Forhandlingsteknik - kursus i København

12/12/2016 - 09:00

Lær at forhandle sikkert og effektivt

Psykologisk baseret forhandlingsteknik giver de bedste resultater

Er du skarp nok til at forhandle? Får du nok med hjem i posen? Eller er der plads til forbedring? De fleste forhandler intuitivt, og det fungerer også langt hen ad vejen. Men hvis du supplerer med de rigtige værktøjer, vil du øge din gevinst betydeligt, og oven i købet med ret få anstrengelser.

På dette kursus lærer du kunsten af Danmarks mest markante forhandlingsekspert, Kaare Thomsen. Han er specialist i forhandlingens psykologi og retorik, og han er forfatter til lærebogen, Lær at forhandle. Måske kender du ham fra tv- eller radioprogrammer, hvor han hyppigt optræder som forhandlingsrådgiver.

På kurset lærer du den nødvendige teori om forhandlingers setup og forløb, og du lærer de mange værktøjer, der kan gøre dig til en skarp og succesrig forhandler. Men først og fremmest bliver du trænet i praksis, og du får masser af feedback på din forhandlingsstil.

Dit udbytte vil være forhøjede gevinster i alle dine forhandlinger - samt et styrket forhold til dine modparter, som vil se dig som fair og professionel, takket være din gode kommunikation.

Målgruppen er alle, der forhandler store og små aftaler, herunder køb og salg, men også internt, politisk osv.

Indhold på kurset:

  • Sådan åbner du forhandlingen og får sat scenen rigtigt
  • Lær at lægge en forhandlingsstrategi - og følge den
  • Forhandlingens faser og hvordan du udnytter dem
  • Sådan taler du om interesser på en måde, der gavner dit resultat
  • Konflikthåndtering og hvordan du sørger for, at følelserne ikke blokerer for en god løsning
  • Sådan tinger du om slutresultatet
  • Kommunikation og de gode argumenter

Varighed: 2 dage.

Kurset holdes den 12.-13. december 2016 i København.

Læs mere: www.gottleben.com/forhandlingsteknik

 

__________________________




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Forhandlingsteknik - lær at forhandle effektivt - Gottleben