Et glimt af virkeligheden

Virkeligheden er kun et problem når du tror den skal være anderledes. Vi har i årtusinder prøvet alt hvad vi kan, for at ændre den, os selv og andre, men uden succes. Hverken vrede, frustration, bøn eller vold kan ændre dét som er. Hvad er der så tilbage?

I sidste uge var jeg på workshop med Byron Katie for at opleve The Work i action.

Så hvad er The Work ifølge Katie?
The Work er en proces, hvor du undersøger de tanker som skaber stress, ubalance og ubehag i dit liv. Processen er nem og enkel og består af 4 spørgsmål og vendinger.

Ifølge Katie er al lidelse i vores liv forårsaget af vores tanker, og det at vi tror på vores tanker.
Når vi tror på vores stressende tanker, så er vi forvirret og kan ikke se klart. Når vi ikke tror på dem, så tapper vi ind til en helt ny verden, et helt nyt paradigme. Vores tanker og sind er årsagen, vores liv er effekten.

Arbejd med dine tanker og din verden vil ændre sig.

Virkeligheden er altid venligere end det vi tror om den. Virkeligheden er ikke skræmmende i sig selv, det er det som vi tror om virkeligheden, som skræmmer os. The Work viser dig en anden måde at se verden på. Hver gang vi laver The Work kommer vi ud på den anden side som et kærligere og mere forstående menneske. Når vi forstår os selv, forstår vi også andre.

Der er to måder at leve dit liv på, med eller uden stress. Når vi er stressede har vi et lukket sind, og kan ikke se de muligheder vi har. Når vi er uden stress, er vi nærværende og klare, og har adgang til vores visdom. Hvor tror du vi er mest handlekraftige?  

Tror du på alt hvad du tænker?
Du kan ikke være deprimeret hvis du ikke tror på dine stressende tanker. Katie siger at al lidelse er en projektion af vores tanker. Al vold er en tilstand af forvirring. Intet menneske i denne verden ville skade et andet menneske, hvis det ikke var forvirret. The Work er værktøjet til at undersøge denne forvirring, vores tanker, og når vi finder ud af, hvad der er ligeså sandt eller sandere for så, så giver vores tanker slip på os.

Vi har i årtusinder brugt vrede, skyld, frustration og tvang til at motivere os selv til at være venlige. Forestil dig at flytte alt den energi du bruger på dette, til at gøre noget godt for dig selv og andre. The Work skaber mere ærlighed, ægte næstekærlighed og ansvarlighed. The Work er medicinen til din sjæl og dit sind. Det tager os fra historien om fremtiden og fortiden til nuet. Katie siger at når vi er fokuseret på fremtiden, så er alt hvad der er lige nu, i dette øjeblik, så lille i sammenligning. Undersøg din historie om fortiden, så du kan være åben for fremtiden.

Hver gang du oplever et problem eller noget som tager dig ud af nuet, så tap ind til din visdom. The Work tager dig direkte ind til kernen af det du er.

Selvom jeg har mødt og hørt Katie rigtigt mange gange før, så er der altid noget nyt. Noget jeg hører på en anden måde, noget der pludselig giver mening. Jeg ved ikke om det er hende eller mig som udvikler sig, eller måske er det både og. Vi udvikler os hele tiden og er dermed også åben for nye ting.

 

Kurser, foredrag og workshops med The Work med en certificeret træner www.energyhouse.dk.
The Work til virksomheder www.working-business.com

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Et glimt af virkeligheden