Er du træt af den traditionelle parforholdsmodel

De seneste par år har jeg lagt mærke til at jeg og flere og flere af singlerne i min omgangskreds (både mænd og kvinder) ofte ikke har noget synderligt ønske om at få sig en ny partner. Mange har endda mere eller mindre fuldstændig opgivet tanken om at det overhovedet er muligt for dem at finde en partner som de er kompatible med.

Og jeg undrer mig nogle gange over hvordan det kan være? Hvad er grunden til at jeg og et stigende antal mennesker i dag i større eller mindre grad ikke har noget ønske om at være i et parforhold? Er det fordi vi virkelig ikke ønsker at være i et parforhold? Eller er det fordi vi dybest set er bange for at ”binde” os (sådan som adskillige af mine ekser i tidernes løb har sagt til mig)? Eller er det måske bare fordi vi endnu ikke har fundet ”den rette”?

Eller lægger der måske en helt anden grund bag? Hvad nu hvis vores manglende ønske om at have en partner ikke har noget at gøre med at vi ikke vil have en partner – men i virkeligheden bunder i at den traditionelle parforholdsmodel ikke er noget for os?

Når jeg taler med de singler i min omgangskreds som spekulerer over om det der med at være i et parforhold overhovedet er noget for dem, viser det sig hurtigt at problemet for manges vedkommende egentlig ikke er at de ikke ønsker sig en partner, men at de simpelthen ikke ønsker sig de tre udgaver af den traditionelle parforholdsmodel som vi fra alle sider er blevet hjernevasket til at tro er den eneste rigtige:

1) Parforhold hvor man bor hver for sig

2) Parforhold hvor man bor sammen

3) Parforhold hvor man bor sammen og har børn

Og fordi de fleste af os tror at der kun er to muligheder her i livet når det gælder parforhold – single eller de 3 ovenstående udgaver af den traditionelle løsning, begynder mange af os at tro og føle at det der med parforhold måske bare ikke er noget for os.

Men hvad nu hvis det ikke passer at der kun er de to muligheder – single eller de tre udgaver af den traditionelle løsning – men uendelig mange andre kreative måder at være i et parforhold på, som du frit kan skræddersy til at passe med den du er, med måden dit liv er på, med dine ønsker og behov? Hvad nu hvis der ikke nogen grænser for hvordan man kan være i et parforhold? For eksempel:

- Vi bor ikke sammen, er først og fremmest gode venner, og har nogle gange sex sammen

- Vores udgangspunkt er at vi ikke har nogen faste aftaler om noget som helst, og blot ses når det føles rigtigt for os begge to (selv om det måske kun er en gang hver fjortende dag)

- Vi bor hver for sig og ser slet ikke hinanden i hverdagene, men i weekenden bor jeg hos dig

- Vi bor sammen, men vi har to soveværelser, så vi ikke behøver sove sammen hver nat

- Dit ønske om samvær er langt større end mit, derfor er vi enige om at vi er to eller tre kærester der deles om dig og hver især er sammen med dig forskellige dage om ugen eller måneden

-  Vi er enige om at være i et tidsbegrænset parforhold på f.eks. en måned eller tre måneder

Og hvilken som helst anden kreativ kombination du kan finde på og som du kan blive enig om at være i med en anden!

For i virkeligheden er et parforhold ikke nogen på forhånd fast defineret størrelse, men en aftale som to mennesker forhandler sig frem til, på samme måde som når man er til jobsamtale eller indgår i ethvert andet projekt. Sæt dig til forhandlingsbordet med dine ønsker, lyt til den anden persons ønsker, og se om I kan nå frem til enighed om noget. Og husk også at gøre det så tidligt i forholdet som muligt! Jeg kan se at en af de klassiske ”fejl” jeg selv flere gange har begået, er at tro på at forelskelse og stærk tiltrækning er lig med at jeg og den anden er kompatible. Og når forelskelsens rus så begynder at falme, går sandheden pludselig op for os. Hov – selv om vi er stærkt tiltrukkede af hinanden, vil vi bare slet ikke det samme når det gælder parforhold!

