Et liv uden stress

Vi taler om stress, vi hører om stress, og vi læser om stress. Vi kender måske endda én, som har fået stress. De kendte får stress, selv stress-eksperter og de førende inden for området bliver ramt af stress. Stress synes at være på alles læber og i fokus uanset hvor, vi vender os hen – så måske er der noget om snakken?

Ofte hører jeg: ’Du må da være stresset – med egen virksomhed, coachuddannelse, foredrag, brevkasse i Alt for damerne, radioprogram på P1, osv.? Svaret er nej.

Betyder det, at jeg ikke har travlt og ind i mellem har mange ting om ørene og mange beslutninger, der skal tages? Selvfølgelig ikke. Men er jeg stresset? Nej.

I mine øjne er der stor forskel på at være stresset og på at have travlt, og det er en væsentlig skillelinie at overveje for sig selv, mener jeg. Efter min overbevisning opstår det, vi kalder for stress, når vi har modstand på virkeligheden. Ikke nødvendigvis en bevidst modstand, men en underliggende modstand på at acceptere virkeligheden, som virkeligheden nu engang er.

Forestil dig at du har to helt ens arbejdsdage. Samme indhold, samme tidsplan, samme mængde arbejde. Den ene dag har du modstand på alt det, du skal. Det hele. Du fortæller hele tiden dig selv, at du ikke kan nå det, at det er hårdt, at du ikke kan klare det osv. Den anden dag har du fuld accept af din virkelighed. Du har stadig lige travlt, men du kommer fra fuld accept og forholder dig til din virkelighed et øjeblik ad gangen.

Hvornår har du det bedst? Hvilken mulighed fungerer du bedst med? Jeg tror ikke, at stress altid handler om at blive bedre til at planlægge sin tid. Jeg kan huske, da jeg var yngre og arbejdede på en æbleplantage. Vi var en masse store børn, som år efter år plukkede æbler i sommerferien for at tjene lommepenge. Vi arbejdede på akkord og havde ret travlt. Men var vi stressede? Nej.
En af grundene til at vi ikke blev stressede, på trods af at vi arbejdede hurtigt for at tjene flest muligt penge, var, at vi ikke gik og tænkte: ’Åh nej, jeg er ikke god nok, de andre er garanteret meget bedre og dygtigere end mig, du er vist lidt doven og uinspirerende at arbejde sammen med i dag osv.
Vi havde med andre ord ikke modstand på virkeligheden, men accepterede den fuldt ud.

Min pointe er, at stress sidder lige mellem ørerne på os. I hvert fald til at begynde med. Stressen udløses af en mental indre negativ dialog, som får lov at køre som en dårlig film, og som styrer sit ’offer’ lige lukt ned i stressens symptomer af fysisk og psykisk ubalance og lidelse. Desværre er den indsigt jo langt fra nok til at forhindre folk i at blive stressede. For at komme stressen til livs kræver det, at vi for alvor ser os selv i øjnene og spørger os selv, hvad vi virkelig vil og ikke vil. Hvad er vores værdier, hvad er vigtigt for os, hvor langt vil vi gå - og for hvad?

Med andre ord skal vi sørge for at få taget nogle ordentlige beslutninger, der sætter rammerne for vores liv, så vi er langt mindre tilbøjelige til at få stress. Det er en rigtig god idé, at vi sørger for at planlægge nogle gode frirum, hvor vi får hverdagen på afstand og får tid og ro til at mærke efter, hvad det egentlig er, vi vil med vores liv. Jeg tager selv flere gange årligt på silent retreats i USA for at blive ladet op og have tid med mig selv og mine tanker.

Med ønsket om et liv uden stress,
Sofia 

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Et liv uden stress