Eckhart Tolle - anmeldelse af foredraget

En nødvendighed. Mange, for ikke at sige alle, tanker vi har om os selv, hvad vi burde gøre, hvad vi skal nå; privat, på arbejdet, og ikke mindst med os selv, rummer i sig en kim til stress, eksistentiel krise, behov for forandring; at noget nyt må og skal ske. Især det sidste fører, for mig, ofte til at hjertet banker hurtigere og fastløsheden får indfødsret. Tankerne får hurtigt overtaget og bliver bestemmende for hvordan jeg kan have det en ellers fredelig tirsdag aften. En fredelig tirsdag hvor intet sker!. Irriterende, mildest talt. ”Gud ja, jeg skal også lige huske...”Hvorfor plages jeg nu af det? Hvorfor kan jeg bare ikke slappe af?”

Eckhart Tolle, den spirituelle forfatter til en række velskrevne bøger om nødvendigheden af at leve i Nu’et, kredsede konstant i sit foredrag i Tivolis koncertsal, om hvad gør vi når der er turbo på tankerne? Hans svar er at vi som modpol til tankemylder dagen igennem skal rette vores opmærksomhed på åndedrættet og betragte vores krop som en stor blæsebælg; gradvist begynder vi så langsomt at komme tilstede her og nu. Fryser du fx om fødderne lige nu? Øh, det har jeg ikke tænkt på... for mine tanker var optaget af.... X,Y,Z...

Hvis vi i stedet dagligt begynder at rette opmærksomheden på vores åndedræt og krop, hvordan står jeg, sidder jeg og falder sammen osv., begynder vi at blive bedre til af afdramatisere vores ”virkelighed”. Når vi så bliver bedre til at se os omkring, og jeg mener virkelig, se og sanse os omkring, indser vi at virkeligheden overgår vores forestillinger. 80 % af tiden, sker der jo intet usædvanligt! MEN. Det kan vores action-hjerner ikke holde ud. Så vupti er der knald på hjernen igen. Og sådan bliver det ved. Så snart vi slipper vores opmærksomhed på åndedrættet og kroppen, er der automatisk dømt turbo på tankerne. Og vi bliver bare et vedhæng.

At ville stoppe disse tanker ville være en befrielse, ikke? Men vi kan ikke stoppe tankemylder med andre tanker. Det er ligeså umuligt som hvis du ville stoppe en kørende bil ved at holde fast i kofangeren: du vil meget hurtigt få sålerne tyndslidte. Og netop tyndslidte af tanker bliver vi ofte. For at undgå det, skal vi blive bedre til at være i kroppen. Når jeg dagligt fortæller mig selv at min krop er udgangspunktet i alt hvad jeg gør, når jeg sidder, går og står, så oplever jeg indsigten i og erkendelsen af at mine tanker ikke nødvendigvis er virkeligheden; men netop bare tanker (om virkeligheden).

Efter foredraget med Eckhart Tolle i går, er jeg allerede begyndt at kunne sætte etiketter på mine stemninger og tanker: mærker jeg uro, hilser jeg den velkommen: taler til den: ”hej uro, kommer du nu på besøg igen. Sæt dig ned og fortæl mig hvad du vil... en kop the, måske?”

Dæmoner styrer dig kun skjult af mørket: navngiver du dem, bliver de trukket ind i bevidsthedens lys, og de tager benene på nakken. At holde fast i virkeligheden ved at fokusere på kroppen og åndedrættet er en form for meditativ jordforbindelse som virker ligeså afvæbnende på rastløshed som sex. Men i modsætning til sidstnævnte, som i reglen er afhængig af andre, er ovenstående performance en succes.

Hver gang.

 

__________________________

Frk. Fortuna

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Eckhart Tolle - anmeldelse af foredraget. Læs mere