Find din gnist. Ugens artikel af Henning Daverne

Henning Davernes nye bog "Find din gnist" er netop udkommet. Læs her et uddrag fra bogen bragt eksklusivt på Levlykkeligt.dk

For at finde din gnist skal du nu gennemgå en række elementer, som gennem opmærksomhed giver dig en forståelse af gnisten. Det er en stor udfordring for dig at få overblik over og få indarbejdet dine fem gnistelementer i din hverdag. Det er min erfaring, at en dagbog er den bedste metode. Du kan have dagbogen liggende på natbordet, så er der nemlig chance for, at du husker at skrive i den. For enhver ny vane gælder det om, at den bliver så automatisk for dig, at du gør det uden at tænke over det. Derfor er der heller ikke tale om, at du skal skrive en roman hver aften, for så er det helt sikkert, at du stopper med at skrive i dagbogen på et eller andet tidspunkt.

Dagbogen skal gennem skærpet opmærksomhed hjælpe dig igennem alle gnistens elementer, som jeg gennemgår i de kommende kapitler. Jeg lægger således op til, at du er aktiv i processen, og dagbogen er et værktøj, som hjælper dig til at få sat ord på din gnist. Under den skærpede opmærksomhed vil du måske erfare, at du ikke kan skrive noget om det enkelte element. Lad være med at vride hjernen bare for at skrive noget. Hvis du ikke umiddelbart kan komme i tanke om noget, så undlader du at skrive noget om elementet, inden du går i seng.

Verden er som øjnene, der ser den
To personer sidder og taler ved et bord. De er ret enige om, hvordan verden ‘ser’ ud, og hvordan den skal forstås. De kan se et bord, en kuglepen, bøger på reoler og så videre. De er enige om, at virkeligheden ser sådan ud. Det er et faktum, at vi oplever virkeligheden gennem øjnene, ørerne, munden, næsen, huden og tankerne. Men en stor del af virkeligheden – måske op til 99 procent – opfatter vi overhovedet ikke, fordi vi har valgt at zoome ind på en lille del af den.

Mange dyr kan eksempelvis sanse dele af virkeligheden, som vi mennesker ikke opfanger. Vi kan høre i et vist spektrum af hertz. Lyde uden for dette spektrum kan vi ikke høre, men det betyder ikke, at der ikke findes andre lyde. Vi hører dem bare ikke, men vores hund kan, hvis den ikke er for gammel. Noget tilsvarende finder vi hos flagermus. En flagermus er blind. Den kan ikke se noget, men gebærder sig rundt i luften ved at udsende lydbølger, mens den flyver.

Flagermusene opfatter primært verden gennem lydbølger. På hver side af hovedet har en kamæleon et øje, der kan se 180 grader rundt, så dens samlede udsyn bliver 360 grader. En slange kan se infrarødt og dermed registrere, om noget er varmt og således levende. Bierne kan se ultraviolette farver, som vi ikke ser. Når en bi flyver over blomsterengene, opfatter den det ultraviolette lys fra blomsterne, hvorfra den indsamler sin nektar, så den kan producere honning. Hvordan ville vores verden mon se ud, hvis vi havde de samme evner som disse dyr og insekter? Ville vi opleve en tredimensionel virkelighed, hvor vi kunne se alt?

Vi mennesker ser måske kun én procent af virkeligheden. Alligevel definerer vi vores verden ud fra denne ene procent. På godt og ondt. Vores nervesystem lærer os én ting, og derefter kan vi kun se det på denne måde. Hjernen viser os verden i lyset af det, den kender i forvejen. Den vil derfor ikke opfatte det, der ligger uden for det kendte. Som individer skal vi altså lære, at vi befinder os i en begrænset virkelighed. Først når vi indser det, er vi i stand til at åbne for den næste virkelighed, hvor vores spirituelle identitet findes. Bevæbnet med denne viden kan vi begynde at træne vores hjerne til at blive bevidst om nye sider af virkeligheden og dermed skabe en mere fuldendt, positiv og meningsfyldt livsoplevelse.

Gennem træning og opmærksomhed vil dagbogen hjælpe dig med at bemærke de tegn, der er lige foran din næse, og som ofte passerer ubemærket forbi din bevidsthed.

Taknemmelighed
Der er flere grunde til, at det er en god idé at nedskrive taknemmeligheden på papir. Fra positiv psykologi ved vi, at hvis du begynder at lægge mærke til, hvad der går godt i dit liv, eller hvad du påskønner, så får du det bedre på længere sigt. Det gælder – uanset hvilket liv du har haft, eller hvilken dag du har haft – at der altid er noget, der går godt på trods af udfordringerne. Du skal derfor lære at kultivere eller træne dit tankesæt, så det ikke bare løber af sted med dig på samme måde, som du blev programmeret til fra barnsben. Hvis du selv får tøjlerne i hænderne og tænker på, hvor du vil hen med dit liv – for eksempel have et større indvendigt velvære og gennemgå en personlig udvikling – så kræver det denne form for træning, hvor du bliver opmærksom på de gode ting.

