Jeg er mit eget ansvars samvittighed

Hold nu fast, hvor kan det være hårdt at være bevidst. Og det giver endnu mere arbejde, når jeg så ofte jeg har muligheden for, at udvide min bevidsthed, gør det.

Når jeg forsøger at udvide min bevidsthed og her tænker jeg i relief til min egen personlighed, kan jeg opleve, hvad jeg kalder "blinde pletter".

I kender dem måske og hvis ikke, drejer det sig om de punkter, områder, elementer, kært barn har mange navne, hvor jeg ikke ser mig selv for hvad jeg i virkeligheden er, hvem jeg i virkelighedne er. Altså jeg ser ikke på mig selv objektivt og med sande øjne, men har tillagt mig selv et element af f.eks. fortrængning, f.eks. i form af en opførsel, jeg egentlig syntes er forkert, men ikke vil være ved den og derfor fortrænger, "glemmer", "overser", hvad det egentlig er, at jeg er igang med.

Hvis jeg selv hørte, hvad jeg lige havde skrevet, ville min umiddelbare tanke gå på, at vedkomne skulle i egenterapi og have noget hjælp til processen.

Men kan jeg tillade mig at tænke det?

Nu kender jeg jo alligevel mig selv ret godt efter mange års uddannelse, erfaring, egenterapi, gruppeterapi og supervision, og set i forhold til indholdet, af den beskrevne situation og som jeg jo selv kender, ér det så egentlig nødvendigt, at gå i egenterapi?

Nej var svaret denne gang, men måske næste gange. Det må de enkelte situationer med alt deres indhold, jo afgøres på. Og hvis det er sandt, så må jeg stå til ansvar for mine egne handlinger, se dem for deres sande eksistens, bedømme dem og handle dem ind i mit liv, efter en vurdering, for derigennem at tage ansvar.

Etik og moral spiller en stor rolle for mig, både i mit privatliv og i mit erhvervsliv.

Det er en god hjælper, når jeg mærker efter inden i, hvad jeg egentlig syntes er rigtig og forkert. Og når jeg har taget, så sand og ærlig en stilling hertil, som det er mig muligt, med en grundholdning om, at udvikling er vejen frem, spørger jeg min samvittighed, om hvordan den syntes jeg dømmer mig selv. 

Får jeg og giver jeg mig selv svaret, at jeg er forkert på den, er processen igang.

Får og giver jeg mig selv svaret, at jeg er på rette vej, nyder jeg at det går godt. Jeg nyder min succes og glædes over, at på tords af, at mit liv til tider føles hårdt, så bærer det alligevel frugt.

Og med personlig udvikling, gennem en terapeutisk tankegang eller filosofi, om man vil, så finder jeg livet underfundigt. Livet indeholder så uendelige mange elementer i sig, på så mange forskellige niveauer, at jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan eller hvornår alt den viden ender eller havner. Det er jo vidunderligt, en kæmpe gave at udvide bevidstheden og se livet i så mange man nu kan, af déts udfoldelser.

Livet er også op til, hvad man selv gør, for at fylde det ud. Hvor jeg nu ledes hen på tanken om, at jeg skal huske at slappe af. At jeg ikke altid, skal være " på arbejde", ej heller selvom det fordrer min ugen personlige udvikling. Jeg kan og må og skal, slappe af en gang i mellem og være helt ganske som alle andre mennesker, også er en gang imellem. I kender det måske..

Og så har vi "katten der bider sig selv i halen".

Her i denne afslappede tilstand, kan jeg have tendens til, at gøre lidt mere "forkert", som min samvittighed efterfølge ville minde mig om, gennem følelserne og så er jeg igen på arbejde.

Livet er min santen et spændende sted at opholde sig.

Om der sker noget efter min krop er død, er jeg ikke klar over, men mens jeg er her, vil jeg gøre det bedste jeg kan, for at passe godt og kærligt andre og mig selv.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Uddannelse, gruppeterapi og supervision, ér det så nødvendigt at gå i egenterapi? Læs mere på Levlykkeligt.dk