Gadgetbabyen

Vi har fået en lille baby derhjemme. Og så i vores alder! Vi er midt i halvtredserne og har endnu ikke børnebørn. I den søde ventetid har min mand skaffet os et alternativ til menneskebabyen: en lille gadget.

Via abonnement på et motionsblad har han bestilt den lille fornyer. Det har jeg også prøvet mange gange i en trist vinter: bestilt et blad med løfte om en gave, der kan ændre ens liv. Bare lidt. Mens vi venter på foråret.

Den dag gaven ankommer, er vi ikke rigtig forberedt, og jeg er ikke så interesseret. Opfindelsen kommer med posten i en stor æske og skal lades op, før den kan bruges. Der medfølger batteri, kabel til computeren og en cd med instruktioner. Og – suk – en tyk manual i bogform. Det er manualen, der gør emballagen så stor. Jeg mumler noget om, at børnebørnsbabyer ankommer uden manual og fuldt opladet!

”Jeg gad nok vide, hvad det er,” siger jeg til min mand, da jeg sidder med den nye gadget i hånden og en lille nysgerrighed trods alt er vågnet. En lille sort tingest uden knapper. Glat, buttet og afrundet. Meget mindre end jeg troede, da jeg stod med papæsken i hånden. Den nye lille baby ligner nærmest en bille. Uden ben og følehorn.

”Er det en computer?”

”Du er tættere på, end du tror, det er vores nye gadget.”

Et par dage forinden har jeg bedt nogle venner formulere for mig, hvad de forstår ved "gadget" og har fået forskellige svar som dims, himstregims, lille smart ting.

Hvad kan nu denne lille elektroniske skarnbasse? Jo, når man er ude at gå, kan den – når man er kommet hjem – fortælle én, hvor man har været. Jeg har nemt ved at fare vild og ved derfor ikke altid, hvor jeg er, mens jeg er der. Så jeg har brug for en dims, der kan fortælle mig, hvor jeg er og hvor jeg skal gå hen for at komme derhen, hvor jeg vil hen, nemlig hjem til mig selv. Apropos Alice i Eventyrland.

Jeg går en tur med den lille i lommen og sørger for at holde mig til veje, jeg kender. Hjemme igen lægger jeg cd’en i pc’en og tilslutter gadget’en – sikke et sprog, min mor ville ikke ane, hvad jeg taler om – og venter spændt på at se skærmen vise mig vores lokale veje. Men ak. Filerne på cd’en vil ikke integrere sig med min pc. Jeg bliver anbefalet at rejse ud i junglen på nettet og søge efter det. Det nægter jeg med store bogstaver. Og min mand nægter at skrive til den norske virksomhed, som har lanceret gadget’en. Og nu har han opsagt motionsbladet.

Jeg bliver næppe en del af klubben ”Kvinder, der går med gadgets.” Så hellere gå med den hund jeg ikke har. Og – i tilfælde af vildfarne veje - en gadget jeg kender: mobiltelefonen på lydløs.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Jeg er nu selv glad for gadgets. Ville blot nævne, at jeg nød at læse dit indlæg. Godt skrevet og med god humour. Thumbs up :-)
Kære Alice, jeg klukkede af grin så jeg var nær ved at få croissanten galt i halsen. You are just wonderful

Love
Doreén

Gadgetbabyen. Børnebørnsbabyer ankommer uden manual og fuldt opladet!