Sundhedsbevægelsen

 Mit navn er Anne Winther. 

Jeg er Biopat, Zoneterapeut, Tankefelt Terapeut m.m. af uddannelse.
Jeg har i 30 år arbejdet med personlig udvikling og alternativ behandling.

Gennem alle disse år har jeg mødt mange, mange kloge mennesker, og er idag i kontakt med flere end nogensinde før.

Sygdom er et kæmpeproblem i vores verden. Folk kæmper med sig selv og er oppe mod et såkaldt sundhedsvæsen, hvor det bliver sværere og sværere at få hjælp.

Uoverskuelige lange ventetider møder folk, især med psykiske problemer, når de har allermest brug for hjælp. Og, hvis man prøver selv at skaffe sig hurtig hjælp, koster det så mange penge, at man må give op - og blive mere syg.

Vil vi være vidne til at Danmark bliver et "Smid væk" samfund på det menneskelige plan? Nej tak!

Det går voldsomt ned ad bakke for Danmark, flere og flere mennesker, børn, unge og ældre, kæmper med stress, depressioner, angst - og alle de mange symptomer, der udspringer deraf.

Jeg vil gerne via Sundhedsbevægelsen og alle jer kloge mennesker jeg kender, og jer jeg ikke kender endnu, gøre alt, hvad jeg kan, for at uddanne os alle i at blive bedre til at helbrede os selv, og hinanden.

Der findes SÅ mange gode teknikker, gode råd og naturlige veje til at helbrede sig selv.

Lad os samle så mange af de gode råd som vi kan, på Sundhedsbevægelsen, så det bliver mere overskueligt for mennesker, at finde god hjælp.

Lad os starte idag, lad os løfte den mentale og fysiske sundhed i Danmark sammen.
Håber du vil være med og komme med dine gode input.

Meld dig til Sundhedsbevægelsen på Facebook idag. Og vær med til at løfte bevidstheden og gøre os alle klogere. Jo klogere vi bliver - Jo sundere bliver vi.

Heal yourself - Heal the world

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Sundhedsbevægelsen