Kvinder med kræft

Anonym

Ramt af kræft..

Jeg mener virkelig ramt... Ligesom hvis man bliver skudt. Sekundet før var man udødelig.. bang.. sekundet efter skal man dø!!!! Sådan var det i hvert til fald for mig. Som lyn fra en klar himmel. Lige der var der kun en tanke..DET DØR MAN AF..Så blev alt til en film og jeg kunne stå ved siden af og se på mig selv.. sidde der i stolen med den rare læge.. tage det helt rolig og se ud som om jeg hørte efter alt hvad han forklarede, omkring hvad der nu skulle ske og hvad næste skrid ville være osv.osv. Vidste godt med min forstand, at mange bliver raske og lever et langt og lykkeligt liv bagefter, men inde i mig var noget gået i stykker og det ville aldrig blive det samme igen.. for jeg var med et blevet dødelig

Ringede næste dag til hospitalet, bare for at få af vide, at jeg ville blive indkaldt til undersøgelse og planlægning af behandlingen,  der godt kunne gå ca. 8 uger... 2 måneder... jamen jeg er jo ved at dø!!! rolig nu vi gør det jo så hurtig vi kan.. helt ærlig jeg var 32 år og havde 2 små børn... Det var første gang jeg ramte muren ..den skulle jeg komme til at møde mange gange i mit behandlingsforløb...

Ingen og jeg mener virkelig ingen, som ikke har prøvet det selv, hved hvad det vil sige. Alle hved at kræft spreder sig og at det er vigtig, at komme i gang med behandling så hurtig som mulig, for at blive rask.. og der sidder man så og venter.....

Denne her historie er 15 år gammel, men den kunne lige så godt have foregået i dag!!