

Er du faret vild i livet og i sindets kringel kroge - uden at kunne mærke dit hjerte? Eller kan du bevare kontakt til din indre stemme, visdom og selvkærlighed? Og kan du "navigere" i dit liv og hverdag?
Der går en bølge henover verden. En bølge af forandring og den hvisker til os, at mange ting ikke er som de plejede at være. Heller ikke inde i os selv.
Jeg hører fra flere og flere af de mennesker, der henvender sig til mig som psykoterapeut og coach, at de oplever at deres verden og opfattelse af verden, har forandret sig. Joblivet og arbejdsmarkedet er ikke som det plejer, familien og parforholdet stiller ndre krav og ens tanker om, hvad man gerne vil med sit liv, har også ændret sig.
Jeg oplever, at jeg i mit virke, tiltrækker mennesker, der gerne vil finde ind til deres hjerte, selvforståelse og indsigt omkring dem selv og deres værdier og ønsker. Nogle kalder det at re-definere sig selv. Måske dette sker, fordi jeg også selv har stået der, hvor jeg ikke vidsdte hvad skridt jeg skulle tage, for at komme nærmere mig selv.
Det er svært at sige, hvorfor denne indre fornemmelse for, at man ønsker noget anderledes, en søgen efter mening, pludselig begynder at snakke til os. Men en ting er helt sikkert, der er mange derude, som går med de samme indre stemmer og længsler, og vi må konstatere, at det er en bevægelse i vores tid.
Vi bliver som mennesker ofte skræmte, når vi mærker denne indre usikkerhed. Det er en naturlig reaktion, der stammer fra, at vores hormonsystem har til opgave at ruste os til ændringer og forndringer. Det gør det ved at aktivere den respons, der giver os større årvågenhed og handlekraft.
Det er forskelligt hvordan vi oplever denne øgede opmærksom og årvågenhed. Nogle mennesker er gearet til at gå i "actionmode" andre oplever mere noget, der minder om handlingslammelse. Der er meget visdom for hver enkelt af os at hente i vores reaktioner. Vi skal bare huske at minde os selv om, at det er vores indre selvopfattelse og selvforståelse, der snakker til os, når vi står midt i usikkerhden og den manglende klarhed.
Meget forskning viser, at det mest hensigtsmæssige for os at gøre, når vi står i forandringsprocesser og processer i livet, hvor vores vante måde at håndtere tingene på, ikke længere er virkningsfuldt eller hensigtsmæssigt, er at omfatte os selv med selvaccept og kærlighed. På den måde skaber vi et indre klima, hvor vi giver plads til vores egen reaktion og hvor vi kan "høre" hvad det er vores hjerte, intuition og værdier, hvisker til os. Det er bevist, at ved at bruge denne tilgang, kan vi eliminere eller sænke stress og krise respons og også mindske de fysiske symptomer, som mange oplever i de her situationer.
Er du parat til at omfatte dig selv med accept, "ikke-modstand" og kærlighed? En måde at starte på, er ved at sætte dig et roligt sted og komme i ro med dig selv, trække vejret nogle gange, helt ned til det nederste punkt i kropppen. Når du mærker en reaktion eller følelse i dig, uanset hva den er; så læg dine hænder over dit hjerte, og sig for dig selv: "Jeg omfatter mig selv med kærlighed. Jeg ærer og lytter til mine indre budskaber. Jeg er parat til at give mig selv den støtte, som min indre visdom hvisker til mig om". Prøv engang og mærk hvad der sker.
Kærlige tanker, Helena
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer