Er kvinderne selv skyld i al den porno? - 2. del - eller Hvorfor er mænd sådan nogle vatpikke?

Hvis du har læst første del af dette indlæg er det sikkert begyndt at gå op for dig at indlægget i virkeligheden slet ikke har noget med porno at gøre. Indlægget kunne lige så vel hedde "Er kvinderne selv skyld i al den fodbold?" eller "Er kvinderne selv skyld i al det TV-kiggeri?" eller hvad nu end mange mænd gør for lige at få sig et par minutters fred engang imellem. Indlægget er i virkeligheden et forsøg på at belyse nogle meget dybere problematikker:

For det første, at vi lever i et samfund hvor vi mennesker (både kvinder og mænd) konstant bliver bombarderet fra alle sider med 1001 ting og aktiviteter som vi får at vide at vi skal have og gøre for at leve et okay og lykkeligt liv.

I dette indlæg har jeg valgt at bruge en parforholdsmodel hvor det er kvinden der er bannerføreren for dette høj-forventningsliv... men som man kan se er manden på sin egen måde lige så forvirret. Hvis han inderst inde bare gerne vil have noget fred, hvis han ikke har lyst til hele tiden at stresse sig selv fra sans og samling i et forsøg på en eller anden dag at opnå drømmelivet for enden af damebladenes regnbue, hvorfor siger han så ikke fra og siger nej og sætter nogle grænser over for kvinden i sit liv? Er han bare en kæmpe vatpik eller hvad?

Det nemme svar er selvfølgelig ja, at manden er en kæmpe vatpik, men hvis man ser nærmere på det så er der selvfølgelig flere grunde til at manden i denne type forhold er havnet i sådan en situation:

1) Den første mulige grund er selvfølgelig at manden selv har købt alle myterne om de 1001 ting og aktiviteter man skal have og gøre for at være et okay og lykkeligt menneske. Han er selv hoppet med på vognen og det gør det selvfølgelig meget svært for ham at sige fra, selv om der er en del af ham der inderst inde bare gerne vil have noget fred engang imellem.

Men hvis nu manden i dette eksempel ikke helt har købt myterne og inderst inde ikke har lyst til at være med på ræset og bare vil have sig noget fred engang imellem, hvorfor siger han det så ikke bare? Hvorfor tør han ikke sige nej? Hvorfor er han sådan en vatpik?

2) For at forstå hvorfor han ikke tør være ærlig og sætte nogle grænser er man nødt til at se lidt nærmere på hans tankegang. Hvis du ser tilbage på første del af indlægget vil du se at manden i dette forhold ikke tør sige nej til kvinden i sit liv fordi han tror på en af de ældste og allerstørste myter når det gælder parforhold og kærlighed. Nemlig:

Hvis du elsker mig, vil du gøre det jeg vil have.

Manden tror at hvis man elsker sin kvinde (hvilket han gør) og er et ordentlig og redeligt menneske (hvilket han prøver hårdt på at være) så gør man næsten altid det ens partner vil have.

Og det er troen på denne overbevisning - en af de allerstørste myter når det gælder parforhold og kærlighed - der gør det næsten umuligt for manden at sige nej.

Så hvad gør man, hvis man som mand (eller kvinde) er havnet i denne tankegang og situation?

Det første man kan gøre er at stille spørgsmål til ovenstående myte. Undersøge om denne overbevisning der er så gammel som parforholdet selv virkelig har noget med virkeligheden at gøre.

Er det virkelig sandt at hvis man elsker et andet menneske, så gør man næsten altid det som det andet menneske vil have?

Er det virkelig sandt at hvis man er et ordentligt og redeligt menneske, så gør man næsten altid hvad ens partner vil have?