Så tænk over det, hvis du er en af dem som nogle gange undrer sig over om det der med parforhold overhovedet er noget for dig. Måske er det i virkeligheden ikke parforhold som ikke er noget for dig – men den traditionelle parforholdsmodel som er alt for begrænsende! Jeg ved i hvert fald at når og hvis jeg en gang atter skulle få lyst til at være i et parforhold, vil jeg denne gang starte med at finde ud af hvilken kreativ model jeg vil have – og så selvfølgelig finde en (hvis det altså er muligt) som også er med på den!  

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Kan man tænke sig lykkelig? Findes lykken i idéen; i mulighederne - med fare for at ende i frihedens fængsel.

På førende universiteter over hele verden kan man finde professorer i lykke og institutter for livskvalitet - lykkeforskningen har også sit eget tidsskrift, Journal of Happiness Studies.

En af de vigtigste faktorer for lykken er ægteskabet, og ud fra rapporter fra 42 lande har forskere fundet ud af, at gifte mennesker generelt er lykkeligere end singler. Tilsyneladende er det ikke nok at leve i et parforhold (uanset kontrakt) - vielsesattesten skal skrives under.

Forskningen viser nemlig, at man ikke bliver nær så lykkelig af blot at være kærester og bo sammen - måske fordi samboende mangler den følelse af sikkerhed der følger med vielsesringen. Tillærte forestillinger? Tror du ikke nærmere at det er virkeligheden - der som bekendt overgår enhver forestilling.

Frk. Fortuna

__________________________

Frk. Fortuna

Hej Frk. Fortuna,

Tillærte forestillinger? Jo, det er min erfaring at det er det.

Hvordan reagerer du når du tror på tanken om at det er nødvendigt at være gift, have en kæreste, være i et parforhold, osv., for at være lykkelig – og virkeligheden er at du ikke er i et sådant forhold? Du bliver ulykkelig.

Hvordan reagerer du når du tror på tanken om at det er nødvendigt at være gift, have en kæreste, være i et parforhold, osv., for at være lykkelig – og virkeligheden er at du er i et sådant forhold? Du bliver lykkelig.

Hvem ville du være hvis du ikke kunne tro på tanken om at det er nødvendigt at være gift, have en kæreste, være i et parforhold, osv., for at være lykkelig – og virkeligheden er at du ikke er i et sådant forhold? Du ville være lykkelig.

Hvem ville du være hvis du ikke kunne tro på tanken om at det er nødvendigt at være gift, have en kæreste, være i et parforhold, osv., for at være lykkelig – og virkeligheden er at du er i et sådant forhold? Du ville være lykkelig.

Hvordan reagerer du når du tror på tanken om at du har brug for noget som helst for at være lykkelig nu? Du bliver ulykkelig.

Hvem ville du være hvis du ikke kunne tro på tanken om at du har brug for noget som helst for at være lykkelig nu? Du ville være lykkelig nu.

Begrænsningen ved mange sådanne lykkestudier er at de kun undersøger virkning, med andre ord, hvordan de fleste mennesker reagerer på visse omstændigheder. De tager ikke højde for at deres reaktion ikke er baseret på omstændigheden, men på deres tanker om omstændigheden. For hvis man ser dybere, vil man se at der ingen forbindelse er mellem en vis omstændighed og et menneskes reaktion derpå. Hvordan kan det ellers være at nogle mennesker har alle de ydre omstændigheder vi programmeres til at tro på er vejen til lykke (godt helbred, penge, succes, berømmelse, parforhold) og stadig sætter en kugle for panden? Mens andre mennesker, som har alle de ydre omstændigheder vi programmeres til at tro på vil føre til lidelse (fattigdom, sygdom, fysisk handicap, krig og vold, ikke at have nogen partner) stadig formår at være fredfyldte, lykkelige og taknemmelige?

