Er din krop intelligent

Vores tilværelse her på jorden bærer ofte præg søgen. Der er noget vi gerne vil opnå i vores liv: mening, kærlighed og lykke. Stopper vi op og tænker over det, er det desværre de færreste mennesker som vil svare at de er lykkelige lige her og nu.

Hvad nu hvis vi faktisk kunne finde mening, kærlighed og lykke uden at skulle søge? Hvis de allerede findes inde i os, og vi kan nå dem ved at åbne den oplevelse vi har af os selv i vores egen krop.

Selvom kroppen er det sted, hvor følelser, behov, intuition og oplevelsen af lykke opstår, så bliver de først ”virkelige” for os, når de optræder i vores hoved. Men netop fordi vi oplever den ”indefra”, er kroppen heller ikke noget vi kan ”tænke over”.  

Hvis vi kun er opmærksom med vores bevidsthed og ikke også lytter til det liv som finder sted i kroppen, mister vi muligheden for at finde det vi søger. Kroppen lyver ikke. Den formes af alle de oplevelser vi har haft i vores liv. Kroppen spejler vores indstilling til livet.

Holdning er derfor et rammende udtryk for hvilken indstilling et menneske har valgt til i sit liv. Der en direkte sammenhæng mellem hvordan vi ”bærer” vores krop, og det liv vi har levet - et utroligt vigtigt redskab til at kunne forstå os selv og andre. Kroppens holdning fortæller om netop de følelser der har domineret vores udvikling: Er vi blevet støttet, har vi fået lov til at være og hvile i os selv?

Ved første indtryk af en krop, er der ofte generelle ting, som springer i øjnene. Proportioner handler om det forhold der er mellem kroppens forskellige dele; Er hovedet fx stort i forhold til resten af kroppen, vil vi instinktivt karakterisere denne person som et ”hovedmenneske”, der er god til mentale aktiviteter, f.eks. ”nørden”. Har personen derimod et lille hoved og en kæmpe krop, så fremstår personen mere situeret i sin krop og i kontakt med sine drifter fx ”den primitive Tarzan-type”. Det har at gøre med at de dele af kroppen vi bruger mest også er de dele vi udvikler mest. Der kan også være forskel på armenes længde og tykkelse, både indbyrdes og i forhold til resten af kroppen.

Er armene lange og stærke vil vi være tilbøjelige til at opfatte personen som handlekraftig, er de korte og tynde får vedkommende svært ved at række ud og opfylde sine behov.
Er benene veludviklede, giver det indtryk af en viljestærk person, som står fast. Er underkroppen derimod underudviklet, fremstår man ”vaklende” og mere umoden i sin grundholdning. Er benene korte kan det opfattes som tegn på immobilitet og sårbarhed, hvorimod lange ben hurtigt kan få os væk eller derhen hvor vi gerne vil være.

Ved at arbejde med den kropslige indstilling kan vi åbne den måde vi møder livet på.

”Den oplevelse vi har af os selv er i bund og grund en kropslig fornemmelse. Den opstår før vi får et sprog og selvom vi senere i livet får ord til at beskrive os selv med, så ligger oplevelsen i kroppen bag enhver tanke”

Har vi opmærksomhed med kroppen får vi også en fornemmelse af hvem vi er, hvordan vi påvirker vores omgivelser og hvordan vi selv påvirkes af ting udefra. I mere ”sanselige” kulturer (afrikanere, indere, polynesere og nordamerikanske indianere), er det ofte fuldt ud legitimt at refere til hele sit væsen og den fornemmelse vi har af vores krop. Man ”tænker” med maven, rådfører sig med hjertet og lytter til sit ”indre” før man træffer vigtige beslutninger. I den moderne kultur og det sjældent en særlig accepteret strategi. Vi skal redegøre for vores beslutninger ud fra logiske analyser, hvilket ikke i sig selv er en dårlig ting. Det indebærer bare at vi træffer beslutninger udelukkende med vores hoved og ikke med hele vores væsen.

Nyere hjerneforskning har faktisk påvist at den gode beslutning bliver til i et samarbejde mellem mental bevidsthed, Følelserne (frontallapperne) og tilstanden i kroppen (Antonio Damasio 2007). Al snak om nærvær og nuet - handler om dette: Hvordan vi bliver hele mennesker.

Nærvær med kroppen kan imidlertid ikke opnås gennem hovedet. Det er en fornemmelse som opstår i kroppen- og denne evne til at fornemme vores krop er netop kropslig intelligens. Det er en evne, som alle er født med, og som vi kan blive ved med at udvikle hele livet. Min bog ”Kropslig intelligens” handler om hvordan vi genskaber forbindelsen til kroppen, og hvordan vi tager den med i alle vores relationer.

