Pinsepetitesser

Kolonihaven ligger og lummerhygger i den spæde sommer med flagstang, rosa magnolia og et væld af blomstrende flittigliser. Plænen er nyklippet, og i havestuen er pinsefrokosten i fuld gang.

”Der er almindelige sild, røde kryddersild og karrysild, laks med dilddressing, stegte sild og rejer,” siger Inga, ”men spis jer endelig ikke mætte i fisk. De lune retter kommer senere.”

Blandt de lune retter – frikadeller, leverpostej og mørbradbøffer – har sneget sig en grøntsagstærte ind. En fuldstændig autentisk vegetarspise.

Det er Flora, der har været i køkkenet: ”Jeg har bagt en tærte til jer,” siger hun, ”rund og i mange farver. Ligesom jordkloden.” Hun beretter om en udsendelse, hun så i fjernsynet forleden, hvor Kirsten Skaarup demonstrerede opskrifter fra sin bog "Det kærlige køkken.”

Flora har printet omtalen af bogen ud og læser op fra fru Skaarups hjemmeside: "Bogen er en kærlighedserklæring til hele vores grønne jord og alle dens skabninger. Vi lever på en sårbar planet, og hvis vi i fremtiden skal kunne spise rene råvarer, have frisk luft i lungerne og bremse klimaændringerne, er det nødvendigt at tænke på, hvad vores mad består af. Hver gang vi putter en bid mad i munden, har det effekt på verden omkring os. Jeg giver i bogen ideer til, hvordan vi som forbrugere med ét hug kan være med til at forbedre klimaet, dyrevelfærden og vores egen sundhed. Tre ting, der er tæt forbundet. At grønt og økologisk er sundt for os selv og Jorden, er en gammel sandhed, og bogen opfordrer til at spise så grønt som muligt, da produktion af dyr er en af de helt store syndere i den globale opvarmning.”

Flora prøver at påvirke de leverpostejsspisende deltagere i pinsefrokosten til en diskussion. Flere standarder ryger hen over den violette voksdug: ”Jeg har en aftale med kaninerne. Jeg rør ikke deres mad, og de rør ikke min.” ”Aj, jeg kendte engang en vegetar. Han var ved gud noget af det blegeste, der er set på vores grønne jord.” ”Lad os skåle for gulerødderne, hå hå” ”Vil det ikke bare blive en diskussion om petitesser?” Hvor dansk. Og hyggeligt. Glemt er hverdagens fortrædeligheder. Her skylles bekymringerne ned med Linie Snaps.

Efter at morsomhederne er fyret af, udspænder der sig en vældig interessant og anderledes diskussion i den hyggelige havestue. Når bolden først er givet op, er der mange medspillere. Alle har en mening om miljø, CO2, dyremishandling, vores planet. Og uenighed gør stærk. Det bedste ved det hele er, at Inga ikke vrider hænder og siger, som mormor gjorde i gamle dage: ”Åh nej, lillebørn, nu ikke diskutere politik. Nu er det pinse, og vi skal have det hyggeligt.”

Indrømmet: jeg kan godt lide en leverpostejmad engang imellem. Både belagt og sammenlagt. Og jeg kan godt lide vores grønne jord og vil gerne være med til at gøre en indsats, hvor jeg kan. Helt ned i petitessen. Ned til kikærterne, broccolien og de fantastiske krydderier. Og hvor er jeg dog inspireret af Floras initiativ og ”Det kærlige køkken”, ikke mindst fordi jeg videre på fru Skaarups hjemmeside kan læse:

”For hvert solgt eksemplar af "Det kærlige køkken" har jeg doneret kr. 10,- til Ratna Nidhi Charitable Trust (www.rnct.org) i Indien. Organisationen i Mumbay bespiser hver dag tusindvis af fattige børn til gengæld for, at de passer deres skolegang. Desuden ydes mad og husly til hjemløse gadebørn. Beløbet giver mad til 8 børn på en dag.”

Petitesser? Dette er vist en bog, jeg må eje.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Pinsepetitesser. Blandt de lune retter – frikadeller, leverpostej og mørbradbøffer – har sneget sig en grøntsagstærte ind.