Hvis du gør det vil du sikkert finde ud af at ingen af disse overbevisninger passer eller har noget med virkeligheden at gøre når det gælder parforhold eller menneskelige relationer i det hele taget. For hvad er virkeligheden? Elsker du din partner? Det gør du sandsynligvis. Elsker hun dig? Det gør hun sandsynligvis også. Vil I altid de samme ting? Nej, det vil I sandsynligvis ikke. Er I altid enige om tingene? Nej, det er I sandsynligvis heller ikke. Men betyder det at I ikke elsker hinanden og holder af hinanden? Selvfølgelig ikke. De to ting - jeres kærlighed til hinanden - og jeres ønsker og præferencer i hvert øjeblik, har intet med hinanden at gøre. Og det faktum at I ikke altid har de samme ønsker og præferencer har intet at gøre med om man er et ordentligt og redeligt menneske eller ej.

Når først man har lært at adskille disse to ting - de to parters kærlighed til hinanden og deres forskellige ønsker og præferencer - gør det det selvfølgelig også meget nemmere at sige nej tak til en forespørgsel fra sin partner hvis det ikke føles rigtigt for en.

"Men hvad så," tænker du måske, "hvis min partner stadig tror på at hvis man elsker hinanden, så gør man det ens partner vil have? Hvad nu hvis hun presser mig til at gøre det hun vil have? Hvordan siger jeg så nej?"

To gode måder at sige nej på

Hvis din partner presser dig til at gøre det hun (eller han) vil have og du har svært ved at sige nej, kan det være til rigtig stor hjælp at lære to af mine yndlingsteknikker til at sige nej. Teknikkerne hedder "Tågesnak" og "Negativ undersøgelse" (inspireret af Manuel J. Smiths varmt anbefalelsesværdige klassiker om assertion "When I say no, I feel guilty - How to cope using the skills of  systematic assertive therapy").

Først lidt baggrund: For at bruge disse to teknikker effektivt er det vigtigt at forstå hvordan din partner forsøger at få dig til at gøre det hun vil have. Inde i sit hoved har din partner en række overbevisninger om hvad der er den "rigtige" og "forkerte" måde at være i et parforhold på, om hvad man "burde" og "ikke burde" gøre i et parforhold. Og hun tror at hvis et menneske bryder disse vilkårlige love for god parforholdsskik (for eksempel "loven" om at hvis du elsker mig, så gør du det jeg vil have) så er det lig med at man er et ukærligt og ubetænksomt menneske. Hvad sker der hvis du også tror på disse overbevisninger om hvad der er god parforholdsskik og bryder dem ved at sige nej til en forespørgsel fra din partner? Ja, så tror både du og din partner at det er lig med at du er et ukærligt og ubetænksomt menneske. Med andre ord, du føler skyld! Hvilket er en højest ubehagelig følelse. En følelse som vi mennesker vil gøre alt i verden for at undgå, inklusive at give et uærligt ja når det ærlige svar inden i os er et nej. Hvis din partner er ikke-assertiv, det vil sige hvis hun ikke er god til at bede om det hun vil have direkte og hvis hun ikke kan tåle et nej (fordi hun har ængstelige tanker om hvad det vil betyde), vil hun ofte prøve at manipulere dig til at sige ja ved at få dig til at føle skyld hvis du siger nej. Og måden hun manipulerer dig til at føle skyld på er ved at få dig til at tro at du ved at sige nej har brudt en af parforholdets hellige regler og derfor er et usselt, ukærligt og ubetænksomt menneske.

Tænk over det engang. Har du nogensinde ikke haft lyst til at gøre noget som kvinden i dit liv bad dig om og så alligevel endt med at gøre det? Og hvorfor gjorde du det? Var det ikke fordi hun fik dig til at føle skyld, fik dig til at føle at du var et dårligt menneske fordi du havde overtrådt reglerne for god og sømmelig parforholdspraksis? Og er det ikke bare en håbløs situation at være i! Hvis du gør det som føles rigtigt for dig og siger nej, føler du skyld. Hvis du ikke gør det som føles rigtigt for dig og giver et uærligt ja, føles det meget ubehageligt, som om du har forrådt dit eget hjerte.

