Livspustet

Det lille åndedrag sidder og venter på det rigtige øjeblik. Pigen er ved at blive født. Hun vil komme til verden på en klinik med dæmpet lys og lyd og uden smæk. Organer og celler er færdige med at udvikle sig og holder sig parat på aftalte pladser i kroppen. De venter på det rigtige signal fra åndedraget. Det er et team, som har eksisteret i århundreder, og enhver kender sin opgave. Teamet er nedsat af Universet, og det har ikke behov for kurser i teambuilding for at kunne arbejde sammen.
Åndedraget holder vejret:
Nu!
I samme stund den nyfødte begynder at gispe, springer det ind på luftvejen og hjælper til.
”Her er jeg!”
Og så ånder det i lange, dybe drag og hjælper den lille med at tage livet ind. Den brugte luft siver ud igen og befrier kroppen for det, den ikke skal bruge.
Energien pulserer. De bløde muskler lader op.
Lederne af celler og organer er selv med i teamet. De går forrest og har overblik og evne til at motivere deres medarbejdere.
Den lille piges blåblege krop rødmer langsomt og byder livet velkomment.
”Se, hvor fint hun gik i gang med at trække vejret af sig selv,” lyder jordemoderens stemme, og den lille kigger, rød og fin og ny, med sit viise blik på sin mor. Et blik forbundet med Universet. Mor kan ikke tage øjnene fra dette blik.
”Hendes øjne ser ud, som om de går direkte ind i mit hjerte,” hvisker hun. ”Som om vi har kendt hinanden hele livet.”
Det lykkelige åndedrag spreder ivrigt sin livsenergi overalt i pigens krop.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Livspustet. Det lille åndedrag sidder og venter på det rigtige øjeblik.