FOREDRAG – MINDFULNESS, MEDITATION & STRESS

Blog forfatter

VIDENSKABELIG OG EKSISTENTIEL TILGANG TIL MINDFULNESS OG MEDITATION

Siden 1970’erne er den videnskabelige forskning om mindfulness og meditation nærmest eksploderet.  Siden 1970’erne har omkring 300 millioner mennesker i den vestlige verden erfaret på egen krop og sind, hvordan det er at praktisere mindfulness. Og effekterne af indsatserne af disse mange vestlige mennesker er blevet undersøgt videnskabeligt. Derfor ved vi i dag kolossalt meget om effekterne af mindfulness-praksis. Erfaringen viser dog, at den videnskabelige viden ikke kan stå alene. For rigtigt at forstå mindfulness og meditation må det formidles af et menneske, som eksistentielt ved, hvordan det gennem årene påvirker ens liv at dyrke mindfulness. En sådan tilgang vil man blive præsenteret for i foredrag af Simon Vittus Jasper Hansen (se mere på simonvjhansen.dk).

 

MINDFULNESS OG STRESS

Et af de områder, hvor man ved allermest om virkningerne af mindfulness er stress-området. Ca. 430.000 danskere mærker dagligt ”alvorlige symptomer på stress” ifølge Stress-foreningen. Og vi ved med 100 % videnskabelig dokumentation, at mindfulness er et absolut – måske endda det allermest effektive – middel mod stress. Dette gælder i to sammenhænge: Både før mennesker rammes af stress. Og det virker også præventivt. Hvilket vil sige, at man betragteligt kan reducere sandsynligheden for at blive ramt af stress ved at anvende mindfulness, fx på arbejdspladser. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, laver prognoser for, hvilke globale sundhedsmæssige udfordringer, verden vil møde i fremtiden. WHO anslår i en rapport, at vi fra 2020 må forvente – for første gang i verdenshistorien – at det bliver udgifter til de psykiske lidelser – heriblandt stress – som bliver de allerdyreste poster for de vestlige sundhedsvæsener. Udgifterne til stress og andre psykiske lidelser, siger WHO-rapporten, vil overgå udgifter til kræft! Til overvægt! Og til alle andre sygdomme og lidelser! Det er med andre ord en god investering at være opmærksom på denne glidebane, og tage de nødvendige forholdsregler – fx i form af anvendelse af mindfulness. Enten i privat eller arbejdsrelateret regi.

 

MINDFULNESS ER LANGT MERE END ET EFFEKTIVT VÆRKTØJ TIL HÅNDTERING AF STRESS

Man må anse det for meget positivt, at man i dag har så meget videnskabeligt tilvejebragt viden om positive effekter af mindfulness – heriblandt effekten på stress. Og heroverfor er det vigtigt at tilføje, at mindfulness kan langt mere end ”blot” at håndtere stress. Mindfulness er et redskab til en generelt øget livskvalitet. Uanset om man anvender det i forbindelse med sit arbejde eller sit privatliv.

 

ANDRE POSITIVE EFFEKTER AF MINDFULNESS-PRAKSIS

En af de ting, der gør, at vi kan have så stor tiltro til den videnskabelige viden om mindfulness er, at man har testet mindfulness i virkeligt mange forskellige sammenhænge. Og samtlige steder har man netop kunnet dokumentere positive effekter. Man har således dokumenteret positive effekter af mindfulness-praksis inden for adfærds- og performance-forskning. Hvilket bl.a. vil sige, at man har testet det i i finansverdenen og ved, at mennesker, der laver mindfulness omsætter for flere penge end medarbejdere, der ikke anvender mindfulness. Man har også testet mindfulness inden for sports-verdenen, hvor det i stigende grad anvendes af topatleter. Man har testet anvendelsen af mindfulness i flygtninge-lejre, i forb. med sygdoms-forløb (fx kræft-forløb). Årsagerne til, at man har kunnet dokumentere positiv effekter samtlige steder, er komplekse, og vil blive forklaret i et foredrag om mindfulness.

 

OM FOREDRAGS-HOLDEREN – SIMON VITTUS JASPER HANSEN

Simon er cand. mag. i filosofi og kommunikation fra Roskilde Universitet, med speciale i forskning i mindfulness. Han har i en årrække været tilknyttet Københavns Universitet som kommunikations-underviser. Han er kendt for en uformel, humoristisk og indlevende foredragsstil. Simon har undervist både medarbejdere og ledere i offentlige institutioner samt topledere i dansk erhvervsliv.  Herudover har Simon eksistentiel erfaring med meditation og mindfulness gennem mange år. Og dette er måske den vigtigste erfaring at besidde som ekspert og foredragsholder inden for mindfulness-området: Hvilke fordele nyder man godt af efter år og årtiers mindfulness-praksis? Hvordan påvirkes livet – både privatliv og arbejdsliv – efter år og årtier med mindfulness-praksis? Herudover er han uddannet psykoterapeut på en af landets 4-årige og tværministerielt godkendte uddannelser. Endvidere certificeret yogalærer fra uddannelser i henholdsvis Thailand og Danmark. Samt uddannet mindfulness-instruktør i MBSR-systemet fra Århus Universitet.  

 

 

 

    

 

 

 

 

 

   

 

 

__________________________

Simon Vittus Jasper Hansen.
Cert. Hatha Yoga Lærer. Cert. Psykoterapeut.
Cand.mag. i Filosofi & Kommunikation. Underviser i meditation, på retreats og i mindfulness.
http://simonvjhansen.dk

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
FOREDRAG – MINDFULNESS, MEDITATION & STRESS