Men hvis du ser nærmere på det så vil du se at den eneste måde du kan føle skyld på er hvis du selv tror på de uskrevne love for god skik i parforhold, hvis du selv tror på at hvis du bryder disse love så er det lig med at du ikke er et ordentligt og redeligt menneske. Den eneste der i virkeligheden kan manipulere dig er dig selv!

Okay, så langt så godt. Men hvordan gør du så i praksis når kvinden i dit liv beder dig om at gøre noget og det ærlige svar inden i dig er nej? Hvad gør du hvis din partner stadig tror på de uskrevne love for god parforholdsskik? Hvad gør du når hun prøver at manipulere dig til at gøre noget mod din vilje ved at kritisere dig og prøve at få dig til at føle skyld?

Det er her de to teknikker "Tågesnak" og "Negativ undersøgelse" kan være til enormt stor hjælp.

Tågesnak

Tågesnak teknikken er meget enkel og kan være ganske fornøjelig når først man har lært den. Lad os sige at kvinden i dit liv lige har bedt dig om noget og du har svaret nej. Hvis hun er ikke-assertiv, er hendes næste move så sandsynligvis at kritisere dig i et forsøg på at få dig til at føle skyld og gøre hvad hun vil have. Men det som du gør er, i stedet for at forsvare dig når du bliver kritiseret eller gå ind i en eller anden langhåret diskussion, er simpelthen at svare med "tågesnak". Du svarer, kort forklaret, at hun muligvis kan have ret i sin kritik, og at svaret stadig er nej. Lad mig give dig et klassisk eksempel fra mit eget (forfatter)liv:

Kvinden: Skal vi ikke gå en tur i skoven her i weekenden?

Manden: Det lyder som en skøn idé. Og det kan jeg ikke. Jeg har tænkt mig at skrive på min bog her i weekenden.

Kvinden: Du skriver næsten altid på din bog i weekenden (her antyder hun indirekte at det er "forkert" næsten altid at skrive på sin bog i weekenden).

Manden: Det kan du godt have ret i (tågesnak). Og her i weekenden har jeg tænkt mig at skrive på min bog.

Kvinden: Du er altid næsten helt væk når du skriver på din bog (her antyder hun indirekte at det er "forkert" at være helt væk når man skriver på en bog).

Manden: Det kan du godt have ret i (tågesnak).

Kvinden: Det er så lang tid siden vi to har lavet noget sammen en weekend (her antyder hun indirekte at det er "forkert" ikke at lave noget sammen en weekend i lang tid).

Manden: Det har du muligvis ret i (tågesnak).

Kvinden: Du tænker kun på dig selv! (Her antyder hun indirekte at det er "forkert" at tænke på sig selv).

Manden: Det kan du godt have ret i (tågesnak). Her i weekenden har jeg tænkt mig at skrive på min bog.

Kvinden: Hvad så med os to?

Manden: Hvad mener du?

Kvinden: Hvornår skal vi to så være sammen?

Manden: Lad mig tænke over det. Måske vi kunne gå en tur i skoven i næste uge, en dag efter arbejde?

Kvinden: Ja, det ville være dejligt.

Manden: Ja, det kan du godt have ret i!

Som du kan se i dette eksempel hvor manden benytter sig af "tågesnak", forsvarer han sig ikke når kvinden indirekte kritiserer ham. Han svarer blot at han har hørt hendes udsagn og at han er åben for at hendes udsagn muligvis er sandt. Når hun for eksempel siger at "det er så lang tid siden at vi to har lavet noget sammen en weekend" svarer han at hun muligvis har ret i det. Måske har hun ret, måske har hun ikke ret. Det kommer alt sammen an på hvordan man ser det. For hvornår er det lang tid siden at man ikke har lavet noget sammen en weekend? En måned? Tre måneder? Tre år? Det kommer selvfølgelig alt sammen an på hvordan man ser det!

