Følelsen af stress og depression

Anonym

 Ikke at vide!

Engang i mellem ryger jeg ind i et følelsesrum, hvor jeg ingenting ved. Jeg ved ikke hvorfor jeg har valgt mit arbejde, jeg ved ikke hvorfor jeg ikke rykker mig - jeg føler at jeg ingenting ved!

Jeg har tidligere skrevet om afmagt, og det er ikke denne følelse der dukker op i sådanne stunder. Det er mere en følelse af opgivelse, en følelse af at det hele er ligemeget. Hvis den blev hængende længe, så ville følelsen nok kaldes en depression, men da den heldigvis går over efter en dags tid, tror jeg ikke at jeg skal være bekymret! Kender du også følelsen af stress? Den er lidt klæbrig, og ligesom depression temmelig svær at ryste af!

Jeg er begyndt at bruge følelsen til at reflekterer over hvordan jeg kan få vendt her og nu til noget positivt – hvordan jeg, så at sige, kan lave limonade af de sure citroner! Jeg er begyndt at holde fast i at negativiteten ikke skal få mig ned med nakken. Det omvendte af ikke at forvente for meget, for så bliver man jo bare skuffet. Jeg forsøger at holde fast i det positive, for hvis jeg ikke får det som jeg vil have det, så er jeg da ikke ked af det undervejs!

Tilbage til ikke at vide: Det siger næsten sig selv, at kontrol er kodeordet i den følelse jeg beskriver, og som er universal – hvorfor kan jeg ikke bare få flere klienter, hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen, hvorfor kan jeg ikke bare gå fra min mand, eller få det job jeg gerne vil have? Vi vil så gerne kontrollere vores liv, for hvis vi ikke gør, hvem gør så?

Kunsten er at give slip på kontrollen, at stole på at jeg er lige der hvor jeg skal være, at vide at livet gør jo det som det skal – I just have to sit down and enjoy the ride!