Kærlig hilsen, Tim

Sandt er det at der mellem os og virkeligheden er et billede (inde i hovedet). Karakteren af dette billede, om det er positiv eller negativt, afgør langt hen af vejen vores oplevelse af virkeligheden. But don't overdue it - it will lead you astray!
Oplever du dårlig sex, gavner det dig ikke hverken før eller efter om du har et positivt billede (forventning/efterrationalisering) - det vil være at leve i selvbedrag. På samme måde med de uforpligtende forhold - uanset om du kalder det "virkning" af kollektive forestillinger (de må sørme være gennemgribende: 42 lande med forskellige kulturer: gad vide hvem der er arkitekten, hvis det netop bare ikke slet og ret er VIRKELIGHEDEN, bag hele det fælles tankesæt som kan styre vidt forskellige kulturer og så i samme retning?), så tror jeg det vil falde dig svært i længden at oprette din tankegang. Undersøgelser eller ej: jeg tror, desværre for dig, at folks følelser er så primitive, om du vil, at de trives og udvikles bedst i trygge (længevarende) forhold - hvis de gode. Undgå tankebestemmelserne, som buddhaerne siger - go where the good life floats: dine tanker om det spiller en mindre rolle... det kaldes vist at mærke efter om man følger den vej der gør mindst modstand ;-) Det kan anbefales...
Frk. Fortuna

__________________________

Frk. Fortuna

Jeg siger ikke at det ikke er sandt at det som virker for rigtig mange mennesker er at være i et traditionelt parforhold. Hvis det er det – go for it! Jeg siger blot at det måske ikke er det som er det mest optimale for nogle. Og hvis det ikke er det mest optimale for nogle og de samtidig tror på den gamle historie om at den traditionelle parforholdsmodel er den eneste rigtige, så er det jo ikke særlig befordrende for et lykkeligt liv.

Og jo, du har ret, de kollektive overbevisninger som vi mennesker i årtusinder har troet på om parforhold og meget andet er meget omsiggribende. Min erfaring er at alle mennesker i alle verdens lande og kulturer, uanset køn, race, religion, kultur, i større eller mindre grad tror på dem (ganske uskyldigt og ubevidst selvfølgelig).

Det starter med at mor og far siger: ”Det er et træ. Det er en fugl. Det er himlen. Det er månen…” Og det bliver så til historier som ”Det er et smukt træ som jeg gerne vil sidde under…” helt uskyldigt… og længere og længere væk fra virkeligheden vokser historierne, indtil de bliver til totale vrangforestillinger som ”rigtigt”, ”forkert”, ”godt”, ”dårligt”, ”burde”, ”burde ikke”… og når vi tror på dem begynder det at gøre rigtig ondt…

Indtil den bevidsthed som vi er begynder at skelne mellem virkeligheden og vores tanker, begynder at stille spørgsmål til tankerne, og begynder at se virkeligheden som den er og leve i harmoni med den…

Hvem ville du være hvis du ikke kunne tro på tanken om at det traditonelle parforhold er den eneste måde du kan være lykkelig i et parforhold på?

Mig selv! ;0) - here's the twist - på den anden side oplever mig selv gennem andre - især en partner. Som Platon siger: vælg derfor altid det gode sel(v)skab.
mht. til virkeligheden: virkeligheden oplever vi aldrig løsrevet tanker: tankerne er bundet til omverdenen. Den virkelighed der ikke kan tænkes er ikke en virkelighed vi kan tale om. den er INTET. Så hvor vil du hen med at skelne mellem tanke og virkelighed: hvilken virkelighed mener du: kan den tænke, tale? I så fald er den menneskeskabt.

Virkeligheden som den er i sig selv uafhængig af vores opfattelse (en smag- og farveløs molekylær masse) kan du da ikke mene at stille til modpol til folks kulturelt betingede opfattelser: what is that for an answer? Som Mennesker lever vi i tid og rum, og er underlagt historiske betingelser for vore erkendeevner: du er ingen undtagelse. Du har bare nogle andre værdier end dem du dadler, så tag den dog derfra - der er da ingen grund til at pseudotrumfe med vulgært at modstille noget du ikke bryder dig om ved at henvise til en anden mere ægte virkelighed - som hverken du eller nogen dødelig i øvrigt kan sige noget om?

Frk. Fortuna

__________________________

Frk. Fortuna

Kære Frk. Fortuna,

Det er ikke fordi jeg ikke synes den diskussion du lægger op til ikke er spændende. Men det her indlæg handler om at udforske om der ikke er andre måder at være i et parforhold på end de traditionelle. Skal vi ikke forsøge at holde os til det?

Jeg ser frem til at høre andre kommentarer om dette spændende emne.

Kærlig hilsen, Tim

Kære Tim,

Ked af hvis jeg trætter dig. Men eftersom du selv gang på gang modstiller det du er imod med det du kalder "virkeligheden" (fri for tillærte forestillinger inkl. dem de fleste i din optik lider under mht. parforhold), syntes jeg bare det er interessant hvis du ville åbenbare for os interesserede, hvad det er for en virkelighed du taler om i stedet for bare at postulere? Især da, sådan forstår jeg det, erkendelsen af denne "virkelighed" åbenbart er altafgørende for at komme fri af den falske: i din kommentar skriver du jo: "indtil den bevidsthed som vi er begynder at skelne mellem virkeligheden og vores tanker, begynder at stille spørgsmål til tankerne, og begynder at se virkeligheden som den er og leve i harmoni med den…"

Kh.

Frk. Fortuna

__________________________

Frk. Fortuna

Virkeligheden er det som er lige her og nu:
- Min kæreste ringede ikke til mig i går aftes
- Jeg er single
- Min mor forstår mig ikke altid

Vores tanker er ikke altid i harmoni med virkeligheden:
- Min kæreste burde have ringet til mig i går aftes (og det betyder at hun ikke elsker mig, hun er sammen med en anden, jeg er ikke god nok, osv., osv.)
- Jeg ville være lykkeligere/okay/mere tryg hvis jeg var i et parforhold
- Min mor burde forstå mig (og når hun ikke gør det betyder det at hun ikke elsker mig, osv., osv.)

Når vi tror på tanker som ikke er i harmoni med virkeligheden, lider vi, vi bliver ulykkelige, stressede, vrede, sårede, osv.

Vi kan undgå den lidelse der kommer af at tro på tanker som ikke er i harmoni med virkeligheden, ved at stille spørgsmål til dem, ved at undersøge om de virkelig passer, ved at lære at skelne mellem fiktion og fakta.

For mere om hvordan man gør det, se min Web site www.beamteam.com. Eller læs denne artikel som jeg har skrevet til Magasinet Logos http://www.beamteam.com/dk/tim/find_selv.html

Kærlig hilsen
Tim

Kære Tim,

tilstår misforståelsen. Du taler om vigtigheden af at erkende virkeligheden, men mener mentale virkelighedsbilleder (der jo intet har at gøre med virkelighedens objektivitet, men tilhører subjektet); det blev jeg først klar over efter at have læst på din hjemmeside. At bruge virkelighed på den måde er bare lettere begrebsforvirrende i min optik - og måske også i andre uindvigediges. Men lad nu det ligge. Gode artikler i øvrigt på din hjemmeside. Du formidler Byron Katie bedre end hun selv.

Kh.