En anden god ting ved at bruge "tågesnak" teknikken er at du samtidig sender et meget stærkt budskab til din ikke-assertive partner: Nemlig at du ikke synes at kritik er noget særligt eller noget at være bange for og at du har det helt fint med ikke at være "perfekt" (hvad så end det vil sige!). Når først du har udsendt dette budskab et par gange, vil din ikke-assertive partner gradvist begynde at forstå at hun ikke kommer særlig langt ved hjælp af manipulerende kritik.

Negativ undersøgelse

Den næste teknik, som hedder "negativ undersøgelse", er endnu mere effektiv når det gælder om at håndtere en ikke-assertiv, manipulerende kvinde (eller mand) på en fornuftig måde. Som vi så før så er årsagen til at en kvinde (eller mand) forsøger at presse sin partner til at gøre det hun vil have, at hun selv er ikke-assertiv, med andre ord at hun har svært ved at bede om det hun vil have og få et nej. Og hvad er grunden til at hun ikke er i stand til at modtage et nej? Det er ganske enkelt fordi hun ubevidst tror på en masse usande overbevisninger om parforhold og kærlighed og om hvad et nej betyder. Det som du gør med "negativ undersøgelse" teknikken er på en meget behændig måde gradvist at gøre hende opmærksom på den usande overbevisning som ligger bag hendes ikke-assertive opførsel. Og når den først er ude i lyset kan du så stille spørgsmål til den eller tage stilling til den. Lad os prøve forrige eksempel igen, denne gang med teknikken "negativ undersøgelse":

Kvinden: Skal vi ikke gå en tur i skoven her i weekenden?

Manden: Det lyder som en skøn idé. Og det kan jeg ikke. Jeg har tænkt mig at skrive på min bog her i weekenden.

Kvinden: Du skriver næsten altid på din bog i weekenden.

Manden: Det forstår jeg ikke. Er der da noget i vejen med at jeg næsten altid skriver på min bog i weekenden? (negativ undersøgelse)

Kvinden: Når du skriver på din bog er du altid næsten helt væk.

Manden: Det forstår jeg ikke. Er der da noget i vejen med at være helt væk når man skriver på en bog? (negativ undersøgelse)

Kvinden: Når du er helt væk på den måde så glemmer du mig.

Manden: Det forstår jeg ikke. Er der da noget i vejen med at jeg glemmer dig når jeg skriver på min bog? (negativ undersøgelse)

Kvinden: Når du glemmer mig på den måde, så tror jeg at du ikke længere elsker mig eller er interesseret i mig. (her kommer sandheden - det hun i virkeligheden er bange for)

Manden: Det er ikke sandt, skat. Jeg elsker dig og jeg er meget interesseret i dig. Og her i weekenden har jeg tænkt mig at skrive på min bog.

Kvinden: Elsker du mig virkelig?

Manden: Ja, selvfølgelig gør jeg da det, skat.

Som du kan se fra dette eksempel bundede kvindens ikke-assertive adfærd, altså det at hun var bange for at manden skulle sige nej til hendes forespørgsel, i en ubevidst overbevisning om at hvis han sagde nej eller glemte hende, så betød det at han ikke længere elskede hende eller var interesseret i hende. Ved brug af "negativ undersøgelse", ved at stille spørgsmål til hendes udsagn, fik han til sidst den grundlæggende overbevisning som gjorde kvinden ked af det ud i lyset. Hvorefter han ganske nemt kunne forsikre hende om at den ikke havde noget med virkeligheden at gøre. Når han blev dybt opslugt af at skrive på sin bog og glemte alt omkring sig (inklusive hende), betød det ikke på nogen måde at han ikke elskede hende eller ikke var interesseret i hende.

