Er du en burde-mor?

Træt af at bitche og brokke? Hun forstår ingenting. Snakker altid om sig selv. Blander sig i alting. Fortæller mig altid hvad jeg skal gøre. Voksne kvinders forhold til deres egen mor er bestemt interessant at arbejde med. Men interessen er endnu større for en anden MOR-rolle – nemlig en selv som mor. Og det lyder lidt anderledes. Hold nu op. Hør så efter. Jeg er træt af at sige det samme.


Vil du gerne have et bedre forhold? Til hvem? Din mor? Dine børn? Dig selv? Måske hænger det sammen. Når vi er opvokset op med en bestemt mor-stemme i vores liv, så er det en stor udfordring ikke at tage den med videre ind i forholdet til sine egne børn. Mønstre gentager sig. Vi ved det godt og alligevel sker det helt automatisk. Vi prøver og prøver og det bliver lidt bedre, men vi falder også i. Lige ned i suppegryden, hvor følelserne koger over og blusset styrer med os og ikke omvendt.

Bagefter kommer den dårlige smag i munden. Åh nej, jeg gjorde det igen. Får dårlig samvittighed over at jeg ikke kan styre mig. Ikke kan kontrollere mine følelser, som ”den gode mor” burde. Her er kodeordet. Og det er ikke ”god”, som man kunne tro. Kodeordet er ”burde”. Jeg burde kunne rumme mine børn i al deres overvældende krævende spontane udforudsigelige adfærd. Jeg burde kunne kontrollere mine følelser. Jeg burde kunne sige det rigtige, det pædagogiske, det anerkendende. Jeg burde sætte grænser, være konsekvent og samtidig være kærlig og omsorgsfuld. HELE TIDEN. Hvorfor kan jeg ikke det?

Hvorfor kan jeg ikke være den mor jeg burde være? Der er ikke noget entydigt svar. Men mit svar vil pege på at kigge i burde-retningen. Hvad er dine forestillinger om det at være mor? Hvilke antagelser gør du dig om det du ”burde kunne” som mor? Hvornår falder du i? Hvornår skuffer du dig selv? Hvad sker der med dig som person, når det sker? Hvad tænker du om dig selv? Hvilke følelser præger det du tænker?

Hvis du får udfordret dine antagelser om dig selv som mor, kan du bedre løsne op og give plads til et mere realistisk billede af dig selv som mor. Og lur mig, om der ikke gemmer sig en masse ressourcer, som du bruger hele tiden. Ressorcerne har det med at blive klemt mellem forestillinger om det ”man bør” og antagelser om det ”man skal”. Når bør og skal får for meget plads, så er risikoen at man kun kan se sine fejl, det man gør forkert, det man burde gøre anderledes.

Når antagelser og forestillingerne kommer på bordet kan du bedre tage stilling. Ikke til det du bør, men til det du gør. Hvad er godt? Hvad fungerer? Hvad kan du bygge videre på i din relation til dine børn? Det handler om at udfordre burde-billedet af mor og se sig selv som den mor, du er.

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Er du en burde-mor?