Tanken, der nægtede at tænke sig selv

Der var engang en tanke, som hed NegaTanke.

Den havde i mange år siddet fast langt inde i en kvindes hjernetråde. I dette univers levede den af at tænke sig selv og på kannibalsk vis spise af sine medtanker. Der var rigelig mad til dem alle. De negative tanker var mange og kunne endda formere sig for hver dag, der gik. Et selvforsynende system.

Engang var kvinden en lille pige med helt friske hjernetråde, fri for tanker af enhver art. NegaTanke, som længe havde kedet sig i et andet nervenet, ventede - som enhver nybygger - på at erobre nye græsgange, stak sin opstopper i vejret og vejrede lystfuldt pigens friske hjerne.

Chancen opstod en dag, hvor den lille pige blev stukket af en hveps inde i sit øre. Efter at hvepsen havde boret for, smuttede NegaTanke med ind, søgte langt ind i de friske tråde og satte sig fast. Tanken, som var afhængig af stoffet negativitet, levede i mange år af alle de slemme ord og overbevisninger, der via alle mulige mennesker udefra flyttede ind i hjerneværelserne.

De negative tanker, ord og overbevisninger slettede pigens smilehuller.

Som tiden gik, begyndte NegaTanke dog igen at kede sig i den daglige trummerum. Og pludselig skete der noget: en eksotisk lækkerbidsken forvildede sig ind i Negamakkerne: en tanke ved navn PosiTanke.

Som hvepsen, der i sensommeren går ombord i frokostrejen, spurtede NegaTanke efter den nye og begyndte at hugge den i tusind stykker.

Den guffede og smaskede den positive tanke i sig led for led. Det tog lang tid at få has på den livfulde tanke, ja, det var, som om den nægtede at give op. Selv mens NegaTanke var ved at spise det sidste lille spinkle ben, kunne den mærke, hvordan det sparkede hele vejen ned.

Glurp.

Så var den positive tanke ædt.

Tanken bøvsede og fortsatte sit sædvanlige spisemønster.

I den mørke nat begyndte der nu nogle anderledes rumsteringer i kvindens hjerne. Inde i NegaTanke gik en insektuel proces i gang. Som en dronning sad NegaTanke pludselig i sit hjernespind og udskilte små positive tankepartikler, som begyndte at arbejde i nye retninger.

Tanken nægtede nu at tænke sig selv.

Hun blev bange og kunne mærke forandringerne. Det var dejligt at blive nuslet positivt om, men det var også farligt, fordi det var ukendt for hende.

Da NegaTanke vågnede, kunne hun slet ikke mærke sig. Hun var blevet en anden. Hun var blevet til PosiTanke.

En transformation var sket.

Hendes gamle negative sindelag var midlertidigt forsvundet, da det var taget på efteruddannelse i et mere ansvarligt hjernelaug. Her skulle det lære ikke mere at gå over gevind, men at bidrage med det, der oprindeligt var formålet: at passe på, holde øje og skabe tryghed.

Da NegaTanke således efter en tid kom efteruddannet tilbage, stak hun PosiTanke sin næve, kiggede i øjne og smilede. Og sådan opstod en ny og mere fredelig sameksistens mellem de to tankearter.

Kvinden vågnede ved, at solen skilte gardinerne ad med sine stråler.

Hun satte sig op i sengen, fandt de gamle smilehuller frem og høstede sin fortjente lykke.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Go' historie :-)Kh Ambjørn
Tanken, der nægtede at tænke sig selv. Engang var kvinden en lille pige med helt friske hjernetråde, fri for tanker af enhver art.