Kh Tim Ray

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Hej Tim. Der er en sætning som jeg er blevet stor fan af:"Jeg har ikke lyst til eller noget ønske om at du gør noget sammen eller for mig som du ikke selv ønsker". Jeg kan se tilbage på mine forhold og fastslå at der kommer intet godt ud af at tvinge eller lade sig tvinge til noget man dybest set virkelig ikke har lyst til! For det har jo intet at gøre med ubetinget kærlighed, men tværtimod egoistiske behov! Men som du skriver drejer det sig jo nemlig om at gå dybere og se om bagved hvor alle ens overbevisninger ligger! Ville være rart hvis man kunne slippe for tågesnak i længden og bare være ærlig altid!...men den bog er super god og den har allerede hjulpet mig i visse situationer. Hvad sker der så når børnene kommer og hvis man lader hele den ydre indpakning tvinge sig ind på en??? Der er selvfølgelig nogle helt basale ting der skal sørges for og gøres, også selv om man ønsker sig fred nogle gange, og ens eget behov nødvendigvis må stå standby lidt! MEN MEN måske skulle vi allesammen lige lytte til os selv og hinanden inden den store bon bonlands tur osv går i luften!! Så kunne det måske undgås at fjernsynet var klistret hver morgen og kvinden stikker af med bossen! Og Ja helt sikkert...fordi man ikke får opmærksomhed betyder det jo ikke at ens partner ikke elsker én! Virkeligheden er jo at man ikke kan "kræve" kærlighed!...man kan prøve men AV AV! "If you love somebody set them free"-det virker...måske ikke altid nemt men det virker og Åh hvilken frihed... Tak for din skarphed Tim og dine værktøjer til "friheden" som virker. Kærligst Pernille
Hej Pernille, Dejlig sætning du har der - tænk på hvordan vores forhold ville være hvis man altid levede sådan! Sådan har jeg faktisk haft det meget længe og sagde det også til min eks. Derfor blev jeg også meget overrasket over at hun ikke altid havde det på samme måde! Udfordringen for mig var så at blive ved med ikke at ønske at hun havde nogle andre ønsker end dem hun havde - inklusive hendes ønske om at jeg nogle gange gjorde nogle ting for hende som jeg ikke selv ønskede!!! Og der var det for eksempel at de to teknikker som "Tågesnak" og "Negativ undersøgelse" var til stor hjælp. Hvad sker der så når børnene kommer...? Enhver handling har jo en konsekvens. Hvis man gerne vil skrive en bog så har det jo den konsekvens at man er nødt til at sidde på sin flade og skrive i timevis mange dage om ugen i mange år - uanset om man altid synes at det er lige fedt eller ej. Det samme gælder børn. Hvis man gerne vil have glæden ved et barn har det jo den konsekvens at man er nødt til at passe og forsørge barnet (uanset om man altid synes det er lige fedt eller ej) indtil det en dag er voksent nok til at gøre det selv. De to ovenstående eksempler er ret indlysende når man tænker over det. Men lige så snart det gælder parforhold bliver det straks mindre indlysende. For hvad er konsekvensen af at være i et parforhold? Er det at man skal bruge meget tid sammen, gå i Bon Bon land, på storbyferie, lave nyt køkken, holde middag for vennerne, mm., mm., som jeg skriver i mit eksempel? Eller er det at man er sammen en gang hver tredje måned? Eller at det slet ikke har nogen konsekvenser andre end dem som de to parter hver dag, i hvert øjeblik bliver enige om? Svaret er selvfølgelig at det er noget som de to partnere hver især er nødt til at gøre op med sig selv og derefter "forhandle" med hinanden om og se om de kan nå frem til en eller anden form for enighed om. "If you love somebody set them free" af Sting er en af mine absolutte yndlings-kærlighedssange - næst efter "All I really want to do (is baby be friends with you)" af Bob Dylan :-) I kærligt venskab og venskabelig kærlighed Tim
Er kvinderne selv skyld i al den porno? Hvorfor er mænd sådan nogle vatpikke?