

Vi ser dem overalt: på hjemmesider og i selvhjælp-bøger. Citater fra kendte filosoffer, videnskabsmænd. Ofte taget ud af sammenhængen, desværre. Desværre, fordi de løsrevne citater ofte ikke alene gør ophavsmænd/-kvinder uret, men også fordi det blokerer for en dybere forståelse af den virkelige mening. Citater bliver ofte brugt som Fanden læser Biblen – ofte er det New Age proselytter, men også konsulenter i erhvervslivet, der har det med at tage det de kan bruge til at prædike for de frelste – og så i øvrigt være ligeglade med om det nu også er rigtigt.
Her er et af de grelle eksempler. Et citat fra Søren Kierkegaard som jeg møder igen og igen; at man bør møde mennesker der hvor de er, dvs. i øjenhøjde. Misforstået øjenhøjde.
Lille introduktion til sammenhængen:
Store dele af Kierkegaards forfatterskab bygger på at ville bedrage læserne ind i sandheden; at få folk til at forholde sig til at Guds søn faktisk har gået rundt på Jorden. Kierkegaard ville aldrig forsvare kristendommen. Tværtimod mente han at kristendommen i hele sit udgangspunkt var angribende: Altså hvad betyder det for dig at Guds søn har gået på Jorden på et bestemt tidspunkt? Tager du det ind, eller lever du bare videre som et blad for vinden? Tænk over det! Det var hvad Kierkegaard ønskede.
Det rykker noget ved den populære opfattelse af Kierkegaard fx når vi, som sagt, ser og hører Kierkegaard blive taget til indtægt for at man bør møde mennesker der hvor de er, dvs. på lige fod. Det er ikke Kierkegaards mål, men derimod et middel til at få lokket folk til at forholde sig til Kristendommen som den eneste ene sandhed da mennesket lever i usandheden.
Først da giver citatet mening:
”.. At man, når det i sandhed skal lykkes én at føre et menneske hen til et bestemt sted (nemlig, at Jesus ikke var profet eller vismand som fx Buddha, men Gud i menneskelig skikkelse), først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst” (Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed s. 96-97)(mine fremhævelser og parentes).
Kierkegaards mål var altså det stik modsatte. Nemlig som han siger: "at bedrage et Menneske ind i det Sande" (Kristendommen). Kierkegaard mente at uden troen på Kristus (for)blev mennesker eksistentielle rundtosser: vi kan ikke bare vælge den vi gerne vil være... jo, det kan vi godt, men så er prisen forvirring, angst og uro. Vores liv lykkes kun - eller hver gang - vi vælger os Selv så det matcher vores personlighed (vores essens) som Gud har skabt. Først da oplever vi at vores liv rigtigt har mening; at vi er til på en ægte måde. Når Gud og verden med os.
God fornøjelse
Vicomten
Vicomten
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarerTak for dit indlæg.
Jeg er en af de proselytter som glædeligt lader mig inspirere af citater fra tænkere over hele kloden. Om de så er guds sønner, profeter, vismænd eller filosoffer, så virker de på mig som en slags opvågnen til hvad det kan betyde at være menneske. En hjælp til at vågne op fra mine daglige trance og drømmetilstande.
Om Kirkegaard havde et helt andet formål eller ej, har jeg ikke indsigt til at gennemskue, men jeg har altid fundet at hans "hjælpekunst" citat er et godt psykologisk, pædagogisk og etisk pejlemærke.
Og jeg tænker at det i hvert fald har bidraget gevaldigt til at mange har tænkt en ekstra gang over det arbejde de udfører og den indstilling de møder et andet menneske med.
Jeg ser stadig busserne foran mig med Ghandis "du må selv være den forandring du ønsker at se i verden". Jeg husker ikke hvem der brugte det, men det gjorde indtryk på mig, - jeg havde ikke hørt det før.
Og det bekræftede en fortælling om det at være menneske, som jeg blev helt høj af.
Claus V.
__________________________Claus V. Nielsen
Vicomten
Jeg er sådan set helt med på projektet "menneskelighed" og vores ansvar i skabelsen af en sådan. Og på den måde er det jo dybt værdifuldt at forholde sig til de ord og begreber vi bruger i forsøget.
Jeg husker en eller anden sige noget i retning af at "jeg er ikke et anerkendende menneske, men jeg bestræber mig på at være det", (endnu et citat), som motiverer mig til at være åben overfor det jeg møder på min vej.
En anerkendende åbenhed kunne jo ende med at blive til naiv ukritiskhed, men hvis jeg forudsætter at jeg har et tilpas mål af indsigt til ikke at falde i den grøft, og så i øvrigt leve med at jeg ind i mellem gør det, så vil min åbenhed i denne lille disputs bevæge sig i retning af at der må være en pointe i dit (Vicomtes) indlæg som jeg ikke helt har forstået dybden i
Måske kunne en uddybning tilføre mig viden der kan skabe en forandring i retning af en større anerkendelse af visdomsord og deres kontekst, betydning af ord, eller skabelse af virkelighed.
Gode hilsner
Claus V.
__________________________Claus V. Nielsen
Vicomten