Sådan overlever du at debattere med en skeptiker

Jeg holder meget af en god debat.

Men når man som jeg beskæftiger sig med emner som ikke er helt håndgribelige, såsom bevidsthed, nærdødsoplevelser og psykokinese, så risikerer man nemt at få en særlig type mennesker på nakken: Skeptikere.

Nu gør jeg noget som jeg senere vil påpege som et problem vi bør undgå: Jeg skærer alle over én kam. Jeg kalder ”dem” en ”type”. Det er fordi denne artikel er mest relevant for dig som støder på lige dén type af skeptikere, så jeg vil lige definere hvem jeg primært taler om her:

Skepsis betyder oprindeligt (på græsk) ’undersøgelse’ eller ’tvivl’.

Men den type skeptiker jeg taler om her, er hverken tvivlende eller undersøgende - han er ganske overbevist om at du tager fejl, og han har ret. Han er lukket for at verden kan ses på andre måder end den rent videnskabeligt håndgribelige. Jeg skriver ’han’ fordi jeg oftest støder på mandlige skeptikere, men det kan naturligvis også være en kvinde.

Inden for filosofien er skepticisme ifølge ordnet.dk en ”opfattelse der udelukker at objektiv eller sikker erkendelse af noget er mulig”. Men denne type skeptiker er nu ganske sikker: Kun det videnskaben kan måle og veje – nej, rettelse: Kun det videnskaben allerede har målt og vejet, er virkeligt.

Denne type skeptiker er nærmest religiøs, bare med videnskaben som den enerådige gud han tilbeder. Sådan ser han ikke sig selv – han vil faktisk nok betakke sig for at blive kaldt netop det.

En debat med sådan en skeptiker er ikke en god debat. Det er en drænende debat. Sikkert ikke for ham. Jeg tror han får energi af den.

Det tror jeg fordi han typisk er hovedmenneske. Men jeg er hjertemenneske, og det er du sikkert også. Eller mavemenneske. Dig som jeg henvender mig til her, ved præcis hvad jeg mener med de termer. Du bliver fysisk træt når du har talt med hovedmennesker i længere tid. Et hovedmenneske forstår ikke din logik - og vil i øvrigt hævde at det slet ikke er logik. Faktisk vil han sikkert henvise til logik-artiklen på Wikipedia for at vise dig at du overhovedet ikke skal bryde dig om at bruge det ord sådan som almindelige mennesker bruger det, når du debatterer med ham, men er nødt til at forholde dig til den oldgræske betydning.

Og du vil ofte ikke forstå hvorfor han ikke bare mærker efter hvad der er sandt. Om han dog ikke kan mærke når noget er rigtigt? (Så fik jeg karikeret os lidt også, og balancen er nogenlunde på plads.)

Nu til sagen: Hvordan du overlever en debat med en skeptiker (og vurderer om det overhovedet er din tid og energi værd):

1. Debattér ikke noget du ikke reelt ved noget om

Jeg går personligt aldrig ind i de debatter der handler om om jorden er flad eller rund. Har du aldrig hørt om at der er nogle der – jo, i dette årti! – er overbeviste om at den er flad, så prøv at google fladjordsteori. Den er god nok! Du kan måske læse ud af mine udråbstegn at jeg ikke er en af dem. Men jeg kunne ikke drømme om at debattere det, for jeg véd det ærlig talt ikke. Om jorden er flad eller rund, er et trosspørgsmål for mig.

Det kan du måske grine lidt af, men jeg bruger det som eksempel på noget jeg aldrig selv har undersøgt. Det interesserer mig ikke. Jeg har lært i skolen at den er rund, jeg har set billeder af den fotograferet fra rummet, jeg har hørt astronauter fortælle at de har set den, og jeg har absolut ingen grund til at tro at nogen skulle lyve for hele menneskeheden om netop det. Jeg kan heller ikke se at det skulle gøre en forskel for mit verdensbillede om jorden er flad eller rund.

Igen: Det virker måske som et fjollet eksempel, og du kan få lyst til at komme med en masse argumenter for at jeg burde vide at den er rund og ikke bare tro det, men det er mig bare så inderligt ligegyldigt. Jeg er helt overbevist om at den er rund, og jeg er helt overbevist om at hvis jeg gik i gang med at undersøge sagen grundigt for at få viden om det og ikke bare tro, så ville jeg nå frem til den konklusion at den vitterligt er rund.

Min pointe er: Hvis jeg gik ind i en debat om det, ville jeg komme til kort, og jeg ville derfor ikke kunne bidrage positivt til debatten.

Så spørg dig selv inden du går ind i en debat om ... lad os sige blomstermedicin: Véd jeg noget om det her emne, eller tror jeg lige så meget som den anden part? Bidrager jeg med viden til debatten, eller er jeg bare med til at piske en (uanset positiv eller negativ) stemning op? Og ender jeg bare med at blive drænet fordi jeg kommer til kort i sidste ende?

Ved du faktisk noget om emnet, så giv den gas!

2. Sæt ikke din meddebattør i bås

Som jeg skrev øverst: Du skal ikke gøre som jeg gør i denne artikel. I hvert fald ikke imens du debatterer.

Det er meget nemt at trække ”alle de skeptikere jeg nogensinde har debatteret med”-hatten ned over din aktuelle meddebattør. Men prøv om du kan lade være, for selvom du engang har debatteret med én idiot, betyder det ikke at alle er idioter.

Jeg har selv ofte i den slags debatter følt at jeg først skulle kæmpe for at krænge ”alle de sølvpapirshatte jeg nogensinde har mødt”-hatten af før en meddebattør ville tage mig alvorligt.

Det er skideirriterende at blive tillagt tro på blomstermedicin, healing eller ufoer fordi jeg i en debat påberåber mig viden om livet efter døden. Jeg vil gerne spørges hvis den anden er nysgerrig efter om jeg også tror på den slags, og han synes det har betydning for vores debat, men pludselig at skulle forsvare andres holdninger til noget man ikke har en mening eller viden om selv, midt i en snak om noget andet, er meget forstyrrende for debatten.

Derfor gør jeg også mit bedste for ikke at tillægge den anden holdninger han ikke har givet udtryk for. Også selv om jeg har en fornemmelse af at det bare er et spørgsmål om tid. Og ganske ofte er jeg blevet positivt overrasket når jeg har behersket mig.

3. Vær mod andre som du ønsker at de skal være mod dig.

Åh, det kan være fristende at kaste med mudder. Når man enten direkte eller indirekte bliver kaldt naiv eller dum, så kan det sgu ærlig talt være svært ikke at kaste lidet flatterende gloser den anden vej.

Desværre får du næppe andet ud af det end at leve op til samtlige fordomme den anden måtte have om  dig.

Træk dig i stedet fra debatten, og stil dig tilfreds med at den anden åbenbart mangler saglige argumenter siden han er nødt til at synke ned på det niveau. Insister på den gode tone ved at holde den selv.

4. Debattér kun med nogle der faktisk ved hvad du/de taler om

– eller i det mindste er oprigtigt interesserede i din holdning og ikke kun venter på at du skriver noget dumt de kan angribe.

Sådan som jeg har det med flad/rund jord-debatten, har jeg med årene konstateret at nogle skeptikere f.eks. har det med emnet ”livet efter døden”. De er overbeviste om at de har ret, men de véd det faktisk ikke. Og det har aldrig interesseret dem nok til at de har sat sig grundigt ind i emnet.

Det afholder dem dog ikke fra at debattere det  med dem der har.

Det var en stor lettelse for mig da det en dag gik op for mig. For hvorfor i alverden bruge tid og energi på at debattere et emne jeg selv er passioneret omkring, med en der udelukkende var ude på at få ret i noget han ikke reelt vidste noget om, og måske få en ”sølvpapirshat” som mig ned med nakken som bonus?

Jeg gider derimod godt at debattere det med folk der har en oprigtigt nysgerrig og undersøgende tilgang til det jeg skriver. Folk må også vældig gerne komme med modargumenter. Den slags debatter er med til at gøre én skarpere og mere vidende på sit felt.

Vi kan ikke alle være eksperter på alle områder. At folk ikke har personlig erfaring med det de taler om, diskvalificerer dem ikke nødvendigvis. Ofte risikerer man dog ved at debattere med skeptikere, som jo gerne trækker videnskabskortet, at komme ud i en skolegårdsagtig "mine eksperter kan tæske dine eksperter"-snak fordi ingen af parterne reelt forsker i emnet selv. Og det er ganske godt at være opmærksom på at din meddebattør ofte trækker lige så meget på en tro på noget som han beskylder dig for at gøre.

