan have snakket, leet, grinet og haft det sjovt med tidligere, pludselig ikke siger os det samme mere. Og det kan syntes, som noget af et paradox, når man måske har kendt hinanden igennem mange år.

En god bekendt var for nogen tid siden med sin mand til middag hos et andet par, de ikke havde set i en del år.  "Det var godt nok en mærkelig oplevelse" fortalte hun efterfølgende. Under hele besøget, middagen og snakken bagefter havde hun en surrealistisk fornemmelse af slet ikke at høre hjemme der.  Samtalen var indholdsløs og overfladisk, fyldt med beklagelser og ethvert forsøg på at lede samtalen i en mere indholdsrig retning faldt til jorden.

Hendes nuværende virkelighed matchede ikke længere venneparrets.

Andre, jeg har talt med de sidste år, giver af og til udtryk for dårlig samvittighed over at have det på den måde - "jeg kan ikke være det bekendt", eller "er det mig, der er tosset"?

Der kan også følge stor tristhed og ensomhed i kølvandet på sådanne erkendelser. For hvem er der så, når de ikke er der? Nogle gange er der endda lyst til at gå tilbage til "de gode gamle dage", lade tingene være som før, men vi ved, at det er ikke muligt. Livet leves ikke baglæns.

Jo hurtigere vi kan acceptere det, jo lettere vil det være.  For når vi lukker en dør bag os, vil nye åbne sig foran os. Nye mennesker kommer ind i vort liv, og vi drages ind i nye sammenhænge og nye omgivelser. 

Måske vil gamle venner i overgangsfasen fra venneforhold til ophør af det, forsøge at holde på os, endda måske forsøge at manipulere os, give os dårlig samvittighed, svine os til, blive vrede. Men stop op. Hopper vi på den, forsøger at please, tilpasse os, undskylde, give efter for dårlig samvittighed i hovedet, har vi selv en dagsorden - vi tør ikke stå ved det, vi føler, og er det ikke netop det, vi har ønsket?  At blive os selv, holde af os selv?

Vi skylder ingen noget. Vi ønsker at være autentiske, oprigtige, ærlige og tro overfor os selv, at foregive noget andet er ikke autentisk.
Når vi går ud af andres liv, er det ikke fordi, vi er bedre end andre. Vi  skal blot med et tog i en anden retning. Lige meget hvor vi ønsker at bevæge os hen, må vi følge en rure, finde det rigtige spor eller gate. 

Og det kan meget muligt være, at vi møder nogle af de gamle venner længere fremme ad sporet.  __________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Hvilket dejligt indlæg, i en blog verden fyldt med opskrifter på hvordan man med ti enkle kunstgreb kan blive lykkelig, mere hel, eller hvad der nu loves og stilles i udsigt. Det er et vigtigt budskab du kommer med. Nemlig at en forandrings proces uvægerligt vil virke skræmmende i sig selv, og at man tiltider kommer i tvivl om det nu også er det rigtige der er sat i gang. At konesekvensen kan syntes næsten ubærlig, og at det der var engang syntes bedre og mere trygt. Følelsen at at stå isoleret og alene i forhold til venner og omgangskreds. Det var jo ikke det er forventedes til en start, snarer tvært imod. Erkendelsen af, at disse klarhedens briller ikke kan tages af igen, kan være en svær kamel at sluge...
Tak for dit indlæg Søren. Det kan være skræmmenede at skulle tage de skridt, og alligevel ved vi inderst inde godt, at de skal tages. Vi kan ikke gå tilbage, selv om vi af frygt har lyst til det. Sårer vi de andre, når vi går? Måske kortvarigt, men vil vi ikke gerne alle have ærlige, oprigtige venner, venner, som tør sige hvad de føler. Jeg vil i hvert fald gerne omgås mennesker, som tør kalde en spade en spade. Og ja vi står måske så alene, men hellere alene end ensom i selskab med andre. Heldigvis er det som regel kun en kort periode, fordi nye mennesker så kommer ind i vore liv. Klarhedens briller kan ikke tages af, der er kun et at gøre, trække vejret dybt og modigt tage det næste skridt ind i det ukendte og lade det nye komme os imøde. Mange hilsner Anne
Afgang fra spor "ny virkelighed"