Forestil dig for eksempel dit hjem. Normalt sidder vi ikke og tænker på det, men hvis vi gør, så tænker vi på alt det, der mangler: ”Jeg skal have vasket vinduer … jeg skal have malet paneler … dørkarmen skal slibes …” Vi tænker ikke på alt det gode, som hjemmet giver os. Vi er del af en fejlfinderkultur, men det betyder jo ikke, at hjemmet ikke også giver os mange glæder. Når vi hænger fast i det dårlige, får vi et negativt tankesæt, hvorefter vi begynder at udskille stresshormoner, som derefter nedbryder vores immunforsvar osv.

Det påvirker altså vores krop, at vi tænker negative tanker. Derfor anbefaler jeg, at du begynder at træne din hjerne til at tænke på noget andet, for forskning har vist, at jo mere vi lægger mærke til det gode, desto bedre går det for os. Du kan finde frem til taknemmeligheden på den måde, at selv om der overhovedet ikke er sket noget i den ydre verden, føler du dig alligevel glad. For det meste er vi ‘fanget’ af farten i vores liv, så vi ikke har tid til at bemærke det gode. Paradoksalt nok ser vi først de positive ting, når der kommer en negativ ændring. Du bliver måske ramt af sygdom, udsat for et uheld, eller dit barn falder og slår sig, og så tænker du: ”Hvor havde jeg det godt, inden det skete.” Men vi bemærker det ikke i dagligdagen, mens det gode står på. Taknemmeligheden består i, at du begynder at lægge mærke til det gode, uden at der sker noget dårligt for dig.

Jo mere du praktiserer taknemmelighed i hverdagen, desto mere lægger du mærke til den. Du begynder at skabe et ‘spor’ i dine tanker, mens du går gennem dagen, for du ved, at du skal hjem og sætte fokus på taknemmelighed, inden du går i seng. Efter et stykke tid – når det er blevet en vane – begynder du at blive taknemmelig i løbet af dagen. Det er en interessant læring, som du vil opleve, når du bruger dette redskab.

Øvelse
Hvad har du i løbet af dagen været taknemmelig for? Find tre til fem ting. Skriv dem ned i dagbogen.

Hjerneforskning
Når du bruger dagbogen aktivt, bliver du opmærksom på, at der sker mange gode ting i dit liv. Den positive betydning af denne opmærksomhed har forskningsresultater inden for neurologi, biologi og psykologi påvist. I disse år påviser adskillige forskere, hvordan vores mentale opfattelse påvirker vores virkelighed. Den amerikanske professor i psykologi og psykiatri Richard Davidson (en af verdens førende forskere indenfor psykologi og meditation Red.) forsker således i, hvordan hjernens unikke mønstre hænger sammen med vores følelsesmæssige ‘stil’, hvor nogle mennesker for eksempel er hurtige til at komme sig efter et tilbageslag, mens andre bliver hængende i fortvivlelse. Nogle mennesker er så godt tunet ind på andre, at de næsten virker psykisk-clairvoyante, mens andre igen og igen oplever, at de ikke kan sætte sig i andres sted. Du kender sikkert selv nogle, der altid er oppe, og andre, der altid er nede. Hvorfor er det sådan?

Richard Davidson har fundet frem til, at vi er opdelt i seks forskellige følelsesmæssige typer. Han har også påvist, hvordan du kan forandre din type ved at træne i at bruge visse dele af hjernen mere.

Din fysiske hjerne kan altså forandre sig på baggrund af beskeder i dit sind. Dine tanker og intentioner kan forøge eller formindske, hvor stort et område af hjernen der bliver tildelt en specifik funktion. Når atleter for eksempel bruger mentaltræning til at forestille sig den præcise kæde af bevægelser, der kræves for at udføre en dobbelt forlæns salto, så viser det sig, at de områder i hjernens bevægelsescenter, som kontrollerer de nødvendige muskler for at udføre dette spring, vokser over tid. På samme måde kan tanker alene formindske eller forstørre specifikke hjerneforbindelser, som ligger til grund for psykisk sygdom. Alene via mental aktivitet kan vi således forsætligt ændre på vores fysiske hjerne, så vi positivt påvirker vores følelser og helbred.

Moderne hjerneforskning viser kort sagt, at der er sammenhæng mellem vores tanker, følelser og helbred. Når vi for eksempel er nervøse, stiger vores blodtryk og puls, men når vi føler indre ro og tilfredshed, kan det styrke immunforsvaret, så det ikke er modtageligt for infektioner og smitsomme sygdomme i samme grad som den kronisk nedtrykte person. Vores psykiske og følelsesmæssige tilstand kan også påvirke åndedræt, fordøjelse og det endokrine system, hvor beskeder sendes rundt i kroppen via hormoner. Richard Davidson vurderer på den baggrund, at vores følelsesliv er den væsentligste faktor for vores fysiske helbred.

Henning Daverne er meditationsunderviser, forfatter og populær foredragsholder med fokus på selvudvikling.

Køb bogen på Gyldendal Business webshop ved at klikke på titel-linket her: Find din gnist  

Artiklen er et uddrag fra bogen Find din gnist (s. 95-98) bragt med eksklusiv tilladelse efter aftale med Henning Daverne og forlaget Gyldendal Business.

 

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Meditationsunderviser Henning Davernes bog Find din gnist er netop udkommet. Læs et uddrag fra bogen bragt eksklusivt på Levlykkeligt.dk