Jeg kan personligt ofte savne at diskutere de ting jeg ved noget om, med nogle som har læst de ting jeg har læst, og oplevet de ting jeg har oplevet, men konkluderet noget andet end jeg har. Dét ville kunne udfordre mit verdensbillede. ”Mine forskere er stærkere end dine forskere” er lige så meget tro som religion er, og det rykker ikke særlig meget.

Debatten kan være ganske fin alligevel, men vær opmærksom på at I har helt forskellige udgangspunkter.

5. Tag ikke noget personligt

Mange hjertemennesker er voldsomt følsomme. Faktisk er der en hel del der aldrig blander sig i debatter af samme grund. Det er simpelthen for sårbart.

Derfor skal du huske på det jeg skrev under punkt 2: Du får muligvis trukket en hat ned over hovedet som ikke er din, og det er derfor slet ikke sikkert det er dig den anden angriber. Du er bare i dette øjeblik personificeringen af samtlige idioter den anden har debatteret med i tidens løb.

Tag det ikke personligt, men gør venligt opmærksom på at du ikke kan få øje på dig selv i det den anden skriver – eller træk dig helt fra debatten hvis du fornemmer at den anden bare vil have ”endnu en sølvpapirshat” ned med nakken.

6. Vær ikke bange for at tage fejl

Indrømmet: Det er ikke særlig fedt at se sig slået i en debat. Jeg synes selv de fedeste debatter er dem hvor begge parter føler sig klogere bagefter. Man behøver slet ikke nå til enighed; det er bare fedt at debattere med et andet passioneret menneske. Og er du villig til at lægge dine fordomme om at din meddebattør er af den kedelige slags skeptikere, på hylden, så kan du være heldig at han viser sig at være en sjov og givende ”modstander”.

Men skulle debatten nu alligevel ende med at du sidder med følelsen af at den anden faktisk har ret i at du ikke helt ved hvad du taler om, så tag det ikke som et nederlag, men i stedet som benzin på din motivation for at blive endnu klogere på emnet.

Der er mange spændende bøger (f.eks. Det ny testamente og bøger om videnskab) jeg udelukkende har fået læst fordi nogen plantede et stort spørgsmålstegn i mig i en debat. Og for en som mig der hellere vil have viden end tro, er det en stor gave.

7. Mærk efter: Dræner det dig, eller giver det dig energi?

Inden du overhovedet giver dig i kast med at smide en kommentar ind i en debat, så mærk efter: Hvad er din dagsform? Orker du at blive modsagt i dag? Kan du holde til et direkte angreb?

Debattonen på især sociale medier er til tider hård! Vær opmærksom på om din meddebattør er en en der håner dig eller respekterer dig, og lad være med at debattere med hånere.

Vær ikke bange for at blande dig i en debat, men vær endnu mindre bange for at trække dig fra den igen. Du taber ikke ansigt ved at trække dig, men kan derimod tabe voldsomme mængder af god energi ved stædigt at holde fast i at følge den til dørs.

En god meddebattør vil altid have forståelse for at du ikke har mere tid eller energi til jeres debat. Kun dem du alligevel ikke gider debattere med, vil have hån tilovers for det.

Både en god og en dårlig debat kan vække dig kl. 4 om morgenen ved at din hjerne arbejder på højtryk med et godt svar til den anden. Læg mærke til om dét fylder dig med glæde og positiv kampgejst, eller du har en knude i maven og næsten ikke orker at gå på Facebook den dag (hvis det er der debatten foregår) af frygt for at blive konfronteret med din meddebattør. I sidste fald: Afslut pænt debatten, og hop videre til noget der gør dig glad.

Det skal være sjovt og/eller givende at debattere!

En god debat giver god energi. En dårlig bidrager ikke med noget godt. Jeg håber jeg med ovenstående har givet dig ballast til at kende forskel og undgå – eller overleve – de dårlige.

Kærlig hilsen

Anja 
Uforklarbar.dk

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Sådan overlever du at debattere med en skeptiker