Udtrykker du din kærlighed på den rigtige måde over for din partner?

 Tusindvis af ægteskaber ender i skilsmisse hvert år, er det ikke på tide at standse op og spørge hvorfor? Hvorfor bliver gode ægteskaber dårlige? Hvorfor bliver mennesker enlige igen?

De fleste af os tror og satser på den romantiske kærlighed. De sange vi hører, de film vi ser, de bøger vi læser er mange gange kærlighedsromaner. Vi tror på at kærligheden kommer til os. Den er magisk, besættende og romantisk. Problemet er bare, at det ofte kun beskriver første stadium af vores forhold, nemlig forelskelsen – men hvad så, når forelskelsen efter et par år har lagt sig?

Når hverdagen bliver en realitet, og vi rykker over i en anden kærlighedsfase?

60% af dem, der lader sig skille og lader sig gifte igen oplever det samme med en ny ægtefælle.  Hvorfor? Hvorfor bliver gode ægteskaber dårlige?

Jeg tror at det i mange tilfælde bunder i en lang række misforståelser af, hvad det er vi ønsker og hvad det er vi vil have i et kærlighedsforhold. Dette svarer oftest ikke til det vi giver udtryk for over for vores partner. Samtidig giver vi vores partner alt det vi selv gerne vil have og det er måske ikke det han/hun har brug for, for at føle sig elsket.

Hvis vi ikke lærer, hvordan vi skal arbejde med kærligheden, så dør kærligheden langsom ud. Når forelskelsen har lagt sig, begynder vi at erkende, at der er andre betydningsfulde beskæftigelser i livet end at beskæftige os med hinanden. Illusionen om perfektion fordufter, og vores mors og venners ord, som f.eks. ”hun har jo har været gift 5 gange før”, som vi hørte flere gange, mens vi var i forelskelsesfasen, begynder vi nu at kunne forstå – og vi stiller os selv spørgsmålet – ”Hvordan kunne jeg have været så blind”?

Vores forskelligheder i personlighed, interesser og livsstil bliver pludseligt indlysende, og vi begynder at fokusere mere på os selv og indse at den anden ikke længer opfylder vores behov. Vi begynder at forlange forskellige ting at den anden og når vedkommende nægter at opfylde vores behov, trækker vi os tilbage og bliver stille mere rasende, og vi skubber derved vores elskede længere væk.

Kan vi genoplive kærligheden og holde den levende?

Ja det kan vi, hvis begge parter får forståelsen af kærlighedens natur og lærer hvordan man giver udtryk for den, på en måde så din partner forstår det.

Det kræver det to ting: 1. Kendskab til hvad det er din partner har brug for og 2. viljen til at elske.

At bevare kærligheden er et valg, hvor du skal prioritere at sætte kærligheden højt, på lige fod, som du prioriterer dit job, dine børn, træning, sundhed eller hvad du nu prioriterer. Kærlighed kræver tankevirksomhed og handling. Du skal lære at finde ud af hvornår og hvad der skal til for at din partner føler sig elsket?

Et godt råd: Fortæl din partner hvornår, i hvilke situationer du føler dig rigtig elsket, f.eks. når I gør noget sammen, når han/hun hjælper dig, når du får anerkendende ord, bliver berørt eller noget helt andet. Og stil så din partner samme spørgsmål !

Lyt til din partner og øv dig i at blive bedre til at give ham/hende det han/hun vil have i stedet for noget der ikke vækker følelserne. Jo mere vi får, der gør os glade og giver os energi, jo mere får vi selv tilbage.

Bryd vanen og få et dejligt og veltilfreds parforhold, jeg hjælper dig gerne videre.

Kærlige hilsener

Anne Søkvist Coaching

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Udtrykker du din kærlighed på den rigtige måde over for din partner?