En af bogens pointer er at vi ikke kan tænke os lykkelige. Når vi skal fortælle om hvordan vi oplever lykken ender vi ofte med at henvise til den kropslige tilstand. Vi ”svæver på en lyserød sky”, ”bobler over af lykke” ”er lette som en fjer”.

En af kropsterapiens store indsigter er at ”Lykken kan vises konkret på det kropslige plan.” Den opstår som en indre oplevelse, når vores indstilling er åben, og kroppen hverken er styret af begær eller frygt. Begæret udvider vores krop for at række ud efter noget, som vi forventer giver os lykke i fremtiden. Frygten får os til at trække os sammen og lukker vores oplevelser fast i fortiden. Frygten ”lader” oplevelsen på samme måde som begæret. Begæret styrer os hen i forventninger til fremtiden, og frygten låser vores sansning fast i oplevelser fra fortiden. Begge må slippes, hvis vi skal opleve den lykke det er at være til stede i kroppens nu. I det tomrum, som opstår, når vi ikke ”lader” vores sansning i den ene eller anden retning opstår lykken.

I kroppen opleves dette som en sitrende, ”lysende” let fornemmelse overalt. Det er ikke en bølgestrøm af drift, som det opleves i stærke følelser, men en pulseren, hvor driften hvirvler rundt i små cirkulære bevægelser på stedet. En fin sitrende fornemmelse hvor livet mærkes i hver en celle. Hver enkelt kropsdel sanses samtidig, men der knytter sig ingen vurdering af godt eller dårligt til oplevelsen. Kroppen ”er” bare. Opmærksomheden registrerer tusindvis af sanseindtryk og deres forløb når de dukker op, de topper og forsvinder igen. Vi ønsker ikke at være andre steder end lige her. Der er hverken frygt eller længsel, men fred i både krop og sind.

I denne tilstand er der ikke længere uoverensstemmelse mellem den ydre og den indre verden. Oplevelsen af at alting forandres i den ydre verden modsvares oplevelsen af flygtigheden i den indre. Der er ikke noget inden i os, som vi skal holde fast på, noget i fremtiden som vi begærer eller i fortiden, som vi frygter. Lykken er at kunne rumme flygtigheden, for så er der intet at miste. Det kan give en grundlæggende erkendelse af at alting kommer til os, når vi får brug for det. Når livets strøm kan mærkes udefra og indeni på samme tid, bliver bare det at trække vejret til en aktiv proces. Vores handlinger bliver proaktive, fordi de ikke længere er reaktioner, men udspringer af, at den ydre- og den indre verden er sammenfaldne.

Der er ikke så meget nyt under solen. Men når lykke kan opnås ved at mærke livet strømme frit indefra, er det alligevel en meget vigtig pointe for den måde, vi lever vores liv på. Det er først og fremmest en opskrift på hvordan lykken skal fornemmes som en indre sansning. Heri ligger dens styrke, fordi den kan forklare, hvordan man kan græde og samtidig føle sig lykkelig indeni. Fornemmelsen af lykke er ikke bundet til en speciel følelse (glæde), men gemmer sig indeni dem alle. Ikke en flygtig følelse, men en eksistentiel glæde ved livet i alle dets udformninger. Derfor kan vi være kede af det og stadig mærke lykken.

Kristoffer Glavind Kjærs bog ”Kropslig intelligens” har tidligere været på ugens bogkonkurrence på levlykkeligt.dk
 




Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Hej Kristoffer,

Tak for dit indlæg.

Lad os håbe at vi bevæger os i retning mod anerkendelse af kropslig intelligens.

Og dit indlæg, sammen med mange andres tyder jo på det.

Vi ville da blive nogle væsentligt mere levende, kreative, skabende og tilfredse individer, hvis vi fra barnsben havde lært at lytte til vores krop, vores sanser og følelser, hvis vi var blevet motiveret til at lytte efter og bruge vores kropslige intelligens. Undertrykte sanser og følelser, deres blokering af vores kropskontakt, skyld og skam over at være et sansende, sensuelt, kraftfuldt, fredfyld og glædesfyldt levende individ, med en unik personlighed og bidrag til det menneskelige fællesskab,-

kan meget vel være den væsentligste af de ufordringer vi møder i dag.

Jeg håber dit budskab bliver hørt af mange...

Gode hilsner 

Claus V.

Kristoffer Glavind Kjær Er din krop intelligent