MOR - fra irritation til afslappethed

Anonym

Jeg har for nylig haft anledning til at tale med forskellige kvinder om emnet mor-datter forhold. Nå det! Stort emne! Det var kommentarerne. Et emne med indforståethed.

Der er ikke noget at sige til, at det er et stort emne. Vi har ligget trygt og godt inde i vores mødres kroppe for at blive udstødt på det groveste til en stor og overvældende verden på et tidspunkt, hvor vi slet slet ikke er i stand til at klare os selv. Ikke det bedste udgangspunkt for et forhold.

Vi har været så tæt på, som man kan komme et andet menneske og får så til opgave resten af livet at forsøge at blive adskilt fra hende. Det er da en stor udfordring. Og en lige så stor udfordring for hende at give slip på os, der har været så tæt på. Det handler lige præcis om et af de helt grundlæggende dilemmaer i livet: nærhed og adskillelse. Den første adskillelse er fra vores mor og for mange fortsætter den i rigtig mange år. Hvorfor?

Først og fremmest fordi et dilemma ikke kan løses. Det er noget man skal leve med. Det vil sige, at vi skal leve med at vi både er tæt på og adskilt fra vores mor. Spørgsmålet er hvordan vi er tæt på og hvordan vi er adskilte. At stille sig selv spørgsmålene; hvordan ønsker jeg at være tæt på min mor eller datter og hvordan ønsker jeg at være adskilt er første skridt væk fra irritation og hen i mod et mere autentisk forhold.

Jeg har en hypotese om, at jo mere vi udvikler os selv; jo mere selvindsigt vi har, jo mere afslappede og naturlige bliver vi i forhold til os selv. Og når vi er afslappede og naturlige i forhold til os selv, kan vi også bedre være det i forhold til vores nærmeste.

Se mere under arrangementer om hvilke kurser om emnet MOR jeg tilbyder.