Foredrag: Emetofobi - Frygt for opkast. Hvordan er livet med det og hvordan kan det afhjælpes? Århus

08/06/2016 - 19:00

Emetofobi – frygt for opkast

Hvad vil det sige at leve med emetofobi og hvordan kan det afhjælpes?

Foredrag om emetofobi og hvordan det kan afhjælpes.

Entre: Gratis adgang. Tilmelding ikke nødvendig.

 

Onsdag den 8. juni 2016 – Kl. 19.00 – ca. 20.45

Hypnose Skolen

Ekkodalen 2, gavlen

8210 Århus V

 

Du er velkommen til at invitere en gæst med.

 

Foredragsholder er Annette Kongsgaard.

Certificeret Master Hypnotisør og Hypnoterapeut – NLP Master Practitioner og Mindfulnessinstruktør.

 

Om foredraget:

Ordet emetofobi stammer fra det græske ord ”emein”, som betyder opkast og "phobos", der betyder frygt. Emetofobi er altså at være angst for opkast. Det kan både være angsten for selv at komme til at kaste op og andres opkast. 

 

På foredraget vil vi tale om:

  • Hvorfor får nogen emetofobi?
  • Hvornår skal emetofobieren søge hjælp?
  • Hvad kan afhjælpe eller hjælpe på emetofobi?
  • Hvad hvis jeg ikke kan gå tilbage til en opkast situation?
  • Kan jeg bevare kontrollen og få opfyldt mine behov?
  • Hvad betyder det at leve med emetofobi?

 

Alle med emetofobi har forskellige symptomer og forskellige måder at reagere på, men nogle ting går igen:

 

De fleste med emetofobi kan ikke lide:

  • lyden af opkast
  • at høre nogen tale om opkast
  • at have kvalme
  • at se opkast på gaden eller andre steder
  • at være sammen med andre mennesker der kan smitte
  • at spise mad de ikke ved, om der er over dato
  • at spise på restaurant
  • køre i bil, bus, tog
  • at gå i biografen
  • at tage medicin med bivirkningen kvalme
  • at gå til lægen, fordi andre patienter kan smitte
  • at være sammen med andre der er berusede

 

Nogle af de måder en emetofobiker reagerer på er helt almindelige, fx er det normalt og bare klogt at undgå at være for nær en person med sygdom, der kan smitte. At tjekke datoen på letfordærvelige madvarer, er også bare fornuftigt. Men emetofobi er mere end det.

 

Hvornår har man emetofobi?

  • Hvis du begynder at undgå en hel masse situationer, du førhen sagtens kunne være i
  • Hvis du begynder at isolere dig
  • Hvis du får tanker om opkast hele tiden
  • Hvis du er stoppet med at spise
  • Hvis du konstant holder øje med, om andre mennesker ser syge ud, hoster eller ser ud til at skulle kaste op
  • Hvis du ikke kan tage dig af dine børn, når de er syge
  • Hvis du ikke tør blive gravid, selvom du ønsker at få børn
  • Hvis den mindste følelse i din mave får dig til at tro du skal kaste op
  • Hvis du får hjertebanken, kvalme, konstant føler stress, angst, panik når du hører om eller tænker på opkast
  • Andre belastende hæmninger relateret til det at undgå at kaste op

 

Glæd dig til et spændende og oplysende foredrag om et tabubelagt emne, der kan være rigtigt svært at leve med. 

Send gerne et link til dette arrangement til en ven, familiemedlem eller kollega, hvis du tror det kunne være noget for dem. 

Vi glæder os til at se dig. 

__________________________

Hypnose Skolen er Danmarks ældste og største uddannelsessted for terapeutisk hypnoterapi, NLP og Reg. Psykoterapeuter.
Læs mere på https://hypnoseskolen.dk




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Foredrag om emetofobi og hvordan det kan afhjælpes.