Frk. Fortuna

__________________________

Frk. Fortuna

Kære Frøken Fortuna,
Dejligt at høre at vi atter taler samme sprog :-)
Knus, Tim

Kære Tim, Pyha. Sikke en lettelse! Efter et 10 år langt, men nu opløst ægteskab og efterfølgende dates af varierende kvalitet og holdbarhed og forskellige sværhedsgrader på frustrations/knust hjerte-skalaen, så er der endelig håb. Mand, hvor har jeg tvunget mig selv ned i de 3 traditionelle parforholdsskabeloner, du nævner. Alle gangene har illusioner om, hvordan jeg eller min samtidige potentielle partner skulle passe til hinanden, styret slagets gang. Og ja, der var virkelig tale om at tvinge mig selv ind i rammen. Og hver gang vidste jeg allerede fra begyndelsen - inderst inde - at det ikke! var det rigtige for mig. Hvorfor holdt jeg så ved? Hvorfor bed jeg mig fast som en blodtørstig tæge? Hvorfor nægtede jeg at se virkeligheden i øjnene? Den grusomme, vidunderlige virkelighed! Fordi jeg ikke turde. For jeg havde ikke noget alternativ. Jeg så på mine forældre (gift på godt og ondt i 40 år indtil videre), på mine gifte venner og kollegaer og læste side op og side ned i de kulørte, letfordærvelige dameblade. Alt sammen for at finde svaret på, hvad der var "det rigtige at gøre". Ironisk nok blev jeg bekræftet i at jeg var helt galt afmarcheret, hvis jeg stillede krav til min potentielle partner. Enkelte artikler gav mig nærmest en følelse af at jeg var ved at mutere til en "Bridget Jones/ Nynne". Kikset, kvabset singlekvinde i 30`erne, ude af stand til score og holde på en mand. Og med et glødende, overtrukket dankort d. 5. i hver måned ikke at forglemme. Ved et efterfølgende tjek i spejlet kunne jeg ånde lettet op. Nej, jeg var stadig mig. Og stadig på udkig efter spillereglerne til "parforholdsspillet". Så kom afmagten. Indrømmet. Jeg har tilbragt enkelte mørke vinteraftener i min sofa. Slukøret og fuldstændig overbevist om, at jeg var den sidste single tilbage i hele kongeriget. Så jeg vil sige tak, Tim. Tak fordi at du har vist mig at der ikke er nogle regler for, hvordan eller om jeg overhovedet skal spille med. Så slipper jeg for at gå rundt og vente og tro at jeg bliver holdt udenfor og absolut ikke skal forvente at blive inviteret med til næste spillerunde eller finalen for den sags skyld. Endelig er jeg fri i tanke og handling til at vælge, hvad/hvem der er rigtig for mig. Det er slut med at spejle mig i medmennesker, der vælger at være sammen med en partner, de ikke passer sammen med, udelukkende af angsten for at være alene og skulle forholde sig til sig selv. Og måske ovenikøbet miste venner i etablerede parforhold og gå glip af tosomhedsaktiviteter, der kan fortælles om dagen efter på jobbet. Tak Tim , fordi du vækker os og viser os at der findes uanede muligheder at vælge imellem i feltet mellem single/traditionelle parforholdsmodeller. Kærlige hilsner Lenette

Kære Lenette,

Tusind tak for din hudløst ærlige kommentar – ja, det er en kæmpe lettelse er det ikke? At opdage at der er ubegrænsede muligheder for hvordan et parforhold kan være i praksis!

Kærlig hilsen, Tim

Kære Tim,

     Jo, det er skønt at kunne bevæge mig frit rundt i (tanke)verden uden al den lidelse, der uværgeligt er fulgt i mit kølvand, når det har handlet om parforhold. Det frigør energi, så jeg nu kan fokusere på det, der er vigtigt og væsentligt for mig i mit liv. Og er det egentlig ikke det, det hele drejer sig om? Vi vælger selv, hvordan vores liv skal være at være i.

Kærlige hilsner

Lenette

Traditionelt parforhold - er du træt af det? Læs mere