Skriveterapi kurser og psykoterapi Annette Aggerbeck

Kursus i skriveterapi for fagpersoner

Blog forfatter

Kursus i skriveterapi for fagpersoner

Kunne du tænke dig at lære Skriveterapi, så du både kan bruge det kraftfulde redskab på dig selv og andre?

Skriveterapi for fagpersoner er et kursus for dig, der arbejder med trivsel, velvære og selvudvikling hos andre. Du er måske coach, sundhedspersonale, underviser, pædagog, mentor eller leder. Du søger effektive redskaber, der kan hjælpe de mennesker, du arbejder med, bedst muligt.

Læs mere om kurset her: Kursus i skriveterapi for fagpersoner

”Jeg kan bruge flere af Annettes redskaber i kombination med min egen metode til at blive en endnu bedre coach og vejleder.”

 - Camilla Karlslund, tv-producent og coach, kursusdeltager 2023

 

Kurset i skriveterapi udvider din værktøjskasse med transformerende skriveteknikker, som er nemme at bruge – og som ikke kræver, at man er god til at skrive.  Du lærer også, hvilke overvejelser, der er vigtige at gøre dig, før du bruger teknikkerne på andre. Efter kurset ved du, hvordan du kan vælge skriveteknikker, som du kan bruge som basis for at udvikle dine egne skriveøvelser, så du kan støtte andre til en positiv udvikling i trygge rammer. Du får et indgående kendskab til et værktøj, som kun få fagpersoner kender til.

 

Med Skriveterapimetoden™ kan du hjælpe mennesker til at:

  • mærke sig selv
  • regulere deres følelser
  • stoppe tankemylder
  • styrke selvværd og selvomsorg
  • slippe fri af stress
  • bryde dårlige vaner og uhensigtsmæssige mønstre

 

Skriveterapi gør os sundere

Flere hundrede forskningsforsøg har vist, at det at skrive om følelser gør os sundere både mentalt og fysisk. Vi får færre sygedage og føler os gladere med mere psykisk overskud. Følelsesbetonede skriverier kan desuden reducere symptomer ved en lang række sygdomme. Den gode effekt af at skrive om følelser har ikke én, men mange forklaringer.

Hjernescanninger har fx afsløret, at skrivning påvirker de dele af hjernen, der regulerer vores følelser, herunder amygdala, ved at følelser bliver mindre intense. Det betyder, at skriveterapi virker følelsesregulerende og beroligende.

Skriveterapimetoden™ er udviklet af Annette Aggerbeck på baggrund af omfattende forskning i det at skrive og med inspiration fra flere forskellige psykoterapeutiske retninger, herunder emotionsfokuseret terapi, positiv psykologi og eksistentiel terapi.

 

Kursets indhold

I løbet af kursets 5 dage bliver du i stand til at bruge en række transformerende skriveteknikker på dig selv, på enkeltpersoner og i grupper.

 

Kursets dag 1 og 2:

Her lærer du at bruge Skriveterapimetoden™ på dig selv. Det er vigtigt, at du selv har styr på skriveteknikkerne for at kunne facilitere dem i forhold til andre.

 

Kursets dag 3:

Her får du en indføring i brug af skriveterapi på andre. Du vil bl.a. få viden om Den skriveterapeutiske trappe™, indblik i Skriveteknikguiden™ og udvikling af skriveøvelser. Du vil også lære at bruge meditation sammen med skriveøvelser.

 

Kursets dag 4 og 5:

På kursets sidste to dage vil vi fokusere på din rolle som facilitator i en gruppe, og hvordan du kan bruge skriveterapi til at kreere dine egne skriveøvelser, som hjælper din gruppes deltagere bedst muligt i forhold til gruppens formål.

 

Skriveterapimetoden™ kan tilpasses den måde, du arbejder på. Bemærk, at hverken du eller de mennesker, du arbejder med, behøver at have gode formuleringsevner. Skriveterapi virker ved, at det er udviklingsprocessen, der er i fokus.

Hvis du arbejder med psykoterapi og vil lære at bruge skriveterapi som intervention i din behandling som fx psykolog eller psykoterapeut, så klik her: Skriveterapeut uddannelse

Du er velkommen til at stille spørgsmål til kurset Skriveterapi for fagpersoner ved at skrive til underviser, exam. psykoterapeut og specialist i skriveterapi, Annette Aggerbeck: kontakt@skriveterapi.dk

__________________________

Skriveterapi kurser og uddannelser samt Psykoterapi
ved Annette Aggerbeck

www.skriveterapi.dk
www.aggerbeck-terapi.dk

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Kursus i skriveterapi for fagpersoner