Den ene opmærksomhed

I dit nærvær er der igenting, ingen begyndelse og ingen slutning, kun det ingenting som tid, rum og form rejser sig i. Et ingenting, så fuldt af potentiale, at Universet tilsyneladende brød frem i det. Der er kun EN, den ene opmærksomhed, som alt andet viser sig i. Der er ingen andre. Der er ingen tid og intet rum, så der er ingen form, kun illusionen om form. Alligevel forsøger sindet at give illusionen sit eget liv, sin version af virkeligheden, som om virkeligheden, som den tilsyneladende viser sig, kan forbedres af sindets tanker. Det, der af sindet opfattes som erfaring og viden, opløses i Nærværet. Det virker som om der er en hukommelse, som vil holde fast i det den opfatter som en fremadskridende proces, fra mørke til lys, fra uvidenhed til erkendelse, men der er ikke nogen proces. Alt det der ser ud som en forvandlingsproces er, hvad du altid har været. Hverken tid eller rum findes. Der er ingen kontinuitet i nærvær, for nærvær er altid til stede. Nærvær kan ikke opnås, du ER nærvær. Vær glæde, handling, sandhed, stilhed, hvil i nærværet uden ego-tilknytninger, så det der ser ud som forskellige niveauer kan røbe den fylde der er. Vær lysende og erkend, at den du i virkeligheden er, kan se den midlertidige natur i alt der kommer til syne i dig. Så du kan se dem som illusioner og billeder der kommer til syne i nærvær. Vær i den flygtige stilhed og erkend, at det ikke er muligt at komme et andet sted hen. Du er her allerede. Vær ikke kroppen der forlanger af livet, vær den der skaber livets underfulde overflod. Vær ikke sindet der søger trøst i tankerne, for tanker kommer blot til syne i dig. Fortab dig ikke i ideen om at være søgende. Du er allerede det du søger. Ego-tanken er der tilsyneladende altid. Tillad den at være der og se den for hvad den er. Du er den der ser, den der kender alle tanker, objekter, opfattelser og følelser. Det faktum at ego-tanken 'Jeg er den der tænker og gør' også er der, gør ingen forskel for det nærvær du allerede er. Forsøg ikke at ændre noget. Anerkend alt for det liv, det repræsenterer i den du er. Det der kommer til syne i dig er en demonstration af dit uendelige potentiale. Alt du skaber ser ud til at ske for din egen fornøjelses skyld, fordi du kan, som en leg, som i en drøm. __________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Nærvær